Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skibsmast - Skibsmaling - Skibsmandskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sejlene og stærk Dønning imod sig, som altsaa
ikke skyder over Stævn ɔ: gaar fremad,
kan ikke manøvrere og siges at være uden S.
(Styremagt).
C. B-h.
Skibsmaling, udenbords, paa Jernskibe, skal
ikke blot beskytte mod Rust, men ogsaa mod
Begroning. Som Grundfarve benyttes (bortset
fra Tjærefernis, der regnes for noget af det
bedste), Blymønje (ogsaa Zinkkromat har efter
nyere Undersøgelser vist sig udmærket
beskyttende paa Jern i Havvand), medens Dækfarven
kan være af forsk. Beskaffenhed. Enten
indeholder den giftige Stoffer som Salte af Kobber,
Arsenik og Kvægsølv, ell. ogsaa har den en
saadan Sammensætning, at den efterhaanden
opløses, og dette er det almindeligste.
Opløseligheden opnaas ved Iblanding af
Kobberforbindelser. Der stryges 2 Gange med en
rusthindrende og 1 Gang med en grødehindrende
Maling, og hvert Farvelag maa tørre
ordentlig, inden det næste paaføres ell. Skibet sættes
i Vandet, og for at Skibet ikke skal behøve
at ligge for længe paa Bedding, maa S. i endnu
højere Grad end anden Maling være
hurtigtørrende. I koldere Farvande kan Malingen holde
sig 12—18 Maaneder, i Troperne ofte kun 4—6.
I Tyskland er man siden 1906 ophørt at bruge
Blymønje p. Gr. a. dens Giftighed, skønt dens
Fortræffelighed i øvrigt er alm. anerkendt.
Blymønje er det eneste Pigment, der (i
Forbindelse med Linoliefernis) taaler til Stadighed
at være under Vand; al anden Oliemaling bliver
blæret og løsner sig til sidst helt fra Jernet.
Andre Pigmenter bør derfor kun bruges til
Grunding i Forbindelse med en Lak.
E. Su.
Skibsmandskab (jur.). Det egl. S.
(Sømændene) udgøres af de Personer, som foruden
Skibsføreren udfører den egl. Skibstjeneste om
Bord paa et Skib. Hertil hører først og
fremmest Styrmænd, Matroser, Maskinmestre og
Fyrbødere samt Mandskabskokke. I det
væsentlige henregnes ogsaa til S. visse andre
Personer, der er ansat om Bord uden at gøre egl.
Skibstjeneste, saasom Restauratører med deres
Personale, Læger, Telegrafister, Musikere m. fl.
De vigtigste Regler om S. findes i Sømandsloven
af 1. Maj 1923, til Grund for hvilken ligger et
af en nordisk Kommission udarbejdet Udkast
(se nordisk Civillovgivning). — S.
antages paa Rederens Vegne af Skibsføreren,
der, forinden han ansætter Maskinpersonale,
saa vidt muligt skal raadføre sig med 1.
Maskinmester. Skipperen maa ingen tage i sin
Tjeneste, som han ved, er forhyret med et andet
Skib. Intet Barn under 14 Aar maa
overhovedet antages, og ingen Person under 18 Aar maa
antages som Fyrbøder ell. Kullemper. Disse
Aldersbestemmelser er af international
Karakter, idet de er optagne i 2 af Danmark tiltraadte
Konventioner, vedtagne af den internationale
Arbejdskonference i Genève 1920 og 1921. For
Styrmænd og Maskinmestre kræves derhos som
Betingelse for, at de kan gøre Tjeneste som
saadanne, dels en særlig Uddannelse, dels at
de ikke er straffet for vanærende Handlinger,
jfr Sønæringsloven af 28. Febr 1916, i hvilken
der ogsaa er givet Regler om, at der i større
Skibe skal være ansat et vist Antal af de
nævnte Skibsofficerer. Enhver Sømand, der
forhyres, skal være forsynet med en Søfartsbog
ell. Mønstringsbevis, og ved Forhyringen skal
der overleveres ham en Afregningsbog, hvori
de nærmere Bestemmelser vedrørende S. og
navnlig Aftalen om Hyren skal optages. Ved
Antagelse ell. Afskedigelse af Mandskab skal
Mønstring finde Sted for en Mønstringsbestyrer.
