Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steinhausen, Wilhelm August Theodor - Steinheil, Karl August - Steinheil, Louis Charles Auguste og Adolphe Charles Edouard - Steinhuder Meer - Steinhäuser, Karl - Steinits, W. - Steinitzer, Max - Steinkjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere Tiders »stiliserende« Kunstretning kom i
Møde, men som havde sit Udspring i den
nazarenske Skole (S. »den sidste Nazarener«).
Landskabet spiller en fremtrædende Rolle i hans
Kunst; i sin Naturfølelse er S. nærmest
»Romantikeren«. Han har malet mange religiøse
Billeder i en konventionel, men enkel, rolig og
følelsesfuld Form (S. blev teol. Hædersdoktor
ved Univ. i Halle), Portrætter (det værdifulde
Dobbeltportræt af Kunstneren og hans Hustru,
udstillet 1897 i Kbhvn), Sgraffitomalerier til
det Ravenstein’ske Hus i Frankfurt,
Monumentalmalerier i Wernigerode (»Kristus paa Korset,
omgiven af Pilegrimme og bodfærdige« i
Missionshuset S. Theobald [1890]) og Ober-St.-Veit
(ved Wien, »Barmhjertighedens 7 Gerninger«)
den store Vægcyklus i Kejser Friedrich’s
Gymnasium i Frankfurt a. M. (1905), Fresker i
Hospitalskirken i Stuttgart og i Lukaskirken i
Frankfurt am Main (1912 ff.), ogsaa Emner
fra græsk Mytologi; en Cyklus Vægmalerier
fra Shakespeare’s »En Skærsommernatsdrøm«
(1880). Hans Kunst er naaet vidt om gennem
hans ofte storladne Stentryk fra 1890’erne
(delvis farvede) og senere: »Kristus og
Synderinden«, »Maria og Elisabeth«, »Kristus og
Ynglingen«, »Moder og Barn«, »Ved Jul« m. m.
Endvidere Illustrationsarbejder: til Brentano’s
Digte (1873, udkom først 20 Aar efter), til Dele af
Bibelen (Halle 1872) o. s. fr.; endvidere
Akvareller, Tegninger og Raderinger; særlig
Dresdens Kobberstiksamling er rig paa S.’s Grafik.
S.’s Malerkunst er repræsenteret i adskillige
tyske Museer (i Dresdens Gal. »Skovdal«).
(Litt: Biogr. ved Koch [2. Opl. 1904]; F.
Lübbecke [1914]; »S., aus meinem Leben«
[Berlin 1912]; O. Bayer, »W. S.« [Berlin
1921]).
A. Hk.
Steinheil [’∫ta^inha^il], Karl August, tysk
Fysiker, f. 12. Oktbr 1801 i Elsass, d. 12. Septbr
1870 i München. S. studerede først Matematik og
Astronomi ved tyske Univ. og indrettede sig
derefter som Privatlærd, idet han byggede sig
et astron. Observatorium. 1832 blev han uden
at have søgt derom kaldet til Prof. i
Matematik og Fysik i München samt til Konservator
ved Statens fysiske Samlinger. Da Gauss og
Weber 1833 i Göttingen havde indrettet den
første egl. Telegraflinie, fik S. Opfordring til
at forbedre Apparaterne, og dette førte ham
ind paa en lang Række Forbedringer, af hvilke
den vigtigste er Anvendelsen af Jorden til
Returledning for Telegrafstrømmen (1838). Senere
opgav han Professoratet og beholdt kun
Stillingen som Konservator for bedre at kunne
sysle med sine Opfindelser. 1854 oprettede han
efter Kongens Ønske et optisk og mek.
Værksted i München. Det gik 1862 over til hans
Søn og har siden vundet Verdensry.
(K. S. K.). A. W. M.
Steinheil [’∫ta^inha^il], 1) Louis Charles
Auguste, fr. Maler, f. 1814 i Strasbourg, d.
