Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland - I. Historisk udsigt indtil Parnells tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
af det „unge Irland "-parti anklage for oprørske talemaader, og
parlamentet blev anmodet om at træffe ekstraordinære
foranstaltninger i anledning af tilstanden i Irland. O’Brien liavde
dristighed nok til at føre det mod den britiske styrelse fiendtlige sprog
lige ind i parlamentet, hvoraf han var medlem. „Hvis det er"
— sagde han—„forræderi at mangle loyalitet lige over for dette
kammer og lige over for Irlands styrelse ved Storbritanniens
parlament — vel, da tilstaar jeg mit forræderi. Ja, hvad mere er, —
jeg vil gjøre det til mit livs maal at omstyrte den myndighed
som dette parlament har usurperet over Irland. Jeg erklærer —
ligegyldigt om denne erklæring er ulovlig eller ikke — jeg
erklærer, at jeg har opfordret mine medborgere til at væbne sig."
Det blev ikke bare med ord. Det endte med, at det
„unge Irland "s mænd gjorde oprør, et oprør, som dog viste sig
som en fuldstændig abort og blev til den ynkeligste fiasko —
uden fordel for Irland — og kun til skade for ophavsmændene
selv. O’Brien og hans forbundsfæller blev dømte til døden, men
mod deres eget ønske blev dommen forandret til transportation
til en straffekoloni for livstid. Den ene af dem, John Mitchell
var, allerede forinden det var kommet til formeligt oprør, bleven
dømt til fjorten aars deportation til en straffekoloni.
Det var den første revolution efter O’Comiells død. Det blev
ikke den sidste. Den næste havde i sit udspring det særegne
ved sig, at den ikke oprindelig skjød frem paa irsk jordbund,
men — i Amerika. Som følge af de mislige forhold i Irland var
der gaaet en stadig stigende strøm af irske emigranter over
Atlanterhavet, og som i den nye verden havde dannet irske
kolonier, der med levende interesse fulgte begivenhederne og
forholdene i hjemlandet. Saa brød den amerikanske borgerkrig ud.
I denne deltog mange irlændere især i nordstatemes hærafdelinger,
og mange af disses sene var væsentlig vundne ved irske mænd.
Irlænderne i Amerika var herunder komne til større bevidsthed
om sin styrke, og da krigen var endt, var det mange af de
hjem-forlovede krigsmænd, der følte lyst til at stille sin kaarde i
hjemlandets tjeneste og kjæmpe paa europæisk grund mod fiender,
som de maaske i sit hjerte hadede mere end dem, de nys havde
kjæmpet mod i Amerika. Deres krigslyst blev ansporet af en
del af det „unge Irland "s mænd af 1848, der havde seet
leilighed til at undvige fra straffekolonien og havde fundet asyl i
Amerika. Der blev sendt udsendige fra Amerika til Irland for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
