Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland - II. Charles Stewart Parnell og home-rule-bevægelsen under hans ledelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
at hæmme og stanse regjeringsmaskineriet for paa clen maade at,
tvinge det ledende parti i England til at faa øinene op for Irlands
sag og opfylde dets ønsker.
De væsentligste midler, hvorigjennem landligaen søgte dette
maal opnaaet, var den saakaldte boycotting og den saakaldte
„plan of campaign", midler, som det imidlertid ligger udenfor
nærværende afhandlings ramme at gaa ind paa.
Landligaen var altsaa kommet istand (1879). Men et vigtigt
moment manglede: nervus rerum eller penge. Parnell lod sig
ikke forbløffe. Han saa en udvei i det nye Irland, der, som jeg
allerede har paapeget, ved den sterke og stadige strøm af irske
emigranter efterhaanden havde dannet sig paa den anden side af
Atlanterhavet i de forenede stater. Hans blik tog saa meget,
naturligere den retning, som de irske amerikanere ved tidligere
leiligheder noksom havde lagt for dagen, at de trods afstanden
med levende sympathi og interesse fulgte home-rule-bevægelsen i
moderlandet. Aldrig saasnart var landligaen bleven formelig
konstitueret, før det blev besluttet, at Parnell under ledsagelse
af John Dillon — en af de mest fremragende af det nuværende
Irlands politikere — skulde reise derover for at søge assistance
i form af amerikanske dollars.
Parnell var i høi grad skikket for denne mission: Han var
ifølge afstamning selv halv amerikaner. Forinden han havde
kastet sig ind paa den politiske løbebane, havde han opholdt sig
i Amerika for at studere de derværende forhold. Hele hans
personlighed var vel egnet til at vække interesse hos amerikanerne,,
endog fraseet den rolle, han allerede spillede i Storbritaniens politik.
Amerika-reisen fik da ogsaa det heldigste udfald. Der blev
afholdt en masse møder, hvor Parnell talte Irlands sag, og overalt
blev han modtaget med sympathi og tilslutning. Han nød endog
den ære at blive tilstedt adgang til at tale i de forenede staters
lovgivende forsamling i Washington — en begunstigelse lige over
for en udlænding, som næsten er enestaaende. Det blev heller
ikke bare med ære. Fra et finantsielt synspunkt var ekspeditionen
saa heldig, som man kunde ønske sig. De to udsendige vendte
hjem med et pengebeløb af 72,000 £ (ca. 1,300,000 kr.) som
skulde anvendes dels til organisation af landligaen, dels til de
nødlidende i Irland efter Parneils forgodtbefindende.
Saa var der bleven opnaaet tre ting: Paa den ene side havde
det irske parti i parlamentet samlet sig til en mere selvstændig
holdning og sluttet modstand. Paa den anden side var der i selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
