Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stenhøns - Stenindustrien - Stening - Sten-Jern-Meteor - Stenjetée - Stenkalk - Stenkamre - Stenkerne - Stenkil - Stenkiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Agerhøns, men med livligere Farver, idet Kroppen
er graablaa ell. brunlig, medens Hoved og Hals
er forsk. tegnede med sort, hvidt og gult, og
Kroppens Sider har livligfarvede Tværstriber;
Næb og Fødder er røde. S. bebor med 15 Arter
Sydeuropa, Mellemeuropa og Nordafrika. 3
Arter, Stenhønen (C. saxatilis Meyer),
Klippehønen (C. petrosa Gm.) og Rødhønen
(C. rufa L.) findes i Sydeuropas Bjergegne,
enkelte Steder i stort Tal, og jages ivrigt.
Rødhønen er som Jagtdyr indført mange Steder,
bl. a. i stor Mængde i England; ogsaa til Danmark
er den ført, men synes ikke at ville trives.
O. H.
Stenindustrien har faaet et uhyre Opsving
i de senere Aartier, idet Brugen af naturlige
Stene i Arkitektur og ved Ingeniørarbejder er
bleven almindeligere og almindeligere.
Stenhugning: Blokken fra Stenbrudet
har i Reglen Form af et retvinklet firsidet
Prisme og bliver først raahugget. Dette
foregaar med Mejsler, der holdes ned mod
Stenen, og som har forskellige Former efter dennes
Beskaffenhed, og paa hvilke der slaas med
Hamre af passende Vægt. Herved faar
Sidefladerne en nogenlunde jævn Overflade. Videre
Bearbejdelse sker ved, at man rundt om
Fladerne hugger en c. 3 cm bred Rand med Mejsel
og Hammer, hvorpaa man jævner det øvrige
af Fladen med Spidsmejsel, Tandmejsel og
Hughammer. Herved faas en grovt hugget
Flade. Finere faas nu Hugningen ved Brug af
Riffelhammer eller af
Krushammeren, en prismatisk Staalhammer, i hvis
kvadratiske Ender der i Rækker er indhugget
pyramideformede Spidser af større eller mindre
Finhed, alt efter den Grad, man ønsker,
Hugningen skal have.
Hugningsarbejdet, som er tungt og kostbart,
er ofte forsøgt afløst af Maskinhugning, men
med lidet Held. Bedst er vel de saakaldte
Cuttermaskiner, hvor Hugningen udføres af
mejselspidsede runde Skiver, som roterer rundt
mod Stenen.
Blødere Bjergarter faar i Almindelighed deres
første Tildannelse ved Savning, Høvling,
Afdrejning o. l., og Fladerne bliver derpaa ofte
efterhuggede med Krushamre.
Af Stensave findes der alle Slags Typer,
man har Rammesave, Cirkelsave, Haandsave
og Bladsave. Fra Træsavene skiller de sig ved,
at Savbladet som oftest er uden Tænder. Det
savende Middel er her nemlig et eller andet
Slibemiddel (Sand, Smergel, Staalsand,
Diamantpulver, Karborundum o. fl.), som af Savbladet
trykkes mod Stenen og paa denne Maade
nedsliber en smal Spalte i Blokken. I nyere Tid
anvendes ofte Savblade, hvori er fastpressede
Diamanter (»Carbons«), omtrent paa lignende
Maade som finder Anvendelse i
Stenboreteknikken. For Kleber og Serpentin etc. anvendes
Blade med Tænder.
Boring foregaar i Reglen ad maskinel Vej,
oftest ved Stødboring; Borene bevæges ved
Lufttryk. Ogsaa roterende Bor, f. Eks.
Diamantbor, finder Anvendelse.
Til finere Arkitektur arbejder benyttes sleben
og poleret Sten.
Slibning foregaar ved, at Jernrammer,
der paaføres en Blanding af Vand og Sand,
eller Karborundumskiver føres over en fint
tilhugget Flade, eller at Stenen føres over en
saadan Skive. Blødere Stenarter bliver ogsaa
haandslebne med Sandsten.
Skal Stenen tage Politur, fortsætter man
Slibningen med finere Slibematerialer, som for
Granit og andre haarde Bjergarter kan bestaa
af Tinaske; blødere Stene maa først overhældes
med Mastix, hvorefter Poleringen foregaar med
Tinaske eller Pimpsten, pulveriseret Trækul
eller for Serpentin Spæksten.
(A. G.). Carl J.
Stening, ældgammel Form for Dødsstraf hos
Perserne, Syrerne, Jøderne, Grækerne,
Makedonerne, bestaaende i, at den Dømte blev
nedgravet i Jorden indtil Hofterne, hvorefter det
forsamlede Folk dræbte ham med Stenkast mod
den blottede Overkrop. S. er en Form for
Folkejustits, idet Folket som saadant
fuldbyrder Straffen, i Modsætning til Statsjustitsen,
hvor en offentlig Embedsmand paa Samfundets
Vegne optræder som Eksekutor. Den peger
derved tilbage paa meget primitive
Kulturtilstande.
A. Gl.
Sten-Jern-Meteor, se Meteor.
Stenjetée [-sje’te), en Havnedæmning (Jetée)
udført af Sten. Udtrykket bruges dog sjældent
her til Lands.
J. M-P.
Stenkalk er Kalksten, der er brændt, men
endnu ikke læsket ell. findelt.
E. Su.
Stenkamre, se Dysse og Jættestuer.
Stenkerne, se Forstening.
Stenkil (Navnet en Sammendragning af et
tidligere Stenketil), sv. Konge. S., Søn af en
Ragnvald og, efter hvad der siges, af en
højættet norsk Kvinde, blev Konge, efter at den
gl. Kongeslægt var uddød, omtr. 1060. S.
tilhørte sikkert en fremragende Slægt og var
mulig i Slægtskab med den gl. Æt. Han var
Kristen og berømmes af Kirkens Mænd. S.’s Slægt
herskede i Sverige indtil Tiden efter 1120.
(A. S.). G. C.
Stenkiste er Betegnelse for et mindre
Gennemløb under en Vej ell. Jernbane, bygget af
kløvede Sten. Tværsnittet er rektangulært, oftest
kvadratisk med Sidelinie c. 0,3—c. 1,0 m. Bunden
bestaar af en raa Brolægning (Plaster) af
kløvede Sten, som tillige danner Fundament for
Sidemurene (Vange- eller Flugtmurene), der
bygges af kløvede Sten med en Kløveflade ind
mod Løbet og Bagmur af mindre Sten. Over
Sidemurene lægges som Dæk over Løbet
Overliggere, udkløvede Sten, der er 20—40 cm
længere end Løbets Vidde og saa tykke (15—40
cm), at de kan bære som Bjælker.
Til smaa Overkørselskister og Gennemløb
under Veje bruges ofte tørt Murværk, der
udspækkes med Stenfliser og tættes med Ler, og
regelmæssig udkløvede Sten anvendes kun i de
Frontmure, der afslutter Kistens Ender som
retvinklede Fløje, hvorimod den tilsluttende
Grøfts Skraaninger kan forløbe. Frontmurens
Dækskifte ligger i Højde med Overliggerne,
saaledes at den yderste Overligger indgaar som
Dæksten i Frontmuren.
Under høje Dæmninger og altid under
Jernbaner bliver en S. formuret i Cementmørtel af
nogenlunde regelmæssigt udkløvede Sten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
