Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 405 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sild - Sild

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

England; den er en sjælden Gæst i Nordsøen, og
ved det sydlige Norge, Bohus Len og Danmark
er der kun fanget nogle faa Stykker. S.
strejfer om i Stimer og lever af alle Slags pelagiske
Organismer, især Copepoder. Ved England og
Frankrig holder den sig i Legetiden langt ude
til Søs, men om Høsten, Vinteren og Foraaret
søger Stimer af udlegede ell. yngre Fisk ind til
Kysterne for at søge Føde. Ved England falder
Legetiden om Sommeren, i Middelhavets lune
Vande derimod i Decbr til Marts. Æggene er
pelagiske og fuldstændig gennemsigtige. Ved
Middelhavets Kyster, til Dels ogsaa ved
Vest-Frankrig og Syd-England, spiller Sardinen
samme Rolle for Fiskeriet som S. i de nordlige
Have. I 1922 fangedes ved Frankrig 17 Mill. kg
til en Værdi af 25 Mill. Frc. Fiskeriet foregaar
ved Garn, Drivgarn og Vod, og Fiskene
tillokkes ofte ved Udkastning af saltet Torskerogn
(der af denne Aarsag er blevet en
Eksportartikel for Norge). De fleste Sardiner koges i Olie,
efter at have ligget en Tid i Salt, og derpaa
lægges de i hermetisk lukkede Blikdaaser.
Ved England) kaldes denne Art »Pilchard«,
Stam-S. ell. Stav-S. (Clupea finta) ligner en
stor S., men dens Gællelaag er furede, og
Kroppen er paa hver Side tegnet med en Rk. (4—15)
mørke Pletter; den bliver 1/2 m lang. Stam-S.
er udbredt langs Europa, fra Middelhavet til
Bergen i Norge, men findes i Mængde kun i den
sydlige Del af dette Omraade; ved Danmark
forekommer den enkeltvis ell. i smaa Stimer i
Vesterhavet, Kattegattet og Bælterne. Den
hører ligesom Laksen til de Fisk, der paa bestemte
Tider af Aaret trækker op i Ferskvand for at
yngle; i Danmark træffes den saaledes i Skals-
og Laastrup Aa i Jylland. I Englands Floder
gaar den op om Foraaret og leger i Juni—Juli;
Æggene klækkes paa Bunden. Man kender
ogsaa Tilfælde paa, at den tilbringer hele sit Liv
indestængt i Indsøer og deres Tilløb, f. Eks. i
Lombardiets og det sydøstlige Schweiz’es store
Søer. Majfisken ell. Maj-S. (Clupea alosa)
ligner meget den foreg., men bliver endnu
større, nemlig 3/4 m. Den har samme Udbredelse,
men er ved Danmark kun fanget faa Gange.
Om Foraaret gaar den op i Ferskvand for at
lege og fjerner sig ofte lange Strækninger fra
Havet. I Italien vandrer den op i Como- og
Gardasøen, i Frankrigs Floder træffes den over
800 km fra Kysten, i Rhinen steg den tidligere
op i Bifloderne Neckar og Main, ja endog helt
op til Byen Basel (nu gaar den ikke længere
end til Mainz). Dens Opgang fra Havet falder ved
Rhinen i Maj Maaned, hvorfor Fiskerne dèr
kalder den »Majfisk«. Under Opholdet i Ferskvand
skal den ikke tage Føde, men tære paa den i
Havet erhvervede Fedme. Kødet er
velsmagende, og hvor den optræder i større Mængder, er
den Genstand for et ret vigtigt Fiskeri. Shad
(Clupea sapidissima) ligner i Ydre meget
Stam-S. og erstatter denne i Nordamerika. Den
fandtes tidligere kun paa Østkysten, men i 1873
udsattes c. 35000 Stk. Yngel i Sacramento Floden,
og den har siden den Tid bredt sig fra
Sydkalifornien til Alaska. Allerede i 1896 fangedes paa
Vestkysten 1830000 kg, og den er nu, saavel her
som paa Østkysten, Genstand for et meget
betydeligt Fiskeri. Kunstig Klækning foretages i
stor Stil. Af de amer. Arter har endvidere
Menhaden ell. Moosbanker (Clupea
menhaden) stor Bet.; dens Fangst indbragte i
1880 c. 38 Mill. Kr. (se i øvrigt Menhaden).
Af de tropiske Sildefisk kan nogle, Clupea
thrissa og Cl. venenosa f. Eks., fremkalde
alvorlige Forgiftningstilfælde, naar de nydes af
Mennesker. Fjernere beslægtet med de egl. S. er
Slægten Albula (Butirhinus) (Lady Fishes)
m. fl. Arter i de fleste varme Have. Foruden
ved visse ejendommelige anatomiske Forhold
(tydelig conus arteriosus) udmærker den sig
ved, at de spæde Unger er sammentrykte,
bladformede, meget mindende om de som
Leptocephaler kendte Aalelarver.
Ad. J.

Fig. 2. Sardin (Clupea pilchardus).

Fig. 3. Stamsild (Clupea finta)

Sild (tysk: Sylt; i Valdemar II’s
Jordebog: Syld; andre gl. Former:
Sillende, Silendi, ɔ: vistnok
»Sjælland«), en af de nordfrisiske Øer
ved Slesvigs Vestkyst (preuss. Provins
Schleswig-Holstein, Kreds Südtondern),
beliggende paa Ydersiden af det grunde
Vadehav mellem Øen Rømø mod N., fra
hvilken den skilles ved Listerdyb, og Øerne Før
og Amrom mod S., fra hvilke den skilles ved
Fartrappedyb. Den er 96,5 km² og er 36 km lang fra
Nordpunktet Albuen til Sydspidsen Hørnum
Odde, medens den fra V. til Ø. er ganske
smal, nogle Steder endog kun 1 km, undtagen
paa Midten, hvor den mod Ø. udsender en
Halvø, der ender i Næs Odde (Nøsse), som kun
er c. 10 km fjernet fra Fastlandet; paa dette
Stykke naar Øen en Bredde af c. 12 km. Øens
sydlige smalle Del, Hørnum, er paa
Vestkysten helt opfyldt af Klitter med
Flyvesandsdannelse og er stadig udsat for Havets Angreb,
og det samme gælder for en Del den nordlige
smalle Del, List; derimod er den midterste,
brede Del for en stor Del Geest- og
Marskland, og paa Østkysten sker der stadig ny
Aflejringer til Erstatning for, hvad Havet røver
paa Vestkysten. I den høje Klint Morsum Klev
træder Tertiærdannelser (Miocæn) frem i
Dagen. Klitterne naar en Højde af over 30 m; i
øvrigt er Øens Overflade bakket med en
Gennemsnitshøjde af c. 18 m; enkelte Punkter,
navnlig ved Kysten, rager højere op, saaledes
Røde Klev ved Lists Vestkyst, 46 m, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>