Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sienkiewicz, Henryk - Sieradz - Siero - Sieroszewski, Wacław - Sierpć - Sierra - Sierra de Perija - Sierra-Leone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Arbejder som »Bartek zwycięzca« (»Sejrherren
Bartek«), der viser de preussiske Voldsmetoder
i de tyske Dele af Polen, og »Z pamiętnika
poznańskiego nauczyciela« (»Af en Posenlærers
Dagbog«), som i Virkeligheden skildrer den
polske Ungdoms Lidelser i de russ. Skoler,
skønt Forf. for Censurens Skyld har gjort den
skildrede Skole ikke russ., men tysk. Til S.’s
tidligere Forfatterskab hører ogsaa en Del
under Mærket Litwos i Warszawabladet »Gazeta
Polska« offentliggjorte glimrende Rejsebreve fra
en 1876 tiltraadt Rejse til Kalifornien (»Listy
z podroży«); Rejsen gav ham ogsaa Stof til
Skildringer af polske Emigranters sørgelige
Skæbner, saaledes »Latarnik« (»Fyrmesteren«)
og »Za Chlebem« (»For Brødets Skyld«). Efter
Tilbagekomsten til Polen begyndte S. at dyrke
den under den datidige polske Positivisme i
dyb Miskredit komne historiske Roman. Hans
Debutarbejde inden for denne Genre var den
1880 offentliggjorte »Nicwola tatarska«
(»Tatarisk Fangenskab«), et i hist. Memoirestil affattet
Arbejde, som blev temmelig sporløst forbigaaet
af Kritik og Publikum. Derimod slog han, trods
en i Beg. meget unaadig litterær Kritik,
fuldstændig igennem med sin vældige Trilogi
»Ogniem i meczem« (»Med Ild og Sværd«, 1884),
»Potop« (»Syndfloden«, 1886—87), og »Pan Woło
dyjowski« (»Herr W.«. 1888—89). Dette
vældige Arbejde paa i alt 13 Bd og 222 Kapitler
skildrer den mest dramatiske Periode i Polens
Historie, dets Kamp mod Kosakker, Svenskere
og Tyrkere i Midten af 17. Aarh.; Forfatterens
episke Formningskraft, hans glimrende Stil og
ved omhyggelige Studier opnaaede Evne til at
træffe Tidsfarven gør Cyklussen til en af de
stærkeste historiske Romaner i
Verdenshistorien. Nærmest fulgte derefter et Par Romaner
med moderne Tema »Bez dogmatu« (»Uden
Dogme«, 1891), en psykologisk Studie af den
dekadente polske Type fra Aarhundredets
sidste Decennium, og »Rodzina Polanieckich«
(»Familien Polaniecki«, 1894), en Præsentation
af samme Tids sunde polske Jordbrugerklasse.
Paa ny tilbagevendende til den hist. Roman
offentliggjorde S. 1896 den af omhyggelige
historiske Studier udgaaede Roman Quo vadis,
en Skildring fra de første Kristnes Dage, der i
Farverigdom og Spænding lader alle andre
Arbejder over dette flittigt behandlede Tema langt
bag sig; Romanen fik en i Verdenslitteraturen
enestaaende Succes, udkom i Løbet af nogle
Aar i Oversættelse paa 30 Sprog i fl. Millioner
Eksempler. En ny historisk Roman med Tema
af Polens ældre Historie, »Kryżiascy«
(»Korsridderne«, 1900), et Billede af det
middelalderlige Polens Kamp med de tyske Korsriddere,
var svagere; dette gælder i endnu højere Grad
en Skildring af de revolutionære Tildragelser i
Polen 1905: »Wiry« (»Hvirvlerne«, 1910). 1900,
ved sit 25 Aars Jubilæum som Forfatter, fik S.
som Nationalgave af det polske Folk Godset
Oblęgorek i Nærheden af Warszawa, hvor
han længe var bosat; 1905 fik han den litterære
Nobelpris. Efter Polens Frigørelse førtes hans
Lig under store Højtideligheder fra Schweiz,
hvor han døde, til Hjemlandet.
