Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spey - Speyer - Spezia - Spezzia - Sphacelariaceæ - Sphacelia segetum - Sphagnaceæ, Sphagnum - Spheniscidæ - Sphenodon - Sphenoideum, - Sphenophyllaceæ - Sphincter - Sphingidæ - Sphyrna - Sphærella - Sphæriaceæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vildere, mere rivende og fuldt af Vandfald, og
den er p. Gr. a. Faldet og de mange Tilløb
Skotlands strideste Strøm. Ved Garmouth
udmunder S. i Moray Firth med flere Mundinger.
Afvandingsomraadet er 3360 km2 og Flodens
Længde 175 km. Kun Mundingen er sejlbar.
Speydalen eller Strathspey er kendt for sin
Naturskønhed, vilde Klippelandskaber med
Rester af tidligere Tiders Naaleskove. Paa Grund
af den mod Vesten- og Sydvestvindene
beskyttede Beliggenhed er Klimaet efter skotske
Forhold usædvanlig tørt og varmt.
M. H-n.
Speyer [’∫pa^iər], se Speier.
Spezia [’spetsia], La S., Spezzia, By idet
nordvestlige Italien, Prov. Genova, ligger 80
km ØSØ. f. Genova ved Bugten ved S., Golfo
della S. og er Kongeriget Italiens
Hovedkrigshavn. (1921) 88035 Indb. S. har et særdeles
behageligt Klima og smukke Omgivelser. Ved
Havnen findes smukke Promenader. Byen har
Lyceum, Gymnasium, tekn. Skole, Teater samt
Civil- og Marinehospital. Der tilvirkes
Hampelærred, Lædervarer og Møbler, og Handelen
har navnlig siden Aabningen af Banen til
Parma taget et stort Opsving. Byen passeres
yderligere af Hovedbanen fra Genova til Pisa. Ø. f.
Staden ligger Handelshavnen bag en 500 m lang
Mole. Krigshavnen mod NV. bestaar af 2
Bassiner med Kajer og Skinnespor, 6 Dokker, et
stort Marinearsenal, et Artilleriarsenal, samt
Anlæg for Bygning af Undervandsbaade og
Torpedoer. Flere af Italiens største Krigsskibe er
bygget i S. Reden, der dannes af den inderste
Halvdel af Bugten ved S., er i Stand til at
rumme den største Flaade. Højderne omkr.
Byen og Bugten samt den S. f. Bugten liggende
Ø Palmaria er meget stærkt befæstede med c.
50 Forter, og i Byen ligger 2 Batterier
Fæstningsartilleri i Garnison. Golfo della S. hed i
Oldtiden Portus Lunæ efter Byen Luna, der
ogsaa gav det i Nærheden forekommende
Marmor Lunense Navn. Strabo og Ptolemæus
omtaler den som en af de dybeste og rummeligste
Havne, Naturen har skabt. Napoleon tænkte
paa at gøre den til en Hovedkrigshavn ved
Middelhavet, men fik ikke sine Planer gennemførte.
1855 optog den sardinske Regering Projektet og
gennemførte det 1855—61 under Ledelse af
General Chiodo. Sardiniens Marinearsenal
flyttedes fra Genova til S., og endelig byggedes 1875
tværs over Bugten i en Afstand af 7 km fra
Byen en 3 km lang Bølgebryder.
(H. P. S.). C. A.
Spezzia [’spet.sia], nygr. Spetsai,
Oldtidens Pityussa, Ø i det gr. Øhav, hører til det
gr. Nomos Argolis og Korinth og ligger i
Indløbet til Nauplia-Bugten 2 km fra Sydspidsen
af den argiviske Halvø. 17 km2 med 4500 Indb.
af albanesisk Nationalitet. S. er en ufrugtbar
Klippeø, der hæver sig 244 m o. H. Den paa
Nordkysten liggende By S., der huser de 4400 af
Øens Beboere, har en rummelig Red, er
Anløbssted for Dampere og driver betydeligt
Svampefiskeri. I den græske Frihedskrig kæmpede
S.’s Indbyggere med samme Tapperhed som
Folkene fra Hydra, og Folketallet udgjorde før
Krigen 15000. 1 km SØ. f. S. ligger den 2 km2 store,
ubeboede Ø Spezzopula, Spetsopula,
Settepozzi ell. Rasteria, der i Oldtiden hed
Aristera, og som er bekendt ved den Sejr,
Venetianerne 1263 her vandt over Grækerne.
