- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
25

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland - II. Charles Stewart Parnell og home-rule-bevægelsen under hans ledelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

25

sætte noget igjennem. Men han saa tillige, at det ved indre
sammenhold indirekte vilde kunne faa en betydelig indflydelse som
hindring lige over for regjeringspartiet i dettes virksomhed. Yil ikke
England — saa omtrent har han formentlig tænkt — lade Irland
:styre sine egne anliggender, saa skal Irland vise, at det formaar
at hindre England i at styre sig. Hans taktik var den, at de —
d. e. det irske parti — ved alle mulige leiligheder skulde bringe
det irske spørgsmaal paa bane i parlamentet, stille det frem som
et sine qua non. De skulde bringe det frem i tide og utide
lige-.som Cato det karthageniensiske. Home-rule for Irland
skulde-være deres „præterea censeo". Og i dette øiemed skulde de paa
alle mulige maader søge at hindre behandlingen af alle andre sager.
Denne taktik resulterede i Parneils bekjendte obstruktionspolitik
i slutningen af syvtiaarene.

Parneil var ikke opfinder af denne obstruktionspolitik. Et
andet irsk medlem, Biggar, havde før Pameils tid bragt den i
anvendelse. Men Parneil udviklede den og satte den i system.

Underhusets reglement — som det dengang var — gjorde ham
sagen lettere, end den kunde synes. Reglementet indeholdt ikke
nogen mundkurv-forholdsregler, men var helt igjennem hvilende
paa principet om ordets frihed og minoritetens ret. Reglementet,
indeholdt derhos, at ingen sag, der mødte nogen modstand, kunde
sættes under votering efter kl. 12 Y2 om uatten i de almindelige
møder og efter kl. 53/4 om morgenen i onsdagsmødet. Parnells
taktik gik nu ud paa ved en konsekvent og ubøielig benyttelse af
•dette reglement at obstruere eller hindre gjennemførelsen af de
sager, som regjeringspartiet ønskede. Naar f. eks. debatten om
en saadan sag holdt paa at afsluttes og stod i begreb med at
underkastes votering, saa reiste Parneil eller en af hans drabanter
sig og drog diskussionen ud, indtil kl. var slagen 127-2 om natten
eller i onsdagsmødet 53/4 om morgenen, da som sagt, ingen votering
efter reglementet kan finde sted.

Ved denne taktik opnaaedes to ting: for det første den at
hendrage opmerksomheden paa Irlands sag i parlamentet og over
hele verden. Og for det andet den at bringe irlænderne selv til
at faa blikket mere op for betydningen af at slutte sig sammen
ved at vise dem, hvilken magt sammenhold forlenede dem med.

Saa var Parnells felttogsplan paa den ene slagmark: det
engelske underhus.

Paa den anden slagmark, nemlig i Irland selv, koncentrerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free