Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stril - Strilelandet - Strinda - Strinda og Selbu - Strindberg, Johan August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sprogligt hører S. vistnok sammen med
Bergensfylkenes øvrige Befolkning; der findes
en Del Dialektforskel mellem Øerne, og N. f.
Bergen hører Dialekten til »Halvmaalene« med
den ejendommelige Sløjfning ell. Anbringelse af
Bogstavet h. — Antropologisk synes der
— efter C. Arbo — at være den Forskel, at
Folket N. f. en Grænse, som omtr. følger
Halvmaalets, er brachykefalt, medens det Syd f. er
doliko-mesokefalt som Hordalands øvrige
Befolkning. — Folkepsykologisk staar S.
temmelig skarpt adskilt fra den indenfor
boende Befolkning, men med Tilknytning til
Øbefolkningen norden- og søndenfor. De præges af
en utrolig Flegma paa Landjorden, men kan i
deres Baade være lige saa utrolig rappe og
letvindte; de er mistroiske over for alt
fremmed, er religiøst snæversynte med Hang til
Fatalisme og allerede som 40-aarige gamle og
udslidte med liden sjælelig Modstandskraft over
for Sygdom og Modgang. Husene er smaa og
lave; Husstellet primitivt og tildels lidet renligt,
Kosten ensformig, og den personlige Hygiejne
staar ret lavt. De vil ikke lære at svømme,
for saa drukner de lettere, og for at undgaa
Sygdomme holder de Halsens Pulsaarer varme med
tykke Tørklæder, selv om Sommeren. Der er dog
i flere Henseender en tydelig Forandring til det
bedre i de sidste Aar, men Typen som saadan
vil vistnok altid bestaa. — Historisk og
administrativt hører Strilelandet under
Søndre Bergenhus (nu Hordaland), og S. har
antagelig ydet sit Kontingent til den Række
ublodige Opløb, som i 18. og Beg. af 19. Aarh.
under Navnet »Strilekrige« fandt Sted over for
Myndighederne i Bergen i Anledning af Uaar og
nye Skattepaalæg. Ordet S. er af usikker
Oprindelse, men sættes i Alm. i Forbindelse med
Verbet strila (arbejde utrættelig), som endnu
er kendt af Befolkningen, om end lidet brugt
(strila og ro). (Litt.: J. S. Welhaven,
»Billeder fra Bergenskysten« [1842]; »Blandt
Havstriler« ved en af dem [ɔ: Prof. A.
Taranger i »Aftenposten«, Aug.—Septbr 1893;
Johan C. W. Juuhl, »Havstriler,
Folkelivsbilleder« [1912]; »kvalsryggen og
Tarefjordsfolket« [1913]; »Sølvknappen, en Livsskæbne«
[1915]; »Det store Uvekjret« [1918]; »Vekjen vor«
[1921]).
G. Sz.
Strilelandet, se Stril.
Strinda, Herred i Strinda og Selbu
Sorenskriveri, Uttrøndelag Politidistrikt,
Sør-Trøndelag Fylke, 143,0 km2 med (1920) 11683 Indb. S.,
der tillige udgør S. Præstegæld — indbefattende
Lade Sogn med Lade, Byaasen og Ranheim
Kapeller samt Bratsberg Sogn —, begrænses af
Trondhjems Bymark, Trondhjems By samt
Leksvik, Frosta, Malvik, Selbu, Klæbu, Tiller,
Leinstrand og Bynesets Herreder. S. deles ved
Nidelvens og Jonsvandets Dalfører i 3
Hoveddele. Landet hæver sig paa et Par Steder i
mindre Aaser med omkr. 300 m’s Højde; men
for øvrigt er det et temmelig kuperet, til Dels
myrlændt Bakkelandskab. Ved Herredets
vestlige Grænse har man Skjelbredvandet (221 m
o. H.). Vikselvens Dalføre har i den sydlige
og særlig sydøstlige Del større Aasstrækninger
paa op til 450 m’s Højde, medens det i den
nordlige Del er et aabent, veldyrket
Bakkelandskab. Landet paa Østsiden af Vikselvens
Dalføre er et Aaslandskab. Af Toppe her kan
mærkes Sjaavidthøgda (497 m) i den sydlige og
Solheimaasen (434 m) i den nordlige Del.
