Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slatin, Rudolf Carl von - Slatina - Slatington - Slatopol - Slatoust - Slaveflod - Slavehandel - Slavejkof - Slavekrigen - Slavekrigene - Slavekysten - Slaver (se Slaveri) - Slaver (de Folk, som taler slaviske Sprog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over hele Darfur. Da Mahdistoprøret udbrød 1882,
søgte han at bekæmpe det, men efter
Tilintetgørelsen af Hicks Pasha’s Hjælpehær saa han
sig nødsaget til at overgive sig. I 11 Aar blev
han holdt som Fange i Mahdiens Lejr, til Tider
behandlet grusomt, til Tider meget lemfældigt,
indtil det lykkedes ham at undslippe og naa
Ægypten i Marts 1895. Sine Erindringer og
Beskrivelser af Forholdene i Mahdiens Rige har
han nedlagt i »Feuer und Schwert in Sudan«
(1896). Efter et Aars Rekreation i Hjemlandet
deltog han som Officer i Englændernes Felttog
mod Mahdisterne 1897—98 og deltog i
Erobringen af Khartum. Som Belønning for sine
Fortjenester blev han adlet baade i England og i
Østerrig. 1900 blev han Inspector-General i
Sudan, en Stilling som hans indgaaende
Kendskab til Arabisk og til Land og Folk gjorde
ham særlig skikket til; han ydede ogsaa et
betydeligt Arbejde for Genopbygningen af Landet
under den anglo-ægypt. Styrelse. 1907 fik han
Titel af Generalmajor i den eng. Hær. 1914 tog
han sin Afsked og vendte tilbage til Østerrig,
hvor han særlig har arbejdet i Røde Kors’
Tjeneste.
C. A.
Slatina, Hovedstad i rum. Judet (Dept)
Oltu, ligger 134 km V. f. Bukarest 178 m o. H.
ved Oltu (Aluta), over hvilken Flod der her
fører en stor Bro. 8000 Indb. S. har 9 Kirker og
driver stor Vinavl.
(H. P. S.). N. H. J.
Slatington [’s£ätiŋtən], By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger 96 km NNV. f. Philadelphia.
(1920) 4950 Indb. S. har store Skiferbrud og
Fabrikation af Tagskifer og Skoletavler.
G. Ht.
Slatopol [s£ata’pålj], Zlatopolj, By i ukrainsk
Guv. Krementschug, 77 km VSV. f. Tschigirin.
11000 Indb., hvoraf over Halvdelen er Jøder. S.
har Gymnasium samt henved en Snes
Dampmøller og en stor Tobaksfabrik.
(H. P. S.). N. H. J.
Slatoust [z£ata’ust], Zlatoust (ɔ:
Guldmunden), By i Baschkirrepublikken i det østlige
Rusland, ligger i en bjergrig Egn 392 m o. H.,
ved Aj, 245 km ØNØ. f. Ufa og ved den
transsibiriske Jernbane. (1920) 41681 Indb. S. har fl.
ortodokse samt rom.-kat. og protestantiske
Kirker. Byen er Midtpunkt for en stor
Grubeindustri. I S. findes store Jern-, Støbestaals- og
Vaabenfabrikker, og til den sidstnævnte er
knyttet et Vaabenmus. Denne industrielle
Virksomhed skriver sig fra 1754; men først 1811
overtoges den af Kronen, og s. A. fik S.
Købstadrettigheder.
(H. P. S.). N. H. J.
Slaveflod, d. s. s. Slave River, se
Athabasca og Mackenzie.
Slavehandel, se Slaveri.
Slavejkof [sla’væjkåf], egl. Petko
Rajčov, bulg. Digter, Publicist og Politiker, f. i
Makedonien 1825; fik sin Uddannelse i Bukarest
og udgav her tidlig to Bd Digte; sin Samling
bulg. Folkeviser fik S. frem i Petrograd 1855. S.
redigerede dernæst i Konstantinopel et bulg.
satirisk Blad fra 1857 til 1872, da Magthaverne
undertrykte det. Som en af de ivrigste
Kæmpere deltog S. i den ulykkelige Rejsning mod
Tyrkiet i Bulgarien Foraaret 1876 og blev 1880
Medlem af Sobranjen i sit befriede Fædreland;
senere hen var S. en Tid lang
Undervisningsminister.
