Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skaar, Johannes Nilsson - Skaare - Skaarerjern - Skaarup - Skaarupgaard Agerdyrkningsinstitut - Skaarupør Sund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stigende Antal Stemmer, fik han 1885 ved
Gejstlighedens Afstemning i Anledning af Besættelsen
af Agder Bispestol overvældende Pluralitet for
sig (130 Stemmer af 180). Udnævnt til dette
Embede blev imidlertid Biskop Smitt, Tromsø,
medens S. blev dennes Eftermand. I de 7 Aar,
han stod i denne Stilling, tog han sig med
levende Interesse af Finnefolkets kristelige
Oplysning, og Navnet »Finnernes Biskop«, som er
ham givet, aabner ham i den norske Kirkes
Historie en Hædersplads jævnsides med
Thomas von Westen og N. V. Stockfleth. Fra 1892
virkede han som Biskop i Troms Bispedømme.
Med sine eminente Evner, sine mangesidige
Interesser og sine omfattende Kundskaber
hørte S. til sin Samtids ypperste inden for den
norske Gejstlighed, og som Tilfældet har været
hos de mange norske Biskopper af Bondestand
i 19. Aarh., var hans Livssyn præget af den
religiøse Grundstemning hos det oplyste
Lægfolk. Fra sin tidligste Embedstid deltog han i
Diskussionen om samtlige Spørgsmaal, som stod
paa Kirkens Dagsorden. Han var stedse en
varm Ven af Missionssagen, for hvilken han
virkede i Prædikener og populære
Fremstillinger. Hans særskilt udgivne Prædikener er
mange i Antal og vægtige af Indhold. Under sin
Embedstid i Skien deltog han i Provst Hauge’s
Arbejde med den af ham redigerede Salmebog, og
som en Autoritet paa de hymnologiske
Omraader blev han 1865 Medlem af den kongelige
Kommission til Bedømmelse af Landstad’s
Udkast til Kirkesalmebog og 1876 af Kommissionen
til Bedømmelse af L. M. Lindemann’s Melodier
til Landstad’s Salmebog. Af hans
kirkehistoriske Skr mærkes hans 1896 udgivne »Breve
fra Nils J. Chr. V. Stockfleth 1825—54«; men
hans Hovedværk er dog hans 1879—80 i to Bd
udgivne »Norsk Salmehistorie«, som man med
fuld Føje har karakteriseret som et
Lærdomsværk af Rang og en Pryd for den norske teol.
Litteratur.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Skaare, Herred i Karmsund Sorenskriveri,
Rogaland Politidistrikt, Rogaland Fylke, 70,5 km2
med 1920 3671 Indb. S., der udgør et Sogn under
Haugesund Præstegjæld, begrænses af
Herrederne Sveen, Avaldsnes og Torvastad, hvorhos
det mod V. støder til Havet. Mod N., hinsides
Bømmelfjorden, grænser S. til Finnaas Herred.
Købstaden Haugesund liger helt omsluttet af S.
