Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - benzoëdråber ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Berija
Berliner Tageblatt
Berkshire-svin.
394 395 396
Vitus J. Bering. George Berkeley.
i pågældende blad(e). Dersom kravet
nægtes efterkommet, kan det forelægges
berigtigelsesnæ vnet, bestående af en
højesteretsdommer og to pressemænd,
der afgør om betingelserne for optagelse
af b er til stede.
’Berija, Lavrentij (f. 18991, sovj. politiker.
Georgier. 1931-38 formand for
Georgiens kommunist, parti. 1938 -jan. 1946
folkekommissær for indre anliggender
(NKVD). 1941 medl. af forsvarsrådet.
Marts 1946 medl. af politbureau.
’Bering, Vitus (1617-75), da. latindigter
og hist.skriver, især beundret for sine
stilistiske evner.
’Bering, Vitus /onassen (1681-1741), da.
opdagelsesrejsende i russ. tjeneste; f. i
Horsens. Berejste og kortlagde 1728-30
og fra 1734 NØ-Asiens kyster og
opdagede 1741 Aleuterne og Alaska. (Portr.).
Bering-havet, Stillehavets N-randhav;
mod S ud for Aleuterne 5369 m dyb, mod
N kun 50 m; p. gr. af issmeltning
strømmer overfladevandet (32%„ salt) mod S
langs Kamtjatkas kyst som Oya Shio
Strømmen. Opkaldt efter Vitus Bering,
der 1728 opdagede dele af B.
Beringhavspørgsmålet, konflikt i
1880erne ml. USA og Storbrit. om ret til
sælfangst i Bering-havet uden for
tremilegrænsen. En voldgiftskendelse 1892
gav ret til sådan fangst og fastsatte
samtidig fredningsregler.
Bering-strædet, forb. Bering-havet med
Ishavet; 96 km br.; største dybde 50 m.
Opkaldt efter Vitus Bering, der
opdagede B 1741.
Bering-øen, 0 i Bering-havet; her døde
Bering 1741.
Bériot [be’rjo], Charles Auguste de (1802
-70), belg. violinvirtuos og komponist.
1858 blind og lam i venstre arm. En af
grundlæggerne af den mod. violinstil.
Skrev bl. a. 7 violinkoncerter, der endnu
benyttes til undervisningsbrug.
Berkeley [’ba:k»i], by i SV-Engl„ NØ f.
Bristol. Normannisk borg, hvor Edvard
2. myrdedes 1327.
Berkeley t’barkli], univ.by i California,
USA, ved San Francisco Bugten, N f.
Oakland; 100 000 indb. (1946).
Berkeley [’ba:klij, George (1684-1753),
eng. filosof og teolog. Analyserede i sit
hovedv.: Treatise on the Principles of
Human Knowledge (1710) bl. a.
eksistensbegrebet. Hævdede, at »esse est percipi«
(at eksistere er at blive iagttaget),
hvorfor han mente, at al eksistens
forudsætter en iagttagende bevidsthed, en
men-nesk. sjæl ei. en gud. Virkeligheden
består blot af ideer, som alle er konkrete;
såkaldte abstrakte almenforestillinger er
blot individualforestill. Da
materiebegrebet er abstrakt, eksisterer materien
ikke. Rummet er et kompleks af
syns-og berøringsideer. (Portræt).
Berkshire [’ba:kfi3], eng. grevskab, V f.
London. 1877 km2, 331 000 indb. (1939).
Landbrug. Hovedby: Reading!
Berkshire-svin [’ba:kfia-], sort eng.
svinerace af spæktypen. 1860-80
indførtes en del b til Danm.
’Berlichingen [-xi^an], Götz von (1480
-1562), ty. ridder, lejetropfører. Mistede
højre hånd, erstattet m. jernarm.
Efterlod upålidelige memoirer, som Goethe
har udnyttet i »G. v. B.«.
Berlin (da. [-’li’n], ty. [-’li:n]), Tyskl.s
største by, i Brandenburg på begge sider
af Havels biflod Spree; 3,2 mill. indb.
(1946) (1939: 4,3 mill. indb.); siden 1945
under militær besættelse, opdelt i eng.,
arner., fr. og sovj. zone med hhv. 623 000,
987 000, 437 000 og 1 185 000 indb. Til
1945 det industrielle og handelsmæssige
centrum i Tyskl., sæde for regering,
rigsdag, univ. (grl. 1810). B-s ældste del
ligger på en 0 i Spree og rummer bl. a.
slottet, der ligger for enden af den
øst-vestgående boulevard Unter den Linden,
der tidl. rummede de ty.
regeringskontorer; desuden Leipziger Strasse til
Potsdamer Platz samt den nu ødelagte
Sieges-allee m. Brandenburger Tor. Af
nordsyd-gående gader må særlig nævnes
Friedrichstrasse, B-s vigtigste
forretningsgade, og Wilhelmstrasse, tidl. med
det ty. udenrigsministerium og
rigskanslerboligen. Af bygninger må særlig
nævnes domkirken i ital. højrenæssance,
det kejser!, slot (nu museum) samt talr.
teatre og museer m.v. Uden for B store
villakvarterer: Spandau, Wannsee,
Char-lottenburg m. v. - Historie. B er opstået
ved sammensmeltning af den vendiske
by Kölln på Spree-øen og det 0 f. liggende
ty. B. Vigtigt vejknudepunkt på vejene
fra Schlesien og Polen til Nordsøhavnene
og fra Sachsen, Thüringen og Böhmen
til Østersøhavnene. 1298 fik B stadsret.
