Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 988 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spalte - Spalte - Spalteaabning - Spaltealger - Spaltefrugt - Spaltelighed - Spaltelighed - Spaltelukker - Spaltemaskine - Spalteplanter - Spalteværket - Spaltning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Spalte (eng.: column, fr.: colonne), en med
en Linie ell. et større lodret Mellemrum
afgrænset Afdeling af en trykt ell. skrevet Side.
E. S-r.

Spalte. Alle faste Lag i Jordskorpen er
gennemsatte af en Mængde Sprækker eller S., hvis
Størrelse kan være meget forsk.; oftest finder
man i de samme Aflejringer flere, hverandre
krydsende Systemer af parallelle S. Meget
hyppig er S. ledsagede af Spring (s. d.). De
mægtigste S. er fremkomne ved, at
Jordskorpen ved Jordens Afkøling har maattet krympe
sig sammen for at faa Plads, hvorved der
opstaar dels S., dels Foldninger ell. Bøjninger.
S. i Jordskorpen dannes endvidere hyppig
under vulkanske Udbrud, ligesom de ogsaa kan
opstaa ved Indtørring af sedimentære
Bjergarter. I Reglen fyldes S. senere af nyt Materiale
(se Gang).
J. P. R.

Spalteaabning (stoma, bot.). De grønne
Plantedeles, spec. Bladenes, Opgave er som
bekendt den at assimilere Luftens Kulsyre.
Denne Luftart udgør kun 0,03 % af den
atmosfæriske Luft, samtidig med at den
Kulsyremængde, der bruges under Assimilationen, er
meget betydelig. Det er da let forstaaeligt, at
der er udviklet særlige Organer til at lette
Kulsyren Adgangen til det indre af Bladene. Disse
Organer er Spalteaabningerne, en Slags
Cellemellemrum, der sætter den ydre Luft i
Forbindelse med Aandehulen, en Hulhed, der ligger
inden for S. og staar i Forbindelse med
Bladets Intercellulærsystem. Den mest
iøjnefaldende Egenskab ved S. er den, at de kan
aabnes og lukkes. Samtidig med, at der kan gaa
Kulsyre ind gennem S., kan der nemlig slippe
Vanddamp ud, og dette Vandtab kan blive saa
stort, at det kan medføre Fare for Plantens
Liv. Det er derfor af Bet., at Vandtabet i tørre
Perioder kan formindskes betydeligt ved
Lukning af S. Derved indskrænkes ganske vist
ogsaa Kulsyreassimilationen, men Planten kan
længe holde sig i Live, og kan genoptage
Ernæringsarbejdet, naar gunstige Forhold
indtræder paa ny.

Spalteaabningsapparatet bestaar af to
halvmaaneformede Celler, de saakaldte Lukke- ell.
Læbeceller, der omslutter selve S., og som i
Modsætning til de øvrige Overhudsceller
indeholder Bladgrøntkorn. De Celler, der omgiver
S., kaldes Biceller. Et Tværsnit af Læbecellerne
(se Fig. B) viser, at den mod Spalten vendende
Cellevæg er forholdsvis tyk, medens
Bagvæggen er tynd. Naar Saftspændingen i
Læbecellerne stiger, vil den tynde Bagvæg poses ud og
trække den forreste Væg med sig, saa at
Spalten aabnes. Omvendt vil S. lukke sig, naar
Saftspændingen synker. De Faktorer, der
indvirker paa S., er navnlig Lys og Fugtighed.
Normalt er S. aabne om Dagen og lukkede om
Natten. I tørre Perioder kan de være lukkede
hele Døgnet igennem. Ved at anbringe en
Draabe abs. Alkohol ell. Xylol paa Undersiden
af Bladet kan man afgøre, om S. er aaben
ell. ej. Er S. aaben, trænger disse Vædsker ind
og udfylder Cellemellemrummene, hvorved
Bladet farves mørkt. S. findes hos Landplanterne
fortrinsvis paa Undersiden af Bladene i et
Antal, der kan gaa op til fl. Hundrede pr mm².
Paa Flydeblade findes de udelukkende paa
Oversiden. Submerse Planter har ingen S.
Hos Tørbundsplanter er S. ofte anbragt i
Gruber ell. Furer.

De saakaldte Vandporer ligner store S., men
de kan ikke aabne og lukke sig. Gennem
Vandporerne udskilles der Vand i draabeflydende
Tilstand (se Guttation).
B. J.

Spalteaabninger fra Bladet af Tradescantia. A fra oven, B Tværsnit, l Leukoplaster.

Spaltealger, d. s. s. Schizophyta.

Spaltefrugt (bot.) kaldes en saadan tør
Frugt, som ved Modenheden deler sig paa langs
i nødlignende Delfrugter; findes f. Eks. hos
Løn, Skærmplanter, der har to Delfrugter,
Snerre, Tranehals med fem, Stokrose og Katost
med talrige. (Se Ledfrugt).
(V. A. P.). A. M.

Spaltelighed, se Krystal.

Spaltelighed er en Egenskab hos Veddet,
som især har haft stor Bet. p. Gr. a. den
tidligere alm. Haandtilvirkning, Udkløvning, af
Vogntræ, Indpakningstræ o. m. a.; S. er størst
parallelt med Marvstraalerne (se Spejl) og
svækkes ved enhver Uregelmæssighed i Veddets
Bygning; den er meget forsk. hos de forsk.
Træarter, men er tillige hos den enkelte Træart
afhængig af Voksestedet.
C. V. P.

Spaltelukker (Slidselukker), se
Lukker.

Spaltemaskine, en til Spaltning af Læder
benyttet Maskine, bestaar sædvanlig af en
roterende Baand- eller Cirkelkniv, mod hvilken
Læderet føres, saaledes at det flækkes i tyndere
Stykker. S. er sædvanlig forsynede med særlige
Anordninger til kontinuerlig Slibning af
Kniven. De saaledes fremstillede tyndere
Læderstykker kaldes Spalt, idet man skelner
mellem Kødspalt, Narvspalt og, naar man
har anvendt to Snit, Midtspalt. Spalt
anvendes til lettere og billigere Læderarbejder.
K. M.

Spalteplanter, d. s. s. Spaltealger.

Spalteværket, se Saks.

Spaltning, Deling ved Inddrivning af et
kileformet Legeme. De fleste Legemer spaltes
lettest i bestemte Retninger, Stenarter, Stenkul
o. l., som er lagdelte, efter Lagenes Retning;
selv Granit, som mangler Lagdeling, spalter
bedst i visse Retninger. Sten spaltes ved
Inddrivning af en Rk. Jern- ell. Staalkiler i
Spaltefladen. Man kan ogsaa i indhuggede Huller
neddrive Trækiler og fugte dem med Vand,
deres Udvidelse vil da bevirke S. Træ spaltes
med Kiler, Økser ell. Stemmejern. S. kan kun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>