Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sacher-Masoch: Russiske sekter - Raskolniki. Lipowanere. Duchoborzer og deres kvindelige pave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
dem, der giver os det mest slaaende indblik i Østens store slaviske
verden, der foreløbig staar for Vestens øine som en dunkel magt, stum
og truende.
Den første skilsmisse inden den russiske kirke indtraf, som sagt,
i det 17de aarhundrede. Stødet blev givet af Nikon, patriarken i
Moskwa, der gjennemførte 1642 forandringer i kirketjenesten. Han
rørte ikke paa nogen maade ved dogmerne, lod kun bibeloversættelsen
revidere og foretog endel forandringer i salme- og bønnebøgerne; men
ikke destomindre satte en stor del af de troende sig imod reformerne,
og det endte efter lange kampe med, at disse paa koncilet i Moskwa
1666 sagde sig løs fra den orthodokse kirke. Disse skismatikere kaldte
sig herefter starofierzi o: gammeltroende, mens de af den russiske
kirke kaldtes rask o ln iki, kjættere.
I begyndelsen repræsenterede disse paa en maade den gamle kirke
og indtog en lignende stilling som den, gammelkatholikerne for tiden
indtager ligeover den romerske kirke; men efterhaanden sagde de sig
mere og mere løs fra kirken og fremfor alt fra presteskabet og delte
sig i lipowaner og duchoborzer.
Under Peter den store døde mange raskolniki martyrdøden;
Katharina gav dem religionsfrihed til en vis grad. For tiden er denne
hovedsekt i den russiske kirke delt i tre forskjellige partier: raskolniki,
lipowaner og duchoborzer, som dog falder i to hovedgrupper: de
saakaldte popowtschina o: de, som har poper, og bespopowtschina,
som ingen prester har.
De gammeltroende — raskolniki — holder endnu i mange
henseender fast ved kirken. De holder sin gudstjeneste i kirker, har
prester og sakramenter, og anerkjender foruden bibelen de græske og
russiske kirkefædre indtil midten af det 17de aarhundrede. Til deres
rituelle eiendommeligheder hører, at de gjør korsets tegn med pege- og
langfingeren, at deres kors er ottekantet, samt at de synger Hallelujah
kun to gange og den tredie gang: Ofud være lovet.
Lipowanerne har ingen prester. En udvalgt ældste, stariJc,
holder gudstjeneste og døber børn. De andre sakramenter forkastes.
De omgaaes ikke med anderledestroende, anerkjender ikke czaren som
kirkens hoved, aflægger ikke ed, gjør ikke krigstjeneste og klipper
hverken haar eller skjeg. De afskyr spirituøse drikke og tobak. En
lipowaner, i hvis hus en fornem gjest engang tog et par drag af en
cigaret, lod huset vaske, feie og skure fra tag til kjælder.
Nogle tusen lipowaner kom under Joseph II til Østgalizien og
Buko-wina, hvor de lever den dag idag i særskilte menigheder. De har lige
fra den første begyndelse af opført sig saa mønstergyldig, at keiser
Frantz paa sin reise til Galizien egenhændig dekorerede deres ældste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
