Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 625 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gerhardt, Charles Fred. - Gerhardt, Dagobert, v. - Gerhardt, Paulus - Gerhardtit - Gerhoh af Reichersberg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udviklingen af den organiske Kemi, men hans
Virksomhed blev først tilbørlig paaskønnet
efter hans Død. Uden at forlade Dumas’
unitariske Standpunkt, der stod i saa stærk
Modsætning til
Berzelius’
dualistiske Opfattelse,
søgte G. atter
at indføre
Radikalbegrebet i
Kemien under
en anden
Betegnelse og
med forandret
Bet., idet han
opstillede sin
Restteori
(théorie des
résidus):
Dannelsen af de
Forbindelser,
der af G.
betegnedes som
»parrede
Forbindelser«, forklarede han paa følgende simple
Maade: »Naar to Stoffer reagerer paa
hinanden, da udtræder et Element af det ene og
forener sig med et Element af det andet til en
stabil Forbindelse, medens de tilbageblevne
»Rester« træder sammen«. Disse Rester
betragtes ikke som virkelig i Forbindelsen
tilstedeværende Atomgrupper, men som imaginære
Størrelser, der er helt forskellig fra de
Forbindelser af samme Sammensætning, der er
bekendte i fri Tilstand; »Resten«, NO₂, er
helt forskellig fra den i fri Tilstand
bekendte Forbindelse NO₂, Salpeterundersyre.
G.’s Navn er i øvrigt uadskilleligt knyttet
til Laurent’s; disse to Kemikere blottede
skarpsindig de gl. Teoriers Svagheder og grundlagde
en ny teoretisk Kemi; som Resultat af begge
disse Forskeres Virksomhed kan nævnes den
rigtigere Opfattelse af Begrebet Molekyl og
Genoplivelsen af Avogadro’s Hypotese; G. viste
det urigtige i Bibeholdelsen af de Gmelin’ske
Ækvivalenter og genindsatte Berzelius’
Atomtal i deres gl. Rettigheder dog gjorde han kun
Skridtet halvt, idet han af særlige Grunde for
de fleste Metaller kun antog Atomtal, der var
det halve af de af Berzelius angivne, fordi han
gav alle Metalilter en til Vandet svarende
Formel, nemlig Me₂0, medens Berzelius antog
Formelen MeO. (Se i øvrigt Laurent). G.’s
»Typeteori« har haft den største Bet. som det
Grundlag, hvorfra hele den moderne
Strukturkemi har udviklet sig. — Af G.’s Skrifter skal
nævnes: Précis de chimie organique (2 Bd
1844—45); Traité de chimie organique (4 Bd
1853—56). Sammen med Laurent udgav han Comptes
rendus mensuels des travaux chimiques de
l’étranger, aussi que des laboratoires de
Bordeaux et de Montpellier; heri fandt en Del af
de to nævnte Kemikeres Arbejder Optagelse,
væsentligst fordi de p. Gr. a. deres revolutionære
Anskuelser ikke kunde faa dem optagne
andensteds uden indgribende Ændringer.
(O. C.). R. K.

G. F. Gerhardt.

Gerhardt, Dagobert, v., under
Pseudonymet Gerhard v. Amyntor, tysk Forf.,
f. 12. Juli 1831, d. 24. Febr 1910. Han studerede
først i Breslau, men traadte 1849 ind i Hæren,
skrev militærpolitiske Værker og deltog i
Krigene 1864 og 1870—71. Ved Dybbøl blev han
haardt saaret. Først i en ret fremrykket Alder
begyndte han sit skønlitterære Forfatterskab,
som han dyrkede som afskediget Major, bosat i
Potsdam. Han er som Digter strengt
konservativ, og sine grundfæstede Anskuelser lagde han
især for Dagen i »Peter Quidams Rheinfahrt«
(1877) og »Der Zug des Todes«, samt i »Lieder
eines deutschen Nachtwächters«. Yderligere
foreligger der en lang Rk. Romaner og Noveller
fra hans Haand, ofte behandlende Tidens
Problemer, som f. Eks. Jødespørgsmaalet i »Eine
moderne Abendgesellschaft« (1881). G. udgav
1893—98 sin Autobiografi »Skizzenbuch meines
Lebens«.
C. B-s.

Gerhardt, Paulus, tysk luthersk Præst og
Salmedigter (1607—76), betragtes alm. som den
største tyske Salmedigter efter Luther. Men
medens Luther er den vældige Skjald, der i
mægtige Toner synger om Menighedens Sejr
ved Kristus over alle Fjender, er G., hvis Sang
ikke er født ud af nogen Kirkekamp, langt
mere subjektiv, han synger i blødere Toner om
den enkeltes Fred og Fortrøstning; den
kristelige Forsynstro med dens Forvisning om Hjælp
og Sejr i al Nød og Plage har ikke fundet
nogen bedre Tolk end den Sanger, der digtede:
»Befal du dine Veje«. G. skrev ialt 120
Kirkesalmer, af hvilke de første udkom i Crüger’s
Praxis pietatis melica (1648). Omtr. en
Tredjedel af dem er oversat paa Dansk (bl. a. af
Brorson, Rostgaard, Grundtvig og Brandt),
deriblandt »O Hoved højt forhaanet«, »Er Gud, for
mig, saa træde« og »Nu hviler Mark og Enge«.
G. kom ind i en haard Lærekonflikt, der
kostede ham hans Embede i Berlin, hvor han 1657
var blevet Præst ved St Nikolai Kirke;
Kurfyrst Frederik Vilhelm, der selv var reformert,
forbød nemlig i fl. Edikter (1662 og 1664) sine
Præster at ivre fra Prædikestolen mod den
»sande evangelisk-reformerte Religion«, og da
G., skønt han selv ikke hørte til de Stridbares
Tal, ikke vilde underskrive den vedk. forelagte
Revers, blev han, afskediget (1666). Vel blev
Afskedigelsen 1667 taget tilbage, men G. vilde
alligevel ikke mere være Præst i Berlin. Han
kom 1669 til Lübben i Sachsen. Bl. de talrige
Udgaver af hans Sange nævnes: E. C. G.
Langbecker (1841) og August Ebeling (1898).
(J. P. B.). A. Th. J.

Gerhardtit, et sjældent Mineral af
smaragdgrøn Farve, bestaar af et basisk Kobbernitrat
og er fundet i rombiske Krystaller ved Jerome
i Arizona.
(N. V. U.). O. B. B.

Gerhoh af Reichersberg [’gærho.-’ra^iK_ərs
bærk], tysk kirkepolitisk Forf. (1093—1169), var
Forstander for Domskolen i Augsburg, senere
regelbundet Korherre i Raitenbuch, endelig
Provst i Klosteret Reichersberg. G. tog Del i
Striden mellem Kejser og Pave, Stat og Kirke.
Opr. stod han paa kejserlig Side, men slog om
og blev Gregorianer. Han advarede mod
Dialektikkens Overgreb, saa i Præsternes
Ugudehed Antikristens Komme og i det andet
Hovedkorstogs Forsmædelse Straf for Kirkens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>