Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Straffeproces
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spørgsmaalene. Nævningerne trækker sig saa tilbage
for at raadslaa og afstemme. Til en for Tiltalte
ugunstig Besvarelse af et Spørgsmaal kræves
mindst 8 Stemmer. Raadslagning og
Afstemning er hemmelige. Lyder Nævningernes
Erklæring paa, at Tiltalte ikke er skyldig, afsiger
Retten straks Frifindelsesdom. I modsat Fald
kan Retten, hvis den ikke finder Beviset
tilstrækkeligt, beslutte ny Domsforhandling for
andre Dommere og andre Nævninger.
Saafremt de ny Nævninger ogsaa kender skyldig,
og de ny Dommere ogsaa finder Beviset
utilstrækkeligt, bliver Resultatet Frifindelse, og der
er saaledes skabt en Garanti mod Domfældelse
paa en urigtig Nævningekendelse. Beslutning om
ny Domsforhandling er dog sjælden. I det
sædvanlige Tilfælde, at Retten vil lægge
Nævningernes Erklæring til Grund, faar Parterne
paany Ordet for at udtale sig om
Strafudmaalingen m. m., og Sagen optages til Dom, der
afsiges i selve Domsforhandlingen eller senest
Dagen efter.
Ved Domsforhandling for Landsret uden
Nævninger gælder i det hele de af de
foran anførte Regler, der ikke har Hensyn til
Nævningernes Medvirkning. En væsentlig
Forskel fra Nævningesagerne fremkommer derved,
at Loven, som før bemærket, har givet Afkald
paa Bevisumiddelbarhed. Statsadvokaten lader
oplæse en Udskrift af Undersøgelsesrettens
Retsbog og Sagens øvrige Dokumenter i det
Omfang, han finder nødvendigt, fremstiller sin
Opfattelse af Sagen og nedlægger sin Paastand.
Forsvareren har derefter Ordet paa tilsvarende
Maade, idet han lader oplæse, hvad han
tillægger Betydning udover det af Statsadvokaten
fremdragne. Tiltalte har Ret, men ikke Pligt
til at være til Stede; er han fængslet skal han
dog kun efter særlig Bestemmelse af Rettens
Formand henbringes til Mødet. Er han til Stede,
kan der rettes Spørgsmaal til ham, ligesom han
har Ret til at faa Ordet efter Forsvareren.
Findes der særlig Grund til det, kan tidligere
afhørte Vidner indkaldes for at give yderligere
Forklaring i Domsforhandlingen. Dommen
afsiges snarest muligt og senest inden en Uge.
Ved Domsforhandling for Underret
gælder i det hele samme Regler som ved Landsret
uden Nævninger. Som Regel udføres Sagen dog
ikke af Statsadvokaten, men af Politimesteren
(Politiassessoren). Da Domsforhandlingen i de
allerfleste Tilfælde foregaar ved samme Ret
som Forundersøgelsen, former den sig i Praksis
simplere end ved Landsret.
Med Hensyn til Retsmidler mod
trufne Afgørelser maa sondres
mellem de ordinære Midler: Anke og Kære
til højere Ret, og det ekstraordinære:
Genoptagelse af Sagen. Underrettens
Domme kan paaankes til Landsret, men
ikke derfra videre til Højesteret. Dog kan
Justitsministeren undtagelsesvis meddele
Tilladelse hertil. Anken kan tillige omfatte den
forudgaaende Behandling og de under denne
faldne Afgørelser. Paa tilsvarende Maade kan
Landsrettens Domme paaankes til Højesteret.
Ved Underretsdomme og Landsretsdomme i
Ikke-Nævningesager, hvor Grundlaget jo i det
væsentlige foreligger skriftligt, kan Anken
omfatte saavel Bevis- som Retsspørgsmaalet. Ved
Domme i Nævningesager derimod kun
Retsspørgsmaal, derunder Strafudmaalingen.
Bevisspørgsmaalet er endelig afgjort af
Nævningerne. Ankefristen er 14 Dage regnet
fra Dommens Afsigelse, eventuelt dens
Forkyndelse for Tiltalte. Den Ankende maa
angive den eller de Grunde, hvorpaa han støtter
sin Anke, f. Eks. at Straffeloven er urigtigt
anvendt, at Straffen er for streng eller for mild,
at Beviset er urigtigt bedømt. Betydningen af
Ankegrundene er, at Appelrettens Prøvelse i
Reglen er indskrænket til de paaberaabte
Grunde. Herfra er dog gjort saa omfattende
Undtagelser, at Betydningen i Virkeligheden ikke
er stor. Hvis begge Parter ønsker Dommen
underkendt, maa de i Reglen begge paaanke den.
Navnlig kan der ikke idømmes strengere Straf,
naar Sagen kun er indanket fra Tiltaltes Side.
Særlig fremhæves, at Statsadvokaten, der jo
repræsenterer det Offentliges Interesse i, at
Afgørelsen er rigtig, ogsaa kan anke til
Fordel for Tiltalte. For saadan Anke gælder
ingen Frist. Behandlingen fra Appelretten
foregaar i det væsentlige paa samme Maade som i
første Instans.
Kære er Retsmidlet mod Kendelser og
andre Beslutninger under Sagens Behandling.
Fremgangsmaaden er her simplere og hurtigere
end ved Anke. Kæremaal kan fremsættes
skriftligt for den Ret, hvis Beslutning paaklages,
eller mundtligt til dennes Retsbog. Fristen er
ogsaa her i Reglen 14 Dage. Retten indsender
uden Ophold Kæremaalet til den overordnede
Ret, der sædvanlig træffer sin Afgørelse paa det
indsendte skriftlige Grundlag. Denne Afgørelse
meddeles straks alle vedkommende. Kæremaal
medfører ikke Opsættelse af Beslutningens
Udførelse, medmindre det modsatte bestemmes
enten af vedkommende Ret selv eller af den
overordnede Ret. Landsrettens Afgørelse af et
Kæremaal kan ikke paakæres til Højesteret,
medmindre Justisministeren undtagelsesvis
meddeler Tilladelse dertil.
Genoptagelse af en paadømt Sag kan
ikke finde Sted, saa længe Anke staar aaben,
og i øvrigt kun under meget strenge
Betingelser, saaledes navnlig, at der er fremkommet
ny Oplysninger, som, hvis de havde foreligget
under Sagen, maa antages at ville have givet
den et andet Udfald. Genoptagelse kan i
saadanne Tilfælde ske saa vel til Gunst som til
Skade for den Tiltalte. (Litt.: H.
Munch-Petersen, »Den danske Retspleje«, V, 2.
Udg. [1926]).
J. S.
Den norske S. er ordnet ved L. 1. Juli 1887
— med en Række senere Tillægslove — og Lov
om Domstolene af 13. Aug. 1915. For de
Omraader, disse Love omfatter, er de
udtømmende, og har sat alle ældre Lovregler ud af Kraft.
Derimod gives der enkelte nyere Love, som
berører S. uden at have Karakteren af
Tillægslove til de nævnte Hovedlove. Herhen hører
Lov om Ed af 10. Maj 1893 og 29. April 1905
samt Lov om Statskontrol med Skibes
Sødygtighed af 9. Juni 1903 og 18. Septbr 1909, for
saa vidt deri omhandles Efterforskning i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
