Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Presse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hofkansleren fik 1801 ved Kancellikollegiets
Ophævelse en Opsigt med Pressen, der antog
en i høj Grad fiskal Karakter med Visitationer
i Trykkerierne og minutiøs Kontrol med, at
Presseforskrifterne overholdtes. Med særlig
Iver vaagedes der over Pressens
Udenrigsafdelinger, og Kongens monomane Had til
Bonaparte gav sig Udtryk i Forbud mod enhver
Omtale i Pressen af Frankrigs indre
Anliggender eller endog Bonaparte’s Navn; 1806 kom
hertil Forbud mod Indførelse af den
udenlandske Presses Meddelelser om de store ydre
Omvæltninger i Tyskland og Italien. Den sv.
Presse var dermed helt ophørt at være noget
Talerør for den sv. Almenhed eller for hvad
der skete ude i Europa.[1]
Med Gustaf IV Adolf’s Afsættelse og
Statsomvæltningen 1809 indtraadte her som paa
andre Omraader af det sv. Samfundsliv helt
nye Forhold. Trykkefrihedsforordningen af 16.
Juli 1812 — endnu stadig gældende som
Grundlag, om end i visse Enkeltheder m. H. t. den
periodiske Presses Vilkaar modificeret — blev
bestemmende for den sv. Presses Virksomhed.
Det fastsattes nu, at Udgivere af periodiske
Skrifter havde at melde sig hos Hofkansleren,
nu hos Chefen for Justitiedepartementet, der,
saa snart visse Betingelser var opfyldte, havde
at udfærdige Bevis for, at der intet var til
Hinder for Skriftets Udgivelse. Nu til Dags kan
denne Bevilling ikke fratages Paagældende,
medmindre han ikke længere opfylder de
fastsatte Betingelser f. Eks. m. H. t. hæderlig
Vandel, men i Tiden 1812—44 var Udgivere
underkastet den saakaldte Inddragningsmyndighed,
der gav Hofkansleren Ret til, naar han ansaa
et Blad ell. Tidsskrift for skadeligt for den
almene Sikkerhed eller for uden Grund og Bevis
at krænke personlig Ret, straks at lade
Tidsskriftets Udgivelse standse. Paagældende
Udgiver ikke blot tabte Retten til at vedblive at
udgive sit Blad, men erklæredes ogsaa
uberettiget til som Udgiver at befatte sig med
noget andet Bladforetagende, en Bestemmelse,
der snart fremkaldte Anvendelse af en lejet
saakaldt Ansvarshavende, en Person, der
meldte sig som ansvarlig Udgiver af en
Publikation, der med en ell. anden ubetydelig
Ændring i Titelen lignede det inddragne Blad og
udleveredes som Erstatning til dets
Abonnenter; den opr. Redaktør kunde saa fortsætte at
udøve Ledelsen af Presseforetagendet i Ly af
de hverandre afløsende Straamænd. Da det
saaledes havde vist sig umuligt for
Inddragningsmyndigheden at forhindre Trykkefrihedens
Misbrug, og da den ved sin fiskale Natur paadrog
sig megen Uvilje, afskaffedes den 1844.
En hel Række ny Presseorganer blev
imidlertid Frugten af paa den ene Side
Statsomvæltningen 1809, paa den anden de nye kulturelle
Strømninger, Romantikken og den nordiske
Renæssance, der samtidig sporedes. Rigest
repræsenteret var den videnskabelige og æstetiske
Tidsskriftlitteratur. Götiska förbundet udgav i
Aarene 1811—24 sit betydningsfulde Tidsskrift
»Iduna«, Fosforisterne søgte at fortsætte
Traditionerne fra Silverstolpe’s og Adlersparre’s
Dage og igangsatte med Iver og Uegennytte en
Række litteraturhistorisk særdeles vigtige
Publikationer: »Lyceum«, 1810—11, udg. af L.
Hammarsköld, »Phosphoros« 1810—13 og »Svensk
Litteraturtidning« 1813—21, redigeret af V. F.
Palmblad. Samtidigt paabegyndtes i Upsala
det populærvidenskabelige »Svea« 1818—32,
efterfulgt af »Skandia« 1833—37, ved hvis Side
»Svenska litteraturforeningens tidning« 1833—38
først og fremmest helligede sig til den
litterære Kritik. En i Princip upartisk Holdning
med Hovedvægt paa Redegørelser for
Udlandets Litt. og Kunst repræsenterede det af J. E.
Rydqvist 1828—32 ledede Ugeblad »Heimdal«;
nævnes bør ogsaa E. G. Geijers
»Litteraturbladet« 1838—39. Noget senere optraadte »Frey«
(1841—50), »Tidskrift för litteratur«
(1851—52) og i Lund »Studier, kritiker och notiser«
(1841-45).
Bl. de mere avisagtige Publikationer skal
nævnes F. A. Wallmark’s konservative
»Journal« (1809—37), K. A. Grevesmöhlen’s
halvofficielle »Åskådaren«, »Trompeten« m. fl. og
senere den fra 1820 med klar oppositionel Farve
udkommende »Argus«, ledet af J. Johansson,
»Stockholms Couriren« 1820—22, udg. af
Brødrene Theorell, samt den mere litterærpolitiske
»Kometen«, udg. af K. F. Dahlgren og
Hammarsköld. I det hele taget er 1820’erne det
Aarti, da den politiske Presse i egl. Forstand
begyndte at tage Fart; med Grundlæggelsen af
»Aftonbladet« 1830 bliver den en Magtfaktor af
første Rang. Det var i Julirevolutionens Aar,
at L. J. Hierta startede dette Blad i den
Hensigt at søge at tilvejebringe et paa samme Tid
letlæst og lødigt Organ for Tidens
Reformbestræbelser. Med energisk og klog Udnyttelse
af de tekn. Hjælpemidler, der stod til
Raadighed, og med klart Blik for, hvad den dannede
Almenhed ønskede at læse, forstod Hierta at
fange Interessen og udvikle sit Blad til Landets
største, mest læste og mest indflydelsesrige
Blad, mægtigt bidragende til Fremme af de
politiske, humanitære og sociale Reformer og
paatalende Myndighedernes Magtmisbrug. Ved
»Aftonbladet«’s Side kæmpede det under V. F.
A. Dahlman foryngede »Dagligt Allehanda«,
medens Konservatismens Ideer fik talentfulde
Forkæmpere i J. K. Askelöf og hans »Svenska
Minerva« 1830—48, »Svenska Biet« 1839—44,
»Tiden« 1847—50, ledet af Palmblad, og senere
»Svenska Tidningen« 1851—59, redigeret af
J. A. Hazelius. Bl. Karl Johan’s-Tidens
Journalister maa iøvrigt ikke glemmes M. J.
Crusenstolpe, der fra ivrig Royalist gik over til
Oppositionen og i »Ställningar och
förhållanden« persiflerede de monarkiske Kredse, samt
Anders Lindeberg, hvis journalistiske
Virksomhed paadrog ham en celeber Trykkefrihedssag.
Ogsaa Provinspressen kunde opvise en
Blomstringsperiode, begunstiget af den senere Karl
Johan’s-Tids stærke politiske Interesser. Nu
grundlagdes f. Eks. »Göteborgs Handels- och
Sjöfartstidning 1832, stadig udkommende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