1885 i Paris, Elev af Decaisne, D. d’Angers og
École des beaux-arts i Paris. Han begyndte som
Illustrator og Tegner, malede Staffelibilleder
som »En Moder« (1874, Mus. i Nantes), men
naaede sit bedste i Vægbilleder og anden
dekorativ Kunst: Vægbillede i Ste. Chapelle i Paris,
en Del Kartoner til Glasvinduer (Ste. Chapelle,
Seminariet i Nantes m. v.); som hans ypperste
Værk regnes de under Indflydelse fra
Viollet-le-Duc malede Kartoner til Vindusmalerier i
Strasbourgs Domkirke, som han endvidere
smykkede med Fresker. Han malede ogsaa
Portrætter. 2) Hans Søn Adolphe Charles
Edouard, fr. Maler, f. 1850 i Paris, d. 31.
Maj 1908 (ved Mord) i Paris, var Elev af
Faderen og malede Genrebilleder i sin Onkel
Meissonier’s Stil: »Venetiansk Senator« (1895), »Hos
Kobberstikkeren« (1901) m. v. Til hans mest
kendte Arbejder hører »Richard Løvehjertes
Død«.
A. Hk.
Steinhuder Meer [’∫ta^inhu.dər-’me.r], Indsø
paa Grænsen af den preuss. Prov. Hannover og
Fristaten Schaumburg-Lippe, har en Længde af
7 km, en Bredde af 5 km, et Areal af 39 km2
og er kun 3 m dyb. Den har intet Afløb. Paa
en kunstig Ø ligger den af Grev Vilhelm af
Lippe 1761—65 byggede Mønsterfæstning
Wilhelmstein, tidligere benyttet til Krigsskole, nu
Statsfængsel.
(Joh. F.). O. K.
Steinhäuser [’∫ta^inhå^yzər], Karl, tysk
Billedhugger, f. 1813 i Bremen, d. 1879 i
Karlsruhe. S., udgaaet fra Rauch’s Skole, var
udpræget Tilhænger af den antikiserende Retning.
Man har fra hans Haand en Del yndefuld og
formfin Smaaskulptur (»Krebsefanger«,
»Hyrdedrengen David«, »Genoveva« etc.), større
Statuer som Ansgar’s i Bremen, Goethe med
Psychen (i Weimar), Olbers, Schmidt, Gruppen
»Hermann og Dorothea« i Barlsruhe,
Kvindeskikkelser som »Deborah«, »Judith« etc. Han
virkede ved Kunstskolen i Karlsruhe.
A. Hk.
Steinits [’∫ta^inets], W., østerrigsk Skakspiller,
f. 18. Maj 1837, d. 12. August 1900. Deltog i
mange store Skakturneringer over hele
Verden. S. blev fra 1886 Verdensmester, indtil han
i 1894 styrtedes af Lasker (s. d.). Han var
Grundlæggeren af en ny Spillemaade og har
udgivet Modern chess instructor (I, 1889).
(Litt.: Devidé, A memorial to W. S. [1901]).
Steinitzer [’∫ta^inetsər], Max, østerr.
Musikforfatter, f. 20. Jan. 1864 i Innsbruck, var
Teaterkapelmester, Sanglærer, Korforeningsdirigent i
forsk. østerr. og tyske Byer, indtil han 1911
blev ansat som »Leipziger Neueste
Nachrichten«’s Musikanmelder. Han er bekendt som
Forfatter af en Række æstetiserende og
polemiserende Skrifter, hvoraf »Musikalische
Strafpredigten« (1903, siden mange Oplag) vakte særlig
Opsigt, i øvrigt »Die psychologischenWirkungen
der musikalischen Formen«, »Musikhistorischer
Atlas«, »Richard Strauss« (flere Oplag), »Meister
des Gesangs« etc.
W. B.
Steinkjer [stæ^in-], Ladested i Nord-Trøndelag
Fylke, ligger inderst inde i Trondhjemsfjorden,
her kaldet Breistadfjorden ved Steinkjerelvens
Udløb i samme. S., der ved sidste Folketælling
1920 havde 2642 Indb., blev Ladested 1857, men
allerede i Oldtiden laa her en lille
Handelsplads, Steinker. 1801 boede her 80
Mennesker, 1825 118, 1855 632, 1900 2098. I gejstlig
Henseende udgør S., som er bygget paa
Gaarden Steinkjers og Egges Grund, et eget Sogn
under Steinkjers Præstegæld, til hvilket
desuden hører Egge Sogn. Ved Steinkjerelven,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