Til Brug ved Mønstringen skal Skibsføreren i 2
Eksemplarer udfærdige en Skibsbemandingsliste,
af hvilke det ene opbevares hos
Mønstringsbestyreren, medens det andet følger med
Skibet. — Til at optræde som Mellemmand ved
Forhyring udkræves i Kbhvn og de fleste større
Søkøbstæder Bevilling som Forhyringsagent, om
hvis Virksomhed der er givet Regler ved en
Lov af 12. Apr. 1892. — Om Forhyringsaftalens
Varighed gælder for det første den Regel, at
hvis den er afsluttet for bestemt Tid ell. kan
opsiges med et vist Varsel, gælder den dog til
første Losnings- ell. Lastningshavn. I øvrigt
kan Aftalen med henh. 1 Maaneds Varsel for
Officerer og 7 Dage for det øvrige Mandskab
opsiges til Ophør i enhver saadan Havn, for en
i Danmark forhyret dansk Sømand dog kun i
dansk Havn. Dog skal Sømanden om fornødent
forrette Tjeneste i to, ved Sejlskibe fire, Dage
efter Ankomsten. — Uden Hensyn til, hvad der
er bestemt i Aftalen, har Sømanden derhos
Opsigelsesret, naar han har været 1 1/2 Aar om
Bord. Kan Sømanden faa Skib at føre, blive
Styrmand ell. Maskinmester, ell. det i øvrigt
maa anses for at være en Velfærdssag for ham
at kunne fratræde sin Tjeneste, kan han kræve
Afsked mod at stille en anden kvalificeret Mand
i sit Sted. Endvidere kan Sømanden kræve
Afsked, hvis der hersker en ondartet Farsot i
Bestemmelseshavnen, ell. hvis der efter
Forhyringen opstaar Fare for Krigsskade. — Det samme
gælder, hvis Rejsen, han er forhyret for,
væsentlig forandres, hvis Skibet er usødygtigt, hvis
Opholdsrummene for Mandskabet er aabenbart
sundhedsfarlige, hvis Sømanden bliver
mishandlet ell. ikke forplejet forsvarligt, ell. endelig
hvis Skibet mister Retten til at føre dansk Flag.
I disse Tilfælde kan han fordre en vis
Erstatning for det Tab, han lider ved Aftalens Ophør.
Skibsføreren kan afskedige Sømanden, hvis
denne p. Gr. a. Sygdom ell. Ulykkestilfælde i
længere Tid bliver uskikket til at forrette
Tjeneste, og endvidere naar han er uduelig, groft
ulydig, opsætsig ell. uordentlig, ell. hvis han
begaar Tyveri ell. anden grov Forbrydelse, ell.
han indbringer en tjenstlig Tvist for udenlandsk
Myndighed. Endvidere kan Skibsføreren opsige
Tjenesteforholdet med samme Varsel som
Sømanden. Hvis Skibet forliser, ophører
Tjenesteforholdet. — Hyren løber fra den Dag,
Tjenesten om Bord begynder, og indtil den
ender, ell. Sømanden afmønstres. Hvis
Sømanden skal rejse fra Forhyringsstedet til Skibet,
løber Hyren dog fra den Dag, Rejsen tiltrædes.
Hyren kan kun forlanges udbetalt i Havn og
højst een Gang om Ugen. Indtil 2/3 af Hyren
kan Sømanden kræve udbetalt direkte til en af
ham opgiven Person (f. Eks. hans Hustru) ell.
indsat i et dansk Pengeinstitut. Af Resten af
Hyren kan Skibsføreren tilbageholde 1/3; af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
