Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Bjergværksdrift) - Sverige (Andre Næringsveje) - Sverige (Sprog)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Næst Jernmalmene indtager Kobbermalmene
den fornemste Plads, hvortil det ældgamle Værk
ved Falun har bidraget mest, idet det i alt
har ydet 1/2 Mill. t Kobber med en
Produktionsværdi af over en Milliard Kr. Af mindre
Bet. er Åtvidaberg og Kafveltorp.
1911 vandtes 1623 t Kobbermalm til en Værdi
af 28768 Kr. — Zinkmalmproduktionen, der
gaar op til 50000 t, kommer hovedsagelig fra
de Gruber ved Åmmeberg, som tilhører det
belg. Selskab Vieille Montagne.
Den vigtigste Grube for Bly og Sølv er Sala.
Desuden er der en Del Grubedrift paa Nikkel,
Kobolt og Mangan.
Foruden de omtalte Malmrigdomme har S.
Stenkulslag i Skaane. I Alder hører disse til
Rhæt og Lias, Lagene veksler med Kulskifere,
Lerskifere og ildfast Ler. Mægtigheden gaar
aldrig over 10,50 m, hvoraf kun 30—60 cm er Kul
og Resten Kulskifer. Produktionen er omkring
300000 t Kul aarlig til en Værdi af c. 4 Mill.
Kr, foruden at der produceres c. 200000 t
ildfast Ler til en Værdi af henimod 1/2 Mill. Kr.
(A. G.). O. B. B.
Andre Næringsveje.
Havebrug. Havedyrkning har været kendt
i S. fra de ældste Tider, men ligesom i Norge
og Danmark er det dog først efter
Kristendommens Indførelse, at Havedyrkningen ret vandt
Fremgang. Munkene førte ved deres
Indvandring mange Haveplanter med sig, og de
talrige over hele Landet spredte Munkeklostre
blev de Centrer, hvorfra Havedyrkningen bredte
sig. I Midten af det 16. Aarh. blev en tysk
Gartner kaldt til Sthlm for at passe Kongens
Have i Sthlm. Fra samme Tid omtales en
Løgmester Benedictus og en Kaalkone Walborg
Mattsdatter, som solgte Køkkenurter til det kgl.
Slot; ogsaa før den Tid synes der at have
været solgt Køkkenurter paa Torvet i Sthlm.
Man dyrkede paa den Tid Kaal, Løg, Persille,
Gulerødder, Pastinakker, Peberrod, Græskar,
Rødbeder, Roer, Ærter, Agurker, Kommen,
Ræddiker, Isop, Salvie og endog Meloner,
endvidere Frugttræer og Frugtbuske, ligesom et
ret betydelig Antal Prydplanter. I 1565
indforskreves en fr. Gartner Johan Allard til
Kongens Slot i Sthlm; om ham berettes det, at han
dyrkede Vindruer og Oranger i et dertil
indrettet Hus. I det 17. Aarh. gik
Havedyrkningen ikke lidt frem i S., og man begyndte at
faa en egen sv. Havelitteratur. Foruden et
Par mindre Arbejder udkom i 1690:
»Horticultura ell. Trädgårdz rätta bruk här uti
Svårige«, der er forsynet med 37 store
Kobberstik, som foruden de til Havedyrkning
nødvendige Redskaber tillige illustrerer Podnings- og
Okulationsmetoder, samt afbilder en Mængde
baade Nytte- og Prydplanter. 1655 blev den
bot. Have i Upsala anlagt af Olof
Rudbeck. I det 18. Aarh. tog Havedyrkningen
betydeligt Opsving, hvortil i væsentlig Grad
bidrog den Interesse for Naturvidenskaberne i
det hele taget, som vaktes til Live ved Linné.
Som en medvirkende Aarsag maa endvidere
nævnes Kong Gustaf III’s Forkærlighed for
Anlægsgartneriet. Under Kongens personlige
Ledelse anlagdes 1780 den smukke Park ved det
kgl. Lystslot »Haga« i Nærheden af Sthlm.