paa den østlige Bred af Karmsundets nordlige
Del. S. omfatter den nordvestlige Del af
Ryfylkes Fastland samt den 8 km ude i
Havstrækningen Sletten liggende Øgruppe Røvær foruden en
Del mindre Øer og Holmer. Øernes samlede
Areal er vel 4 km2. Herredet er for største
Delen et Aasland, hvis indre mod Avaldsnes
Herreds Fastland stødende Parti hovedsagelig
er optaget af lave, golde ell. lyngbevoksede
Hedestrækninger. I den nordlige Del hæver sig
Halseid- ell Kallandsfjeldet med flere spidse
Toppe. Længere Syd i Grænsen mod Avaldsnes
ligger Krokvasnuten og V. f. samme
Jøtnefjeldet. Der findes intet Vasdrag af Bet. og ligeledes
kun ganske smaa Vande. Som antydet, støder
Herredets Kyst i den sydlige Del til
Karmsundet, som her kun er c. 0,5 km bredt, men
udvider sig nordover. I Mundingen mod
Havstykket Sletten er Sundet ved nogle Øer delt i flere
Løb, af hvilke det østligste danner Haugesunds
egl. Havn. Den mod Sletten stødende Kyst er
klippefuld og har mange smaa Bugter, tjenlige som
Ankerplads. Agerbrug og kanske særlig Fædrift
maa ved Siden af Fiskeri betegnes som
Herredets Hovednæringsveje. Særlig har Røvær været
et af Vestlandets betydeligste og sikreste
Vaarsildfiskevær. Røvær benyttes ogsaa meget som
Station under Makrelfangsten, der foregaar med
Drivgarn paa det aabne Hav. — Herredet
gennemskæres af 3 Hovedveje, der alle udstraaler
fra Haugesund, en i sydlig, en i østlig og en i
nordlig Retning. Ved Gaarden Hauge, lige ved
Skaare Kirke straks N. f. Haugesund, paa det
Sted, hvor Harald Haarfagre antages at være
begravet, blev 1872 rejst det store
Haraldsmonument til Minde om Rigets tusindaarige Bestaaen.
Antagen Formue 1921 var 7,9 Mill. Kr. og
Indtægt 2179630 Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«:
Boye Strøm, »Stavanger Amt« [Oslo 1888]).
(P. N.). M. H.
Skaarerjern, et til Behugning af bløde Sten
brugt Værktøj, med hvilket den i Forvejen med
Grel behandlede Overflade forsynes med fine,
regelmæssigt forløbende Riller.
E. Su.
Skaarup, Sogn og Landsby (Jernbanestation)
7 km NØ. f. Svendborg, er især kendt ved sit
Skolelærerseminarium, der efter
Forslag af Sognepræst, Amtsprovst P. A.
Wedel (død 1842) blev oprettet ved kgl. Reskr. af
3. Juni 1803 og begyndte sin Virksomhed 5.
Oktbr s. A. i Præstegaarden. 1836 fik
Seminariet sin egen Bygning, omgivet af en 2 1/2 Tdr
Land store Have og Park. Da Forstander- og
Sognepræstembederne blev adskilte (1894),
opførtes i Haven en Forstanderbolig. Seminariet
har desuden et Gymnastikhus (opført 1879), et
Musikhus (1895) og en Sløjdsal (1902). Som
Øvelsesskole benyttes Sogneskolen, der
omfatter en tidligere Legatskole »Organistskolen«.
I de forløbne Aar er der fra Seminariet
udgaaet 2271 Lærere. Dets Forstandere har
foruden Stifteren været Pastor D. A. Holberg
(1835—1850), Prof., Dr. theol. J. C.
Schurmann (1851—1891), Pastor C. F. Skouboe
(1891—94), Lic. theol. J. Klingemann
(1894—1915) og Dr. phil. Eduard Larsen fra
1915. Forstanderen leder i Forbindelse med 5
Lærere og 2 Timelærere — gennem tre
Aarsklasser — Undervisningen af de c. 80 Elever,
der bor omkr. i S. By. (Litt.: J.
Schurmann, »Hist. Efterretn. om det kgl.
Skolelærer-Seminarium i S.« [i Programmer fra 1853
og 1873]; J. Klingemann, »S. Seminarium
1803—1903« [Odense 1903]).
(Fr. Th.). H. A. S.
Skaarupgaard Agerdyrkningsinstitut, c.
12 km NØ. f. Aarhus, blev oprettet 1855 som
Fortsættelse af Landbrugsskolen paa
Haraldslund. Forstander var J. B. Krarup.
Undervisningen var beregnet paa 1 1/2—2 Aar. Om
Sommeren tog Eleverne Del i praktiske Arbejder —
der hørte godt 220 ha til Skolen —, om
Vinteren modtog de den teoretiske Undervisning. 1867
flyttedes Skolen til Daugaard.
H. H-l.
Skaarupør Sund, mellem Turø og Fyn,
forbinder Svendborg Sund med Store Bælt. Sundet
er meget flakt og kun sejlbart for Baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