Vigtig hansestad, der modstod
Valdemar Atterdags belejring 1349. Under
30-årskrigen led B stærkt, først under
kurfyrst Frederik 3. blomstrede byen op.
Under kong Frederik 2. blev
befæstningsværkerne nedlagt, B blev nu et
vigtigt ty. kulturcentrum. 1810 grl. univ.
Under Frederik Vilhelm 4. indlededes en
stærk byggevirksomhed. Under
marts-revolutionen 18.-20. 3. 1848 hårde
gadekampe. 1871 blev B det ty. riges
hovedstad og voksede fra da af yderst hurtigt
(1878: ca. 1 mill. indb., 1902: 2 mill.
indb., 1924: 4 mill. indb.). Under 2.
Verdenskrig udsattes B for luftangreb
allerede 1940, fra jan. 1942 blev ødelægg.
store, og nov.-dec. 1943 ramtes B af hidtil
ukendte ødelægg.; derefter til stadighed
bombarderet (ca. 50 % af B ødelagdes
under 2. Verdenskrig). 16. 4. 1945 beg.
russerne offensiv mod B fra Oder, 27. 4.
var byen omringet og 30. s. m. stormedes
rigsdagsbygningen. 2. 5. var erobringen
fuldført. Særlig regeringskvarteret og
Tiergarten blev stærkt ødelagt. - Skønt
B lå i den sovj. zone af Tyskl., opdeltes
B 1945 i 4 zoner ml. besættelsesmagterne i
sammenhæng med at de Allieredes
kontrolråd fik sæde her. Under voksende
mod-sætn. ml. stormagterne viste berlinerne
ide Vestallieredes zoner af B skarp uvilje
mod det af Sovj. støttede socialistiske
enhedsparti (SED), og det blev et
prestigespørgsmål for Vestmagterne at hindre
en kommunistisk sejr her. Efter at
kontrolrådet i foråret 1948 faktisk havde
ophørt at virke, indledte Sovj. stigende
kontrol med tilførsler til de Vestallieredes
dele af B. Fra 18. 6. 1948 indførte
de Vestallierede den nye vesttyske mark
i vestsektorerne af B, hvorefter Sovj.
standsede alle varetilførsler til B til lands
og til vands og indførte »østmark« i
Sovj.-zonen og i B-s Sovj.sektor. De
Vest-allierede forsynede derpå deres zoner ad
luftvejen; efter en lysning i aug., under
forhandl.m.Stalin, strandede forhandl, ml.
militærmyndighederne i B. Under
skærpet international spænding indankede
Vestmagterne 27. 9. »B-krisen« for
Sikkerhedsrådet, men mæglingsforsøg
strandede. Nov. 1948 oprettedes ren
kommunistisk administration i sovj.sektor; dec.
1948 gav valg i vestsektorerne (85%
deltagelse) absolut flertal for soc.dem. Efter
amer.-sovj. forhandlinger hævedes de
gensidige trafikrestriktioner 12.5.1949.
Berlin [bar’lin] (egl. Baline), Irving (f.
1888), amer.-russ. komponist. En af
jazzens pionerer: Alexander’s Ragtime
Band, Sav it with Musico. m. a.
Ber’li’n, Knud (f. 1864), da. retslærd.
Prof. i Kbh. 1911-34. Hovedværk: Den
Da. Statsforfatningsret 1-2 (1916-34).
ber’li’nerblåt, dybblå fældning af
ferri-ferrocyanid, der bl. a. fås, når man til
en opløsning af kaliumferrocyanid
sætter en opløsning af et ferrisalt. b er
farvekraftigt, men lidet dækkende
(laserende), lysægte, men ikke alkaliægte.
b er ugiftigt og anv. under mange
betegnelser som maler- og trykfarve
(pariser-, stål-, miloriblåt osv.); i blanding
med kromgult og zinkgult fås kromgrønt
og zinkgrønt. Ved tøjtryk kan b
fremstilles direkte på taverne.
Ber’liner ’Börsenzeitung [-zantsai-], ty.
upolit. dagblad, 1855-1944; repr. især
handelenp og industriens interesser;
under nazismen det toneangivende
uden-rigspolit. organ. Gik 1944 op i »Deutsche
Allgemeine Zeitung«.
Ber’liner Lo’kal-’Anzeiger [-tsai-], ty.
upolit. dagblad, 1883-1945, grl. af Aug.
Scherl, indtil 1933 meget udbredt.
Ber’liner ’Tageblatt, ty. liberalt
dagblad, grl. 1871. B sloges 1939 sammen m.
»Deutsche allgem. Zeitung«.
BERLIN
1. RIGSDAGEN.
2 RIGSKANCELLIET
3. UNIVERSITETET.
4. ALEXANDERPLATZ
5. RÅDHUSET.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