Allernordligst ned mod Fjorden er der et ganske
veldyrket Bakkelandskab. Nidelven danner paa
den til Herredet hørende Strækning de to store
Fossefald store og lille Lerfossen. Vikselven
danner ved sit Udløb i Fjorden ved Ranheim
et Fossefald, der ligesom de to ovenn. benyttes
i Industriens Tjeneste. Ved Lerfossen er bl. a.
Kraftstation for Trondhjems Elektricitetsværk.
Inden for Herredet findes i det hele taget
mange industrielle Anlæg, bl. a. Cellulosefabrik,
Papirfabrikker, fl. Mølle- og Savbrug m. m.
Agerbruget har i den senere Tid gjort store
Fremskridt, ogsaa Havebruget er i Fremgang.
Kvægavlen har ligeledes stor Bet., uagtet der
er Mangel paa gode Havnegange.
Engdyrkningen gaar jævnt fremad. Af Skov er der kun lidt
i Hovedsognet; derimod er Bratsberg Sogn
ganske godt forsynet dermed. Af Arealet er 46,2
km2 Ager og Eng, 55,7 km2 Skov, 13,2 km2
Ferskvand; Resten er Snaufjeld og Myr.
Herredets vestlige og nordlige Del er tættest
bebygget, til Dels med store Gaarde, i Nærheden af
Trondhjem, findes ogsaa mange Villaer. Tæt ved
Fjorden ligger Lade (s. d.). Noget SØ. f. Lade
ligger Rotvold Sindssygeasyl og endnu noget
længere mod Syd Reitgjerdets Plejestiftelse for
Spedalske. Begge Anstalter ejes af Staten. Af
Gaarden Elsæter (Elgissetr) er nu største Delen
kommet ind under Trondhjems By. Paa denne
Gaards Grund, men inden for Trondhjems
nuværende Grænse, laa i ældre Dage Elgesæter
Kloster (s. d.). Herredet gennemskæres af den
smalsporede Røros-Bane og den bredsporede
Meraker-Bane. Desuden gennemskæres
Herredet af Hovedvejen fra Trondhjem Syd over
gennem Guldalen og af Hovedvejen fra
Trondhjem til forskellige Dele af Nord-Trøndelag
Fylke saavel som til Sverige. Antagen Formue
1925 var 31 Mill. Kr og Indtægt 12,2 Mill. Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: Amund
Helland, »Søndre Trondhjems Amt« [Oslo
1898]).
(P. N.). M. H.
Strinda og Selbu, Sorenskriveri,
Sør-Trøndelag Fylke, omfatter Herrederne
Leinstrand, Børsa, Geitastrand, Børseskogn,
Byneset, Buvik, Strinda, Malvik, Klæbu, Tiller, Selbu
og Tydal, hvilket udgør 3559 km2 med (1920)
29664 Indb., altsaa c. 8,3 pr km. Det er
væsentlig et Jordbrugsdistrikt, beliggende omkring
Trondhjem, mellem Guldalen og Orkdalen. Det
danner sammen med nogle andre Herreder
Udskrivningsdistrikt for Stjørdal Bataillon af
Søndre Trondhjems Infanteriregiment Nr 12.
M. H.
Strindberg [’∫trindbærj], Johan
August, svensk Forfatter, f. 22. Januar 1849
i Stockholm, d. s. St. 14. Maj 1912. Allerede
i Skoletiden vaktes S.’s Trang til Opposition:
han var Elev i tre forsk. Skoler og fik derved
Blikket opladt for Standsforskellen, og kort
efter vaktes hans Tvivl i religiøs Retning. 1867
blev han Student; men hans urolige Gemyt
kunde ikke slaa sig til Taals ved
Eksamensstudium, han brød flere Gange af, men vendte tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
