Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skanderborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ført 1867 og helt ombygget 1906;
Alderdomsboligen, opført 1877 og udvidet 1900 til 11
Lejligheder (ejes af Haandværkerforeningen); det
kommunale Syge- og Plejehjem, opført 1924.
Endvidere: Jernbanestationen (N. f. Byen),
opført 1871; Posthuset, opført 1900, ejes af Staten,
medens {Telegraf- og Statstelefonstationen er
indrettet i lejede Lokaler. Gasværket er anlagt
1892 og udvidet 1908; Vandværket anlagt 1907.
Elektrisk Strøm faas nu fra Gudenaacentralen
(tidligere fra Odder). Endnu skal nævnes
Haandværkerforeningen (stiftet 1859) med dens
1895 indrettede Forenings- og
Restaurationslokaler samt Teater.
Anlæg og Mindesmærker. Byen købte
1885 Landejendommen »Sølund« (182 ha, hvoraf
88 ha Skov). I denne Skov (»Dyrehaven«), hvor
der er smukke Udsigtspunkter, er anlagt
Spadseregange og 1887 opført en Pavillon. Paa
Slotspladsen rejstes 1845 Thorvaldsen’s smukke
Mindesmærke med Marmorbuste af Frederik
VI; paa Torvet blev der 1916 afsløret et
Mindesmærke for Frederik II og plantet et »Bytræ«,
og i et lille Anlæg mod N. i Byen staar et
Mindesmærke for Niels Ebbesen.
Af Fabrikker og industrielle
Anlæg er der bl. a. A. Blom & Søn’s
Maskinfabrik og Jernstøberi, grundlagt 1866;
Dampsav- og Høvleværk (A/S. 1917); Cyklefabrikken
»Konstant«; Cementvarefabrik, Zinksoldefabrik,
grundlagt 1878; Kalkværk, anlagt 1916;
Talgsmelteri; Vind- og Dampmølle, opf. 1851;
Grynmølle, Garveri, grundlagt 1844;
Andels-Svineslagteri (opført 1890, Ombygning og Udvidelse
1918 og 1924); Andels-Mejeriet »Nonnebjerg«,
opført 1883. Desuden er der Haandværkere og
handlende af enhver Art; særlig kan nævnes
»Danske Landboforeningers Frøforsyning«
(1913) og »Fællesforeningen for Danmarks
Brugsforeninger« (Frøafdeling). — S. har et
Apotek og f. T. 4 Læger, 2 Dyrlæger, 3
Tandlæger og 4 Sagførerforretninger. Som meget
besøgt Turistby har den et forholdsvis stort
Antal Hoteller og Restaurationer. Af
Pengeinstitutter er der: S. Landbosparekasse,
oprettet 1863; Spare- og Laanekassen for S. By
og Omegn (1891). — Kommunens Indtægter
1921—22 var 557000 Kr og Udgifterne s. A.
401000; dens Formue og Gæld ved
Regnskabsaarets Slutn. henh. 1,4 og 1,2 Mill. Kr. Ved
Vurderingen til Ejendomsskyld i S. 1920 var
hele Summen 10,7 Mill. Kr, hvoraf Jordværdi
2,5 Mill. Bygningernes Brandassurance var
s. A. 10,3 Mill. Kr.
Administrative Forhold,
Embedsmænd m. m. S. Købstad danner
sammen med Skanderup og Stilling Sogne et
Pastorat i Hjelmslev og Gern Herreders Provsti
(Aarhus Stift). I verdslig Henseende hører den
til 52. Retskreds (S. Købstad og
Hjelmslev—Gern Herreder) med Dommer i Byen og
til 38. Politikreds (51. og 52. Retskreds) med
Politimester i Silkeborg, men Kontorafdeling
i S.; endvidere til S. Amtsraadskreds’ 2.
Folketings-Opstillingskreds, for hvilken den
er Valgsted, 5. Landstingskreds, S. Læge-,
Skatte- og Skyldkreds samt til 4.
