Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svingninger - Svingningsknude - Svingningsstyrke - Svingningstal - Svingpille - Svingplov - Svingsav - Svingskrift - Svingtraade - Svinhufvud, Per Evind - Svinkløv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Pendul II. Havde vi nu haft et Pendul III
koblet til Pendul II, et Pendul IV koblet til
III o. s. v., vilde Energien i St f. at gaa
tilbage til I være gaaet over i III, i IV o. s. v.
Det er noget saadant, der foregaar ved Lydens
Udbredelse. Der er her saa at sige uendelig
mange svingende Systemer ved Siden af
hinanden, altsaa uendelig mange Frihedsgrader,
og det vil der være over for Lydbevægelsen
selv i en begrænset Masse, som et Resonansrør,
en spændt Streng e. l. Vi faar i Analogi med
de koblede Systemer med to Frihedsgrader,
der som nævnt havde to Hovedsvingninger, her
uendelig mange Hovedsvingninger; nemlig
Grundtonen og den teoretisk uendelige Række
af Overtoner. Dette kunde minde om den
anharmoniske Svingning med een Frihedsgrad,
men Forskellen er, at der var alle
Overtonernes Amplituder bestemt ved Størrelsen af
Massedelens maksimale Fjernelse fra
Ligevægtsstillingen, altsaa alle Funktioner af en enkelt
Størrelse, medens her ved et Resonansrør ell.
en Streng Overtonernes Amplituder er
fuldstændig uafhængige af hverandre, svarende til,
at en Streng kan svinge med uendelig mange
Svingningsformer. Ang. Svingninger i
Resonansrør, Strenge, Stænger o. l. henviser man til
Art. Lyd. Ogsaa de elektromagnetiske
Svingninger maa man tillægge uendelig mange
Frihedsgrader. Enhver elektrisk Svingningskreds
har, i Analogi med det ovennævnte, derfor
foruden Grundsvingningen uendelig mange
Oversvingninger. Ved de alm. Svingningskredse,
bestaaende af Selvinduktion og Kapacitet, vil
imidlertid selv den dybeste Oversvingning være
saa mange Gange højere end
Grundsvingningen, at Oversvingningernes Energi i Alm. vil
være betydningsløs i Forhold til
Grundsvingningens. (Litt.: »Handwörterbuch der
Naturwissenschaften« indeholder en Artikelrække
»Schwingungen«, der er let læselig og udførlig.
En meget fuldstændig Behandling af Emnet
findes i W. Hort, »Technische
Schwingungslehre«, 2. Udg. [Berlin 1922]).
E. S. J.
Svingningsknude, se Lyd, S. 134.
Svingningsstyrke, se
Varighedsforsøg.
Svingningstal er Antallet af Svingninger pr.
Sekund; se Lyd og Lys.
Svingpille, se Drejepille.
Svingplov, se Plov, S. 266.
Svingsav, se Rundsav.
Svingskrift er Navnet paa en gotisk
Skriftart, der opstod i Tyskland i Begyndelsen af 18.
Aarhundrede. Tidens Smag krævede, at
Hovedlinierne paa officielle Dokumenter, kongelige
Udfærdigelser o. l., udstyredes med en Mængde
Snørkler og Sving (se Fig.), og medens
Udførelsen oprindelig var Haandtegning eller
Reproduktion efter en saadan, gik man ved det
stigende Forbrug over til Fremstilling med
Bogtryktyper. Til S. hører Udfyldninger i samme
Karakter i forskellige Former, brede, smalle,
høje, lave, for at kunne omramme og udfylde
de trykte Linier, og give dem et haandtegnet
Præg.
A. P.
![]() |
| Svingskrift. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>