Foruden denne i eng. Stil holdte Park anlagde
Kongen tillige det store fr. Anlæg ved
Drottningsholm Slot. Ikke alene ved de kgl. Slotte,
men ogsaa ved en Mængde større Herresæder
omkr. i Landet blev der ved denne Tid udført
betydelige Haveanlæg. Til Fremme for
Havedyrkningen testamenterede Prof. P. J.
Bergius 1784 sin ved Sthlm beliggende Ejendom
»Bergiilund« til en Havebrugsskole. Denne
Skole, der senere blev knyttet til det i 1811
oprettede Landbrugsakademi, har ligeledes
virket meget for Havebrugets Fremme. I Beg. af
1800-Tallet opstod de første egl.
Handelsgartnerier omkr. Sthlm, men først i sidste Halvdel
af Aarh. foregaar der et større Opsving,
hvortil Jernbanenettets Udvikling, og dermed de
forbedrede Samfærdselsforhold, bidrog. I
Nutiden staar Havedyrkningen i S. sammenlignet
med andre Lande paa et højt Trin, hvortil
sikkert i væsentlig Grad den sv. Nations
udviklede Skønhedssans har været medvirkende. Af
stor Bet. har de i Tidens Løb dannede
Foreninger og Selskaber til Havedyrkningens
Fremme ogsaa været. Ældst er »Svenska
Trädgårdsföreningen«, som stiftedes 1832, havde
egen Have med Væksthus etc., i Rosendal ved
Sthlm, og udgav et Tidsskrift. Den ophørte
med sin Virksomhed i 1911, efter i en
Aarrække at have kæmpet med økonomiske
Vanskeligheder. Største Delen af de senere
dannede Foreninger og Selskaber, enten lokale ell.
med særlige Formaal, er nu sammensluttede i
to Hovedorganisationer, »Sveriges Allmänna
Trädgårdsförbund«, stiftet 1909, og for de
nyeres Vedk. »Svenska Trädgårdsselskapens
Centralråd«, stiftet 1919. Foruden disse er der
siden 1901, da den første Frugtavlerforening
opstod, dannet saadanne trindt om i Landet til
Frugtavlens Fremme og Forbedring af
Afsætningsforholdene. Bl. den nyere
Havebrugslitteratur fortjener at fremhæves »Handbok i sv.
pomologi« af Olof Eneroth (1864-1866),
der senere er udkommen i en ny betydelig
udvidet Udgave af Alexandra Smirnoff,
»Trädgårds bok« (1861) og »Handledning i
trädplantning« (1865) af Erik Lindgren
samt »Trädgårdsbok for norden« af Erik
Lindgren og L. A. Ringius (1868).
»Handbok i svenska trädgårdsskötseln« af
Erik Lindgren, Axel Pihl og Georg
Löwegren, 8 Dele (1872—84) samt en 9.
Del »Växtnomenclatur« af C. Vilh.
Hartman er den sv. Havebrugslitteraturs
Hovedværk. Af Tidsskrifter: Skånska
Trädgårdsföreningens Tidsskrift »Täppan«, begyndt 1877,
»Viola«, 1895, »Trädgården«, 1902,
»Trädgårdsbladet«, 1910, og »Sveriges Pomologiska
Förenings Årsskrift.
(L. H.). P. F.
Sprog.
De ældste sproglige Mindesmærker i S. gaar
tilbage til den første Halvdel af det 1.
Aartusinde efter Kristus og bestaar af Indskrifter med
saakaldte ældre Runer. Men Sproget i
disse adskiller sig ikke i nogen væsentlig Grad
fra det, der samtidig anvendes i lgn. Indskrifter
fra de andre nordiske Lande. Først med
Vikingetiden begynder en Sprogsplittelse, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