(A. M. B.). K. S.
Slavekrigen (Jylland) er ikke Navnet paa
nogen Krig, men Betegnelse for en Del
krigslignende Begivenheder, som fandt Sted i
Jylland i 1848. I Slutn. af Marts, hvor alt p. Gr. a.
det slesvig-holstenske Oprør var i stærk
Bevægelse, fremkom pludselig Rygter om, at
Slesvig-Holstenerne havde frigivet Slaverne i
Rendsborg, og at disse i et Antal af c. 1000 var under
Fremrykning mod N., myrdende og plyndrende.
Rygterne, der bekræftedes af de paalideligste
Mennesker og ogsaa stod i Aviserne som
sandfærdige, forplantedes hurtig mod N. og
fremkaldte overalt stærk Bevægelse. Under Ledelse
af de stedlige civile Myndigheder organiseredes
i Byerne og paa Landet et Forsvar; Folk
bevæbnedes med, hvad de havde af Vaaben og
Redskaber, der kunde bruges som Vaaben.
Efterhaanden viste det sig jo, at der intet laa til
Grund for Rygterne, og Sindene faldt atter i
Ro; men forinden var det dog i det nordlige
Jylland bl. a. ogsaa fortalt, at Randers Dragoner
havde nedsablet Slaverne. Hvorledes Rygterne
opstod, er aldrig blevet opklaret; den
Omstændighed, at de milit. Afdelinger havde forladt
Garnisonerne og var under Koncentration mod
Syd, og hele den ophidsede Stemning, hvori alle
befandt sig, var naturligvis en god Jordbund.
Bevægelsen bør dog ikke spottes; den viste en
god Vilje hos alle til at ville forsvare den
hjemlige Arne. (Litt.: Lønborg Friis, »Den
jydske S.« [Aarhus 1898]).
E. C.
Slavekrigene kaldes de forsk. Krige, som
Romerne maatte føre med oprørske Slaver. De
var især farlige paa Sicilien, hvor Slavernes Tal
var stort. 135—132 f. Kr. rejste saaledes en
Syrer Eunus en stor S. paa Sicilien, og omkr. Aar
100 opstod der en ny, som det ligeledes tog fl.
Aar at dæmpe. Endnu farligere blev den S.,
som udbrød paa Syditaliens Fastland 73 under
Ledelse af Spartacus, der først fik
Gladiatorerne til at rejse sig og snart fik Tilløb af store
Mængder Slaver fra hele Syditalien. Krigen
blev meget farlig for Romerne, og først efter 2
Aars Forløb lykkedes det Crassus at gøre Ende
paa den.
H. H. R.
Slavekysten, en tidligere Betegnelse for den
østlige Del af Øvre-Guineas Kyst mellem
Volta-Floden og Niger-Flodens Delta, udgørende
Kysten af de nuv. Landskaber Togo, Dahome og
Lagos. Her fandtes i 17. og 18. Aarh. talrige
port., fr. og eng. Faktorier, hvor
Slavehandelen blomstrede. I politisk Henseende er S. nu
delt mellem Frankrig og England.
C. A.
Slaver, se Slaveri.
Slaver er Fællesnavn paa de Folk, som taler
slaviske Sprog (s. d.). Fællesnavnet er
opstaaet hos Grækere og Romere paa Grundlag
af et fl. St. forekommende slavisk Stammenavn,
hvis ældste Form er slověn-inŭ, i Plur.
slověne (Navn paa en russ. Stamme ved
Novgorod, Slovintserne i Pommern, Slovenerne,
Slovakkerne). Den gl. Formodning, at dette Navn
skulde staa i Forbindelse med slovo, »Ord«,
og være Modsætning til němici »Tysker«,
der med Urette aflededes af němŭ, »stum«, er
bevislig urigtig. Et andet Fællesnavn, hvis lat.
Form er Venedi, har bl. a. været brugt af
Nordboer (i Formen Vender) og Tyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
