Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Szemere, Bartolomæus - Szentes - Szepes - Szerem - Szetshwan - Sziget - Szigetvár - Szigligety, Eduard - Szilagy - Szilágyi, Desiderius - Szinnyei, Joszef - Szinyei-Merse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beslutninger, der blev Folkets
Fremtidsprogram, bl. a. om alle Trosbekendelsers
Ligestilling og Agtelse for alle Nationaliteters Ret.
Han nedgravede hemmelig Stefans-Kronen i
Egnen om Orsova, flygtede til Konstantinopel
og derfra til Paris; drog 1859 til London, men
vendte 1865 hjem. Nu sluttede han sig til
Deák’s Politik, men kom snart efter paa et
Sindssygehus. Hans Skrifter udgaves 1869.
E. E.
Szentes [’sæntæ∫], By i ung. Komitat
Csongrád, 45 km N. f. Szeged ikke langt fra den
østlige Bred af Theiss, (1920) 32378 Indb.
Kredsret, Gymnasium; megen Vindyrkning,
Mølle- og Savværksindustri.
(Joh. F.). N. H. J.
Szepes [’sæpæ∫], tysk Zips, tidligere
Komitat i det nordligste Ungarn ved Grænsen mod
Galizien, er nuven Del af det XIX.
tschekkoslovakiske Dept (Župa), Liptov.
O. K.
Szerem, se Syrmien.
Szetshwan (Setshuan), Prov. i det
vestlige Kina, 566000 km2, med antagelig c. 45—50
Mill. Indb. Den østlige Del af Prov. er et
tætbefolket og veldyrket Bakkeland, der ligger c.
200—600 m o. H. og gennemstrømmes af
Jangtsekiang og dens Bifloder Minkiang,
Tshungkiang og Kialingkiang. Den bedst dyrkede og
tættest befolkede Del af Provinsen er Sletten
ved Tshöngtu, hvor Minkiang deler sig i mange
Arme og danner et Indlandsdelta. Her skal
raa 6200 km2 leve 3 1/3 Mill. Indb., hvilket er
en Folketæthed, mere end dobbelt saa stor som
Belgiens. Den vestlige Del af Prov. er et tyndt
befolket Bjergland, opfyldt af mægtige fra Nord
til Syd strygende Bjergkæder, der mod Vest
og Syd gaar over i Tibets og Bagindiens Bjerge.
Jangtsekiang og dens Bifloder Wuliangho,
Jalungkiang og Takiangtshwang strømmer her
brusende gennem dybe Dale, over hvis
granklædte Skraaninger mægtige Snefjelde hæver
sig til Højder paa henimod 7700 m. I dette
Højland lever flere Bjergstammer, beslægtede
med Siameserne ell. Tibetanerne. De vigtigste er
Loloerne, Mosso, Menia og Tanguterne
(Hsifan). Kinesiske Kolonister trænger dog stadig
længere og længere frem og opdyrker de
dertil egnede Strækninger. S. er den største og
folkerigeste Prov. i Kina og tillige den
smukkeste i landskabelig Henseende. Prov.’s Rigdom
paa Produkter af Plante- og Mineralriget er
uhyre. Den frembringer Opium, Ris, Hvede,
Majs, Sorghum, Bælgsæd, Tobak, Raps,
Ingefær, Meloner, Agurker, Batater, Sukkerrør,
Taro, Hamp, Te, Frugt, Bomuld, Voks, Talg
og Silke. Svinene er meget talrige, ellers
holdes kun faa Husdyr. Bjergværksdriften
frembringer Kul, Jern, Kobber, Tin og Salt, men
Produktionen er langt fra at have naaet sin
Grænse. Haandværket staar meget højt, især
Silkevæveriet. Handelen lettes af de i Prov.’s
østlige Del sejlbare Floder. Jangtsekiang
befares med Dampere, medens de større Bifloder
er sejlbare for Djunker lige til Foden af
Bjergene. Hovedstad er Tshongtu. Den vigtigste
Havnestad er Tshungking ved Kialingkiangs
Udløb i Jangtsekiang.
M. V.
Sziget [’sigæt], se Maramaros-Sziget.
Szigetvár [’sigætva.r], Flække i ung.
