Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 813 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svingninger - Svingningsknude - Svingningsstyrke - Svingningstal - Svingpille - Svingplov - Svingsav - Svingskrift - Svingtraade - Svinhufvud, Per Evind - Svinkløv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Pendul II. Havde vi nu haft et Pendul III
koblet til Pendul II, et Pendul IV koblet til
III o. s. v., vilde Energien i St f. at gaa
tilbage til I være gaaet over i III, i IV o. s. v.
Det er noget saadant, der foregaar ved Lydens
Udbredelse. Der er her saa at sige uendelig
mange svingende Systemer ved Siden af
hinanden, altsaa uendelig mange Frihedsgrader,
og det vil der være over for Lydbevægelsen
selv i en begrænset Masse, som et Resonansrør,
en spændt Streng e. l. Vi faar i Analogi med
de koblede Systemer med to Frihedsgrader,
der som nævnt havde to Hovedsvingninger, her
uendelig mange Hovedsvingninger; nemlig
Grundtonen og den teoretisk uendelige Række
af Overtoner. Dette kunde minde om den
anharmoniske Svingning med een Frihedsgrad,
men Forskellen er, at der var alle
Overtonernes Amplituder bestemt ved Størrelsen af
Massedelens maksimale Fjernelse fra
Ligevægtsstillingen, altsaa alle Funktioner af en enkelt
Størrelse, medens her ved et Resonansrør ell.
en Streng Overtonernes Amplituder er
fuldstændig uafhængige af hverandre, svarende til,
at en Streng kan svinge med uendelig mange
Svingningsformer. Ang. Svingninger i
Resonansrør, Strenge, Stænger o. l. henviser man til
Art. Lyd. Ogsaa de elektromagnetiske
Svingninger maa man tillægge uendelig mange
Frihedsgrader. Enhver elektrisk Svingningskreds
har, i Analogi med det ovennævnte, derfor
foruden Grundsvingningen uendelig mange
Oversvingninger. Ved de alm. Svingningskredse,
bestaaende af Selvinduktion og Kapacitet, vil
imidlertid selv den dybeste Oversvingning være
saa mange Gange højere end
Grundsvingningen, at Oversvingningernes Energi i Alm. vil
være betydningsløs i Forhold til
Grundsvingningens. (Litt.: »Handwörterbuch der
Naturwissenschaften« indeholder en Artikelrække
»Schwingungen«, der er let læselig og udførlig.
En meget fuldstændig Behandling af Emnet
findes i W. Hort, »Technische
Schwingungslehre«, 2. Udg. [Berlin 1922]).
E. S. J.

Svingningsknude, se Lyd, S. 134.

Svingningsstyrke, se
Varighedsforsøg.

Svingningstal er Antallet af Svingninger pr.
Sekund; se Lyd og Lys.

Svingpille, se Drejepille.

Svingplov, se Plov, S. 266.

Svingsav, se Rundsav.

Svingskrift er Navnet paa en gotisk
Skriftart, der opstod i Tyskland i Begyndelsen af 18.
Aarhundrede. Tidens Smag krævede, at
Hovedlinierne paa officielle Dokumenter, kongelige
Udfærdigelser o. l., udstyredes med en Mængde
Snørkler og Sving (se Fig.), og medens
Udførelsen oprindelig var Haandtegning eller
Reproduktion efter en saadan, gik man ved det
stigende Forbrug over til Fremstilling med
Bogtryktyper. Til S. hører Udfyldninger i samme
Karakter i forskellige Former, brede, smalle,
høje, lave, for at kunne omramme og udfylde
de trykte Linier, og give dem et haandtegnet
Præg.
A. P.

Svingskrift.

Svingtraade (Cilier, bot.), kaldes meget
tynde, traadformede, glasklare Forlængelser af
Plasmaets Hudlag hos visse, i Reglen nøgne
Celler, som svømmer frit om i Vand ved Hjælp
af dem. Ved S. bevæger saaledes Algernes
Sværmsporer sig; alle Sædlegemer (med
Undtagelse af Florideernes og de
trichogyn-udrustede Likeners), mange encellede ell. i Coenobier
levende Alger samt mange Bakterier er
ligeledes udstyrede dermed. (Se f. Eks. Alger, S.
493, Flagellater, S. 205, Furealger, S.
159).
(V. A. P.). A. M.

Svinhufvud [’svi.nhuvud], Per Evind (f.
1861), finsk Jurist og Statsmand. S. blev cand.
jur. 1886 og, efter at have beklædt forsk.
Embedsstillinger ved Åbo Hofret, Assessor smst.
1901. Samtidig var han Medlem af
Lovberedningsudvalget. Han afskedigedes under den
russ. Tvangsperiode 1903 sammen med de
andre Hofretsmedlemmer, men blev 1906 udnævnt
til Dommer inde i Landet. S. repræsenterede
ved en Række Landdage sin adelige Slægt,
forsvarede under Grundlovskampen mod
Undertrykkelsen i Ord og Handling med urokkelig
Konsekvens den Grundsætning, at en absolut
Fastholden ved Finlands lovlige Ret var den
eneste rigtige Politik for dette Land. Efter
Forandringen af Folkerepræsentationen 1906 blev
S. Gang efter Gang valgt ind i denne og var
Formand 1907—12, men 1913 blev han ikke
genvalgt til Formandsposten, p. Gr. a. at hans
Stilling over for Rusland var stejlere paa det
Tidspunkt end Landdagsmajoritetens. Mod
Slutn. af 1914 blev han paa Foranledning af
Generalguvernøren afsat fra sit
Dommerembede, fængslet og deporteret til Sibirien, men
blev atter fri, den Gang det gl. russ.
Regeringssystem styrtede sammen i Marts 1917. Efter
Hjemkomsten blev S. Prokurator i Senatet. Da
Forholdene i Efteraaret begyndte at blive
særlig foruroligende, blev han Formand for den
ny Regering, som i Beg. af Decbr indleverede
Forslag til Landdagen om at erklære Finland
for suveræn Stat, hvilket vedtoges trods
Modstand fra Socialdemokraterne og vandt de
europ. Hovedmagters Anerkendelse i Beg. af 1918.
Ved Udbruddet af den røde Opstand var S. bl.
de indelukkede i Helsingfors, men det lykkedes
ham at flygte over Reval og Tyskland til det
hvide Finland. Den Rigsdag, som efter
Krigens Afslutning samledes i Maj 1918, valgte ham
til Rigsforstander. Hans Orientering i tysk
Retning gjorde det dog nødvendigt for ham p.
Gr. a. den for Tyskland skæbnesvangre
Vending, Krigen senere tog, at afgaa til Fordel for
General Mannerheim, som i St f. ham valgtes
til Rigsforstander. Efter denne Tid er S. i
Privatstilling.
Eva M.

Svinkløv, Kridtklint paa Nordkysten af
Hanherrederne, dannet ved Skageraks Erosion

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>