Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanske Arvefølgekrig - Spanske Kappe - Spanske Mark - Spanske Støvler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
120000 Mand. I St f. at gøre det af med
den fr. Hær, indlod man sig paa en Belejring
af Lille. Denne Fæstning blev ganske vist
erobret, men hermed gik Tiden, og ved Vinterens
Indtræden standsede Operationerne.
Imidlertid var der i de siden Krigens Udbrud
forløbne Aar foregaaet vigtige Begivenheder i
Spanien. Her var den unge Konge Filip af
Anjou straks blevet modtaget med Begejstring.
Men hans svage Regeringsmaade kastede snart
en Mængde af Rigets Stormænd i Armene paa
Medbejleren, Ærkehertug Karl. Denne havde
allerede 1703 gjort Forsøg paa fra Lissabon at
rykke frem mod Madrid, støttet af eng., holl. og
portug. Tropper. Denne Fremrykning mod den
sp. Hovedstad blev dog standset af Marskal
Berwick, der førte de fr.-sp. Tropper. Derimod
erobrede Englænderne og Hollænderne ved
Overrumpling Gibraltar. 1705 foretog
Ærkehertugen et nyt og mere alvorligt Forsøg. Han
landede paa Valencias Kyst, fandt stærk
Tilslutning navnlig i Valencia, Aragonien og
Katalonien, det gl. Kongerige Aragoniens
Landskaber, og fremkaldte saaledes en Borgerkrig.
Barcelona erobredes ved Overrumpling, og
navnlig det flg. Aar (1706) gjorde Karl store
Fremskridt: han trængte frem til Madrid og
erobrede desuden en Mængde Fæstninger,
støttet af eng.-portug. Hære under Galway.
Marskal Berwick tilbageerobrede dog senere
Madrid, og 1707 vandt han med 52000 Mand en
betydelig Sejr over Galway, der kun raadede
over 33000 Mand. Kong Filip’s Herredømme
var hermed for saa vidt befæstet, som Karl nu
trak sig tilbage til Katalonien. Men Ro kom
der ikke i Landet. De fr. Generaler forfulgte
ikke de vundne Fordele; Karl fik Lejlighed til
ny Angrebsforsøg og bandt derved store Dele
af Ludvig XIV’s Stridskræfter til den spanske
Krigsskueplads.
1709 begyndte saaledes under højst uheldige
Auspicier for Frankrig. Dets Hære var slaaet
saa at sige overalt undtagen netop i Spanien.
Statens Finanser var ødelagte, og hertil kom,
at Vinteren, som indledede Aaret, var meget
streng og ulykkebringende for Landbruget.
Landet var kort sagt i Nød, og Ludvig XIV bad
om Fred. De allierede stillede imidlertid saa
haarde Fredsbetingelser — forlangte bl. a., at
Ludvig XIV selv skulde tvinge Kong Filip til at
forlade Spanien —, at Frankrig foretrak at
fortsætte Krigen. De allieredes Hære, tilsammen
117000 Mand, belejrede Tournai. Efter at have
indtaget denne By, rykkede de mod Mons. Den
fr. Hær, 80000 Mand, som under Villars havde
staaet ved Bethune, fulgte efter. Det kom til
Slag ved Malplaquet, hvor de allierede ganske
vist sejrede, men kun med meget store og
følelige Tab, langt betydeligere end
Franskmændenes. Felttoget 1709 løb derefter ud i
Fæstningskampe — Mons faldt i de allieredes
Hænder. Det flg. Aar bragte ikke store
Begivenheder paa den fr. Krigsskueplads. De allierede
undveg Slag med Villars, skønt denne kun
raadede over 80000 Mand mod deres 140000
Mand, der senere endog forstærkedes med 20000.
Felttoget løb ud i Kampe om de nordfranske
Fæstninger. I Spanien forefaldt der
forskellige Kampe. I Beg. var disse uheldige for Kong
Filip, der en Tid kun raadede over sp.
Tropper, idet Ludvig XIV havde Brug for sine
andetsteds. Men da Filip senere paa ny fik fr.
Hjælpetropper under Vendôme, vendte Bladet
sig, Ærkehertug Karl blev slaaet ved
Villaviciosa (10. Decbr 1710) og trak sig tilbage til
Katalonien.
Indrepolitiske Forhold i de fjendtlige Stater
kom nu Ludvig XIV til Hjælp. I England skete
der Regeringsskifte, og den ny Toryregering
indledede Fredsforhandlinger; i Østerrig døde
Kejser Josef (var 1705 fulgt efter sin Fader
Leopold) uden at efterlade sig Sønner,
hvorpaa Ærkehertug Karl blev Kejser. Hele
Situationen var nu forandret. England ønskede
paa ingen Maade at se Kejser Karl ogsaa som
Konge af Spanien og førte fra nu af kun
Krigen med ringe Kraft. Under disse
Omstændigheder skete der 1711 intet af Bet. paa
Krigsskuepladserne, og om Efteraaret kaldtes
Marlborough tilbage. Felttoget 1712 begyndte med,
at Eugen angreb fl. fr. Fæstninger, men
imidlertid slog Villars Hollænderne ved Denain,
hvorefter Eugen maatte trække sig tilbage,
medens Villars tilbageerobrede de fleste fr.
Fæstninger. Fredsforhandlingerne mellem Frankrig
og England var imidlertid blevet fortsat og førte
1713 til Freden i Utrecht. Kejser Karl fortsatte
vel endnu Krigen, men i Novbr 1713 indledede
han dog Fredsforhandlinger med Villars i
Rastadt, og endelig Marts 1714 kom Freden i
Stand mellem Frankrig og Østerrig. Mellem
Frankrig og det tyske Rige sluttedes Freden
først et halvt Aar senere, og i Spanien
fortsattes Krigen endnu nogen Tid og endte først
efter haardnakkede Kampe. (Litt.: Courci,
La coalition de 1701 contre la France [Paris
1886]; Parnell, The war of succession in
Spain 1702—11 [Lond. 1888]).
O. F.
Spanske Kappe, et Strafferedskab,
bestaaende af en for den ene Ende aaben Tønde med
et Hul i Bunden, stort nok til at lade et Hoved
passere. Redskabet anbragtes paa Personer, der
havde givet Anledning til offentlig Uro,
ufredelige Kvinder o. l., og Straffen bestod i, at
Synderen i det latterlige Kostume enten førtes
gennem Byens Gader (saaledes f. Eks. Rosiflengius
i Holberg’s »Det lykkelige Skibbrud«) ell.
anbragtes i Kirketiden ved Kirkedøren som
Genstand for den ind- og udgaaende Menigheds
Spot. Forseelsens Art fremgik af en paa
»Kappen« anbragt Seddel. I Kbhvn brændte det sidst
kendte Redskab af denne Art 1795, og Straffen
har i Danmark alt dengang for længst været
gaaet af Brug.
A. Gl.
Spanske Mark, de Landstrækninger S. f.
Pyrenæerne, der 778 erobredes af Karl den
Store, og som omfattede det nuv. Katalonien og
Navarra samt Aragonien omtr. til Ebro. 781
blev en stor Del tilbageerobret af Kalifferne af
Cordoba; men Ludvig den Fromme satte sig
atter fra 801 til 811 i Besiddelse af Landet, der
organiseredes som et Grænseland (Mark)
under Bestyrelse af Grever. Hovedstad var
Barcelona.
(H. P. S.). C. A.
Spanske Støvler, et Torturredskab,
bestaaende af to Halvcylindre af Jern ell. Læder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
