Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søpunge - Søpølser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
først. Mange Kolonipunge har smukke Farver;
deres Individer er gennemgaaende langt
mindre end de enlige S., der bliver indtil 30 cm
lange, de fleste er dog betydelig mindre. S.,
der er udbredt over alle Have, lever mest paa
ret lavt Vand; ogsaa hos os findes en Del
Arter.
S. deles i et Antal Ordener, idet der tages
Hensyn til Legemets Leddeling, Gællesækkens
Folder og Aareforsyning, Gællespalternes Form
og Ordning samt Antallet af Lapper paa Mund-
og Kloakaabning; fl. Ordener omfatter baade
enlige Former og Koloniformer. En særlig
Orden danner Ildpølserne (s. d.), hvor Kolonien
er fritsvømmende, medens de enkelte Individer
i Bygning væsentlig er typiske S. Her skal kun
nævnes nogle Familier. Molgulidæ er
rundagtige og sidder oftest kun løst i Sandet,
Kappen kan være tæt besat med Fremmedlegemer
og er oftest bruskagtig (Molgula). Cynthiidæ
er ofte langstilkede, fastsiddende med
læderagtig Kappe uden Fremmedlegemer (Boltenia,
Cynthia). Ascidiidæ er ret variable i Form,
geléagtige eller bruskagtige. Alm. er Phallusia
(Ascidia); beslægtet er vor almindeligste S.
(Ciona canina). Clavelinidæ har i Reglen en
ganske klar, gennemsigtig Kappe, Legemet er
delt i to Afsnit, Koloniens Individer er
forbundne ved grenede Udløbere. Kolonier med
Systemer har Botryllidæ og Polyclinidæ.
Kolonierne er klumpformede ell. danner lappede
Overtræk paa Underlaget, de første har udelt
Legeme, idet Tarmen ligger ved Siden af
Gællesækken. De sidste har Legemet delt i tre
Afsnit. Botryllus er meget alm. hos os, især paa
Tang. (Litt.: Bronn, »Klassen und
Ordnungen des Tierreichs«, 3. Bd Suppl. [1909 ff.];
Hartmeyer, Tunicata; Traustedt,
»Oversigt over de fra Danmark og nordlige
Bilande kendte Ascidiæ simplices«; »Vidensk.
Meddel, nat. Foren.« [Kbhvn 1879-80]).
T. K.
Søpølser (Holothurioidea) er en Klasse af
Pighudenes Række, der i Modsætning til de
andre er langstrakte efter Straalernes
Hovedakse, saa de bliver pølse- ell. ormformede,
sjældnere er Legemet kortere, saa de kommer
en Overgang til den Legemsform, der er
ejendommelig for Søpindsvinene. Mund- og
Gataabning sidder i Dyrenes to Ender, der
betegnes For- og Bagende, og Radierne med deres
Sugefødder gaar som sædvanlig fra Mund til
Gat; men da S. efter deres Legemsform ligger
med Hovedaksen vandret, modsat andre
Pighude, bliver Radierne sædvanlig forsk., saa
der kan udvikles en tydeligt affladet Bugside,
som er dannet af 3 Radier med Interradier,
og en hvælvet Rygside, der bestaar af 2
Radier og 3 Interradier, hvoraf de to danner
Kroppens Sider. Betegnelserne op og ned, frem
og tilbage bruges altsaa anderledes end ved
de øvrige Pighude. Baade Mundens og Gattets
Stilling kan hos de skæve Former variere,
rykke op paa Oversiden ell. ned paa Undersiden.
Huden kan være af betydelig Tykkelse, idet
et fast, bindevævsagtigt Lag er udviklet under
Hudepithelet; det betegnes som Læderhud og
indeholder i sit yderste Lag smaa, oftest
mikroskopiske Kalklegemer; men et
sammenhængende Skelet mangler S. ganske;
undtagelsesvis (Prolus) er Kalklegemerne saa store, at
de danner taglagte Plader, ell. der kan være
saa mange, at Kroppen bliver helt stiv; i
andre Tilfælde, men sjældent, kan der være
ganske faa, ell. de kan helt mangle, saaledes hos
Pelagothuria eller hos ældre Individer af den
store nordiske Art Cucumaria frondosa. Der
kan ogsaa findes Kalklegemer i Sugefødder og
i Tentakler. Den almindeligste Form er en lille,
mere ell. mindre kredsrund, gennembrudt
Kalkplade; den kan være besat med Knuder ell.
undertiden forsynet med et lille gennembrudt
Spir paa Midten; i Sugefødderne findes slanke
Kalklegemer, og Sugeskiven kan ligesom hos
Søpindsvinene være forsynet med en Plade,
dannet af et ell. flere Stykker; hos Ormepølser
findes Ankere og Hjul. Formen af alle disse
Kalklegemer veksler fra Art til Art og er af
største Bet. for Artsbestemmelsen, der ofte kun
med deres Hjælp kan gøres med Sikkerhed.
Under Huden findes en kraftig
Ringmuskulatur, som hos de fleste er afbrudt af 5 stærke
Længdemuskler, der forløber inden for de
radiale Vandkanaler; hos Synaptiderne gaar dog
Ringmuskulaturen helt rundt; fra
Længdemusklerne kan der gennem Krophulen strække
sig Retraktormuskler til Forenden, saa denne
kan trækkes helt ind. Muskelsækken har stor
Bet. for Stedbevægelsen, der mest besørges ved
Kroppens vekslende Kontraktion, medens
Sugefødderne væsentlig benyttes som
Fastholdningsredskaber. Sugefødderne kan være
ordnede i 5 dobbelte ell. flerdobbelte Rækker,
svarende til Forholdet hos Søpindsvinene; men
ikke sjælden er de dog spredt uden Orden over
hele Legemet. Foruden normale Sugefødder
med Sugeskive kan der være andre, som er
omdannede til mindre Papiller; hos mange
findes de sidste paa Oversiden, medens de første
da er indskrænkede til Bugen; Ormepølserne
mangler ganske Sugefødder, medens de hos
andre er indskrænkede til nogle Papiller
omkring Bagenden. Som omdannede Sugefødder
kan man opfatte Mundtentaklerne, der hos de
forsk. Hovedgrupper har forsk. Form,
træformet grenede, skjoldformede, kegleformede ell.
fjerformede; Antallet kan variere. Munden er
ubevæbnet, Spiserøret er omgivet af den for
S. ejendommelige Kalkring, der sjældent
mangler (Pelagothuria) og typisk bestaar af 10
Stykker, 5 radiale og 5 interradiale; Ormepølserne
har dog flere af de sidste, og Bygningen varierer
i det hele stærkt. Radialstykkerne har en
Indbugtning ell. et Hul, hvorigennem den radiale
Nerve og Vandkanal gaar; Retraktormusklerne
fæster sig paa Kalkringen. Hos nogle af de
langstrakte Ormepølser er Tarmen lige, ellers
løber den først bagtil i Midten langs
Ryginterradien, derpaa fremad og atter tilbage, saa
den paa et Tværsnit træffes 3 Gange; den er
fæstet til Krop væggen ved Krøs; en tydelig
Mave er ikke udviklet, hvorimod Endetarmen
er rummelig; fra dens Vægge gaar talrige
Muskler til Kropvæggen; den kaldes Kloak og
fungerer som Aandedrætsorgan, idet Vandet
ved Musklernes Kontraktion optages og atter
udstødes. Hos de fleste udgaar fra Kloakken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