Komitat Somogy, 24 km VSV. f. Fünfkirchen, har
5000 Indb. Sukker- og Pibefabrikation. S. var
tidligere en stærk Fæstning, kendt ved Zriny’s
Heltedød 1566 ved Forsvaret mod Tyrkerne.
(Joh. F.). N. H. J.
Szigligety [’sigligæt(j)], Eduard (egl.
Joseph Szatmáry), ung. Dramatiker, f. i
Grosswardein 18. Marts 1814, d. i Budapest 20.
Jan. 1878. Han vilde først være Ingeniør, men
besluttede senere at gaa til Scenen, debuterede
1834 og blev Sekretær og Regissør ved
Nationalteatret i Budapest. Han har skrevet c. 100
dram. Arbejder, af hvilke flere blev prisbelønnede
af Akademiet. Blandt hans Tragedier kan
nævnes »Tronprætendenten«, blandt hans Komedier
»Den omrejsende Skuespiller«. S. er Skaberen
af det ung. Folkestykke. Flere af hans
populære Skuespil, som »Desertøren«, »Jøden«,
»Hittebarnet«, har holdt sig paa Scenen til
vore Dage. De fortrængte Wien-Farcen fra de
ung. Teatre. Bl. hans Værker maa endvidere
nævnes »Dramaet og dets Former« (1874) og
Biografier af ung. Skuespillere. S. var Medlem
af det ung. Akademi og fra 1873
Nationalteatrets Skuespildirektør.
C. B-s.
Szilagy [ung. ’silådj], rum. Salagiu, Dept
(Judet) i den nordvestlige Del af det rum.
Landskab Transsylvanien. Arealet er 3815 km2 med
(1920) 226378 Indb., 59 pr km2, hvoraf 59 %
er Rumæner og 38 % Ungarer. S. opfyldes af
Meszes- og Bûkk-Bjergene og er meget skovrigt.
Hovednæringsvejene er Agerbrug, Kvægavl og
Vindyrkning. Hovedstaden er Zilah.
N. H. J.
Szilágyi [’sila.dji], Desiderius, ung.
Statsmand (1840—1901), blev tidlig Sagfører og
ansattes 1867 i Justitsministeriet. 1871 fik han
Sæde i Underhuset og var 1874—80 Prof. i
Budapest; blev Apr. 1889 Justitsminister. I
denne Stilling gennemførte han 1891 den store
Retsreform; tog Afsked Jan. 1895 og valgtes
straks efter til Underhusets Formand, men
nedlagde 1899 dette Hverv.
E. E.
Szinnyei Tsirgæi], Joszef, magy.
Sprogforsker, f. 1857. Blev 1886 Prof. i Kolozsvár,
1893 ved Univ. i Budapest, hvis Rektor han
var 1923—24. Hans Omraade er finsk-ugrisk
Sprogvidenskab. Af hans herhen hørende
Arbejder kan nævnes »Magyar tájszótár«
(»Magyarisk Dialektordbog«), I—II (1893—1901),
»Magyar nyelohasonlitás« (»Magyarisk
Sprogsammenligning«) (1896, 5. Opl. 1915);
»Finnisch-ugrische Sprachwissenschaft« (1910, i »Sammlung
Göschen«). Er Medudgiver af det af Hunfalvy
grundlagte Tidsskrift »Nyelvtudományi
Közlemények« (»Sprogvidenskabelige Meddelelser«)
og Præsident for »Magyar nyelvtudományi tár
saság« (»Magyarisk sprogvidenskabeligt
Selskab«), der udgiver Tidsskriftet »Magyar nyelv«
(»Det magyariske Sprog«).
K. S.
Szinyei - Merse [’sinjæi-’mær∫æ], egentlig
Pal (Paul) Merse, ung. Maler, f. 1845 i
Szinyn-Ujfalu, d. 1920 paa sit Landgods Jernye.
Han blev uddannet i Grosswardein og
derefter 1864—69 i München, særlig under Piloty,
til hvem han var nøje knyttet. Udstillende i
München 1869 (med de fr. Barbizon-Malere og
Courbet) blev han en malerisk Aabenbaring.
Efter Malerierne »Gyngen« (1869), »Zsinyek
(Byen, 1869) malede han 1870 bl. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