(H. P. S.). N. H. J.
Sphacelariaceæ [sva-], se Alger, S. 496.
Sphacelia segetum [sva-], se
Meldrøjesvamp, S. 880.
Sphagnaceæ [svag-], Sphagnum [svag-], se
Tørvemosser.
Spheniscidæ [’sve-], se Pengviner.
Sphenodon [’sve’n-], se Hatteria.
Sphenoideum, [’sve-], se Kileben.
Sphenophyllaceæ [’sve-], Gruppe af
uddøde Planter, vistnok nærmest i Slægt med
Padderokkerne; en Slægt: Sphenophyllum.
Urteagtige Planter med leddede Stængler og
kransstillede (6—18 Blade i Kransen), kileformede,
helrandede ell. dikotomt forgrenede Blade.
Sporehusstanden er et kortstilket, cylindrisk
Aks med siddende, kugleformede Sporangier;
Makro- og Mikrosporangier i samme Aks.
Stængelbygningen er meget afvigende fra alle
Karkryptogamer, medens Sporangiernes Stilling og
Heterosporien ellers minder om Selaginella. S.
forekommer hyppig i Aflejringer fra Stenkul-
og Permperioderne. Nogle Forskere formoder,
at det har været Vandplanter, til Dels med
nedsænkede Blade, medens andre antager, at det
har været slyngende Landplanter.
(N. H.). J. P. R.
Sphincter [’sveŋ’k-], se Lukkemuskel.
Sphingidæ [sveŋ-], Sphinx, se
Aftensværmere.
Sphyrna [’svyr.na], se Hajer, S. 666.
Sphærella [svæ-] Ces. et Not., Slægt af
Sphæriaceæ med meget smaa, enkeltstillede
Sporehuse, som udvikles under Værtplantens
Overhud; Sporerne er aflange, farveløse og
torummede. Sporehusene optræder paa døde
Plantedele, men forud for dem har flere Arter i
de endnu levende Væv udviklet Konidieformer,
som tidligere har været henregnede til
Slægterne Phoma, Septoria og Ramularia (s. d.).
Bl. de overordentlig mange Arter af S. har
enkelte Betydning som skadelige Snyltere,
saaledes især S. Fragariæ (Tul.), der fremkalder
de alm. forekommende, røde, kredsrunde
Pletter paa Jordbærplantens Blade, S. brassicicola
(Duby), som fremkalder en navnlig for
Frøavlen ødelæggende Bladpletsyge paa Kaal, S.
sentina (Fr.) paa Pæreblade, og S. laricina
Hart., der bevirker Naalefald hos Lærk. —
Slægtens gl. Navn Sphærella har i øvrigt
maattet ændres til Mycosphærella Johans., da
Navnet Sphærella først er anvendt som
Betegnelse for en Grønalge-Slægt og maa
forbeholdes dennev
(F. K. R.). C. F.
Sphæriaceæ [svæ-], Familie af
Kernesvampe, har smaa sorte Sporehuse med
hindeagtig tynd, ell. kulagtig sprød Væg; de udgaar
enten hver for sig direkte fra Myceliet, ell. de
er mange samlede paa ell. i et fælles Stroma.
Det er en meget stor Familie (over 6000 Arter),
hvis Slægter og Arter især adskilles fra
hverandre ved Sporernes Form, Farve og indre
Bygning, Sporehusenes Form, Mangelen eller
Tilstedeværelsen af Stroma. De fleste er
Raadsvampe, hvis Sporehuse hos de Arter, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
