- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
1052

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søpanteret og Søpanterettigheder - Søpapegøje - Søpas - Søpattedyr - Søpindsvin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fordringshaveres (Landkreditorernes). Dette sker
derved, at Loven indrømmer Søfordringshaverne
en Panteret — saakaldet S. — i de
Værdier, hvoraf Fyldestgørelse kan søges. Disse S.,
der i Nutiden har faaet en meget stor
Betydning, omhandles i de nordiske Søloves Kap. XI
(§§ 267—284). Der sondres her mellem S. i
Skib og Fragt (Skibspant) og i Ladning
(Ladningspant). Fælles for begge Arter af S. er
den Regel, at de giver Fortrinsret til
Fyldestgørelse af Pantet efter de offentlige Afgifter,
hvorfor Pantet hæfter, men fremfor al anden
Gæld. Skibspant haves for følgende Fordringer:
1) Lodspenge, Bjergeløn og Udgifter til Skibs
Befrielse fra Fjenden; 2) Skippers og
Mandskabs Fordringer paa Hyre; 3) Skibets Bidrag
til almindeligt Havari (s. d.),
Bodmerifordringer, Ladningsejeres Fordringer for Gods, der
er blevet solgt til Skibets Behov under Rejsen;
4) Fordringer, der grunder sig paa Skipperens
Optræden som Repræsentant for Rederen, og
Fordringer paa Erstatning for Skade, som er
forvoldt ved Fejl eller Forsømmelse i Tjenesten
af nogen om Bord, samt Skipperens Fordringer
for, hvad han har udlagt til Bestridelse af
Udgifter for Skibet. Ladningspant haves for
følgende Fordringer: 1) Bjergeløn og Udgifter i
Anledning af Ladningens Befrielse fra Fjenden;
2) Ladningens Bidrag til almindeligt Havari,
Bcdmerifordringer og Ladningsejeres
Fordringer for Gods, der er blevet solgt til Bedste for
andre Ladningsejere; 3) Fordringer, der
grunder sig paa Forpligtelser, som Skipperen i
denne sin Egenskab har indgaaet for
Ladningsejerens Regning, og Skipperens Fordringer for,
hvad han har udlagt til Bestridelse af Udgifter
for Ladningen; 4) Fragt, Erstatning for
Overliggedage og yderligere Ophold ved Lastning
eller Losning. — Hvis Pantet ikke er
tilstrækkeligt til at dække alle de Søfordringer, der hviler
paa det, bliver disse at fyldestgøre i den
Nummerfølge, i hvilken de ovenfor er anførte. Inden
for hvert Nummer er de ligeberettigede,
medmindre de hidrører fra forskellige
Nødstilfælde, i hvilket Fald yngre Fordringer gaar
foran ældre, ud fra den Betragtning, at de
Handlinger, hvorfra de yngre Fordringer
udspringer, har været rettede paa at bevare selve
de Genstande (Pantet), som de ældre
Fordringshavere var henviste til at søge Fyldestgørelse i.
— S. omfatter efter gældende Ret og Praksis
ikke Forsikringssummer for Skib og Fragt eller
Ladning. Denne Regel opretholdes i det
væsentlige ved det nordiske Udkast til Lov om
Forsikringsaftaler.
(L. A. G.). A. D. B.

Søpapegøje, se Alkefugle, S. 518.

Søpas, tidligere Benævnelse paa det
Dokument, der beviste Skibets Identitet.
C. B-h.

Søpattedyr, se Havpattedyr.

Søpindsvin ell. Søborrer, norsk
Kraakeboller (Echinoidea), er en Klasse af
fritlevende Pighude, der er omgivet af en næsten
altid fast, ubevægelig Kalkskal, dannet af
sammenføjede Kalkplader. Bygningen er
radiærstraalet ell. straalet-symmetrisk, og
Formen hyppigst halvkugleformet, nogle Arter er
dog lige saa høje som brede; de
straalet-symmetriske er oftest aflange, ægformede, de
væsentlig tropiske Clupeastridæ er flade,
undertiden skiveformede. Pladerne er oftest
5-kantede og gaar i 20 Rækker fra Mund til Topfelt,
i 10 Felter, idet hvert Felt er dannet af 2 ens
Pladerækker. Bygningen bliver saaledes
5-straalet. De 5 Felter er radiale og kaldes
Ambulacralfelter, de bærer Rækker af Sugefødder og
svarer saaledes til Armene hos Søstjerner og
Søliljer, de 5 andre er interradiale og kaldes
Interambulacralfelter. Hos de symmetriske S.,
de irregulære, er Felterne sædvanlig noget
forsk., og et uparret Ambulacralfelt vender da
fremefter, mens et uparret Interambulacralfelt
(Gatfeltet) vender bagtil, det er særligt disse
2, der er anderledes byggede end de øvrige.
Hos de regulære S., hvor Felterne 5 og 5 er
ens, bruges dog Navnene frem og tilbage om
de Felter, som ved en nøjere Undersøgelse
viser sig at svare til de 2 nævnte. Hos de
nulevende Dybvandsformer, Echinothuridæ, griber
Pladerne noget over hverandre med deres
Rande og kan bevæges ved Muskler, og det samme
synes at have været Tilfældet hos visse
palæozoiske Former; hos alle andre støder de
sammen med deres Rande og er ubevægelige. Hos
den ældste Gruppe (Palechinoidea, s. d.) afviger
Pladerækkernes Antal fra det nævnte og for
alle yngre Former typiske, en enkelt
(Bothriocidaris) havde færre, alle de andre flere
Pladerækker end de nulevende.
Interambulacralpladerne er næsten altid bredere end de andre; i
Felternes Midtlinie adskilles de 2 Pladerækker
ved en Zigzaglinie, idet Pladerne staar
afvekslende; udad mod Nabofelterne er
Begrænsningen en lige Linie; saaledes opstaar
Pladernes 5-kantede Form. Skelettet er et indre
Skelet, og Skallen er beklædt med en tynd,
fimreklædt Hud. Ambulacralpladerne er forsynede
med Porer, hvorigennem Vandkanalsystemet
staar i Forbindelse med Sugefødderne, de
kaldes da ofte Poreplader. Porerne kan være
enkelte, men typisk er for hver Sugefod en
Dobbeltpore, hvis 2 enkelte Porer kan staa længere
fra hinanden forbundne med en Fure ell. tæt
sammen ofte i et lille ovalt Porefelt.
Porepladerne kan være enkelte (Primærplader) med
kun eet Porepar; men hos mange Former
vokser flere, 3—13, Primærplader sammen til
sammensatte Plader, hvor Porerækkerne (og
Sugefødderne) da kommer til at sidde i smaa
Buer. Porerne sidder paa Feltets Ydersider
nærmest Interambulacralpladerne; øverst, hvor
de sidst dannede Plader findes, kan man ved
sammensatte Plader endnu se Grænserne
mellem Primærpladerne; alle disse Forhold har
stor systematisk Bet. Alle Pladerne, saavel
Ambulacralpladerne som de altid usammensatte
Interambulacralplader, er besatte med Knuder,
Tuberkler, hvor Pigge er indleddede; mest
udviklet er hos de regulære S. den først dannede
paa hver Plade, Primærtuberklen med
tilhørende Primærpig, paa sammensatte Plader kan
den brede sig over flere Primærplader;
Tuberklen er kegleformet med et afrundet
Ledhoved, undertiden kan der fra en Fordybning
i Spidsen gaa et elastisk Baand til Piggen, og
uden om Tuberklen findes en fordybet Kreds,
der betegner Stedet for Musklernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 5 23:51:23 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/1076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free