A. K.
Sieradz [’sjæradz], 1) By i polsk Vojvodi
Lodz, ligger ved Warta. 8000 Indbyggere. Byen
er meget gl; den omtales 1139 og var særlig
betydelig i 13. til 15. Aarh. Handel med Korn og
Hør. — 2) tidligere Vojvodi i Kongeriget Polen.
N. H. J.
Siero [’siærå], Pola de S., By i det
nordlige Spanien, Prov. Oviedo, ligger 14 km ØNØ.
f. Oviedo i en bjergfuld Egn ved Nora og ved
Banen fra Langreo til Gijon. (1920) 27210 Indb.
S. har Stenkulsminer og en Saltkilde og driver
Lervarefabrikation samt Garveri.
C. A.
Sieroszewski [sjærå’∫æfski], Wacław,
Pseudonym Sirko, polsk Forf., f. 1858, blev
som 20-aarig Grubearbejder forvist til Sibirien
for Deltagelse i Arbejderuroligheder; derfra
begav han sig 1903 til Japan. Han deltog derefter
i de revolutionære Uroligheder i Polen 1905,
blev fængslet og maatte senere forlade Landet.
Fangenskabet i Sibirien inspirerede ham til en
Rk. Skildringer af sibirisk Natur og Folkeliv;
en videnskabelig etnografisk Monografi over
Jakuterne, »Dwanaście lat w kraja Jakutów«,
blev udgivet 1901 af det geografiske Selskab i
Petrograd. Sine Rejser i Østen skildrede han
i »Na dalcki Wschod« (»Til det fjerne Østen«,
1904) og »Korea« (1906); en Frugt af samme
Rejser var »Powieści chińskie« (»Kinesiske
Fortællinger«).
A. K.
Sierpć [sjærpt∫], Serpez, By i polsk
Vojvodi Warszawra. ligger 34 km N. f. Plock
ved Sierpenica i en sumpet Egn. (1921) 8450
Indb. I Nærheden af S. findes et Par
Porcelænsfabrikker.
(H. P. S.). N. H. J.
Sierra [’siær.a] (sp.) egl. Sav, bruges i
spansktalende Lande i Betydningen: Bjergkæde,
Bjergegn. Ofte forbindes det med et
karakteriserende Tillægsord, f. Eks. S. Nevada, den
snebedækte Bjergkæde, S. Morena, den
mørkebrune Bjergkæde, ell. med et Egennavn, f. Eks.
S. de Guadalupe.
E. G.
Sierra de Perija [’siær.a-ðæ-pæ’rika], en
Udlober for Colombias Øst-Cordillere, som paa en
Strækning danner Grænsen mellem Colombia
og Venezuela. De lavere Bakker ved Vestfoden
af denne Kæde dannes af Tuf og Lava, derpaa
følger et Bælte af stærkt foldet rød Sandsten,
medens Bjergkædens Kam dannes af hvid Kalksten
og Sandsten. Østskraaningen er meget stejl. Det
højeste Punkt er Cerro Pintado (2800 m), som
hæver sig imponerende over de lave
Omgivelser.
M. V.
Sierra-Leone [’siær.a-læ’ånæ], eng.
Kronkoloni og Protektorat paa Afrikas Vestkyst,
mellem Fransk Sudan mod N. og Ø. og
Republikken Liberia mod S. Arealet anslaas til c. 80000
km2 (Koloni 10000, Protektoratet 70000) med
(1921) 1541311 Indb. (Koloni 85163, Protektoratet
1456148). Kolonien omfatter foruden Halvøen
S.-L., Øen Sherbro og Halvøen Turner kun en
Strimmel paa c. 1 km’s Bredde af Fastlandet.
Resten er Protektorat. Antallet af Hvide er 1161.
Kysten er i lige Linie 350 km, men i
Virkeligheden betydelig længere p. Gr. a. de talrige
Indskæringer og meget vanskelig at besejle. Den
største Indskæring er Yawry-Bugten, der
mod N. begrænses af S.-Halvøen, som kun ved
en smal Sandtange, ofte oversvømmet i
Regntiden, er forbunden med Fastlandet. Denne
Halvø, der er c. 750 km2, bærer et Højdedrag,
der hæver sig til 700 m og har givet hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>