Udskrivningskreds og er Sessionssted for dennes
188.—208. Lægd. Byen er Sæde for
Stiftamtmanden i Aarhus Stift (tillige Amtmand
over Aarhus Amt), og her har Amtslægen,
Amvejinspektøren og flere andre Funktionærer
under S. Amtsraadskreds Bolig. Byraadet
bestaar ialt af 9 Medlemmer med den folkevalgte
Borgemester som Formand.
S. er Station paa den østjydske Længdebane
og Udgangspunkt for Tværbanen S.—Skern.
Denne sidste aabnedes 1871 til Silkeborg, 1877
til Herning og 1881 til Skern.
Historie. Oprindelsen til Navnet er
Landsbyen Skanderup, der i Valdemar II’s
Jordebog kaldes Scandthorp; den gav Navn
baade til Slottet, som byggedes i Nærheden
(»Skanthorpborg«), og til den By, der
efterhaanden voksede op ved dette. Byen fik sine
Købstadsprivilegier 1583, men de to Navne S.
og Skanderup benyttedes i Flæng baade om
Købstaden og Landsbyen, og de var vel omtr.
ogsaa eet; Købstaden benyttede Skanderup
Kirke lige til 1699, da den henvistes til Slotskirken.
Men længe efter at den havde faaet sine
Privilegier, blev den ved at være anset halvt for en
Landsby, og først 1760 fik den en Byfoged. Den
har altid været en lille By, da dens Opland er
ret indskrænket (1769 havde den 514 Indb.);
selv i Slottets Velmagtsdage har den ikke haft
nogen Bet. Slottet, der i sin Tid hørte til
Landets anseligste Kongeborge, nævnes allerede
som Kongsgaard i Slutn. af 12. Aarh. Som
bekendt fortæller Folkevisen, at Kong Valdemar
opholdt sig paa Slottet, da Dronning Dagmar
laa for Døden 1212; ligeledes var Erik
Plovpenning’s Dronning Jutta her 1247 under
Broderkrigen, og Folkevisens hyppige Omtale af
det viser tydelig, at det i Middelalderen var et
yndet Opholdssted for Hoffet; saaledes fortæller
den, at Erik Klipping her modtog Marsk Stig’s
Undsigelse, og at Dronning Agnes her fik
Efterretning om (hans Død 1286. Under Interregnet
kom det i Holstenernes Magt, og her faldt Niels
Ebbesen 1340 under Belejringen. Under
Oprøret 1368 blev det belejret af Oprørerne og
Holstenerne. Den Konge, der i den nyere Tid mest
opholdt sig paa Slottet og interesserede sig for
det, var Frederik II; han foretog store
Byggearbejder, hvorved Slottet vistnok i alt
væsentligt har faaet den Skikkelse, som det ses hos
Resen: 4 sammenbyggede Fløje, hvoraf den
østlige, i 3 Etager med Kælder, var Hovedfløjen,
som havde en Rundel paa hvert Hjørne;
desuden var der i Nordfløjen et firkantet, svært
Taarn (»det hvide Taarn«, som var den ældste
Del af Slottet og opført af Kalkstenskvadre). I
den nederste Etage af Hovedfløjens sydlige Del
var det, at Kongen havde indrettet den
omtalte Slotskirke. Ogsaa Christian IV var
hyppig Gæst paa Slottet, om det end er et Sagn,
at han boede her en Tid i sin Ungdom og
sejlede paa Skanderborg Sø; han havde ogsaa
Planer om yderligere at befæste Slottet, uden
at de dog blev udførte. Efter 1660 boede
Amtmanden for Skanderborg og Aakjær Amter her.
Fra nu af var det sjældnere, at Kongerne kom
hertil. Mest kendt er Frederik IV’s Besøg her
i Juni 1712, da han lod sig vie til venstre
Haand til Anna Sofie Reventlow. Slottet forfaldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
