Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sybil: Clémenceau - Nikolai Gogol: Under skvætlæderet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
som man ikke kan ofre uden forbrydelse, nemlig sit lands ro. Man
kan sige om ham, at han er gaaet træt, og ikke længere kan beherske
sig og er ude af stand til at fylde sin ærgjerrigheds og sin
forfængeligheds svælg, og fordi han er en logisk sofist og hidtil har været en
demagog og fæstet republiken til sin egen skjæbne, saa har han heller
villet se republiken kompromitteret af ham end grundfæstet, opretholdt
•’Og reddet uden ham.
Under skvætlæderet.1}
Der blev liv i byen B. fra den dag det *** kavaleriregimente tog
kvarter der; før den tid havde der været forbandet kjedeligt. Naar
man reiste gjennem byen og bare kastede et blik paa de låve,
sammenklinede huse, overfaldtes man af en ubeskrivelig flau følelse; man følte
det, som om man havde spilt bort hele sin eiendom til sidste skilling,
eller som man havde begaaet en upassende dumhed — det var slet
ikke nogen hyggelig følelse. Regnen havde vasket leren af husene,
saa de hvide mure saa ud som ruiner; tagene var bedækkede med siv
.som sædvanlig i Sydrusland. De smaa træer, som endnu var igjen, lod
byens foged nedhugge, fordi det saa anstændigere ud uden. Paa gaden
var ikke et menneske at se; her og der spankulerede en hane hen over
den suppebløde vei, der var bedækket med tommetykt støv i tørveir
og forvandlet til en bundløs sørpe ved det mindste regnskyl; ellers var
B.s gader talrigst befolkede af de yndige smaadyr, som fogden kaldte
„franskmænd"; de løfter sine uhyggelige tryner op af karrene og grynter
.slig, at den reisende snart ser sig nødt til at begive sig paa flugt.
Forøvrigt skal det holde haardt at træffe nogen gjennemreisende i B.
■Sjelden, meget sjelden hænder det, at en borgermand, eier af elleve
.sjæle, skrangler afsted henover veien i sin halvvogn; der sidder han i
.sin nankinskjole, neppe synlig bag sine opstablede melsække, og smelder
løs med pisken paa sin blakkede mær, og bagefter tripper et lidet
svindende føl. Om det saa er torvet, saa har det et bedrøveligt præg:
.skrædderens hus, der er uden facade, ser ganske ualmindelig dumt ud;
ligeoverfor det har man i femten aar holdt paa med at mure paa en
to-etages bygning; ikke langt derfra staar en liden, moderne herregaard,
oversmurt med en graa, mudderagtig farve; det havde fogden ladet
opføre til mønster for andre bygninger i sin ungdom, før han havde lagt
sig til den vane at (hikke stikkelsbærvin og gaa tilkøis lige efter maden.
Besten af byens bygninger var risflettede hytter. Midt over torvet
strakte sig smaa butiker, hvor man altid kunde finde et par
lammeskind, en gammel kone med rød hoveddug, en stang sæbe, nogle pund
mandler, nogle alen halvuldent tøi, samt to handelsbetjente, der til en
hvilkensomhelst tid af dagen sad i døren og spillede kort. Slig var det
i gamle dage; men ikke før havde kavalleriregimentet taget kvarter i
byen, førend alt med éngang fik et andet udseende: gaderne forskjønnedes
og blev livlige og fik en ganske anden karakter. De låve huse kunde nu
x) Af Nikolai Gogol. Oversat fra tysk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
