Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikolai Gogol: Under skvætlæderet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
den. Soldaten strammede sig, trak i tømmen og saa ufravendt den
fremmede i øinene, som om lian havde til hensigt at krybe ind i dem.
„Deilig hest," sagde Tschertokucki, „et prægtigt dyr! Tillader
Deres excellence, at jeg prøver den?"
„Hun har et roligt trit; — der er bare det — fanden ved— den
tosk af en dyrlæge har givet hende nogle piller, og nu har hun ikke
gjort andet end at nyse de sidste døgnene."
„Naa ja, saa faar det være til en anden gang. Har Deres excellence
en tilsvarende ekvipage?"
„Ekvipage? — det er jo en ridehest!"
„Ja naturligvis; ieg spurgte bare for at høre, om De havde
ekvipager til de andre heste."
„Aa nei, jeg har ikke saamange ekvipager. Oprigtig talt har jeg
længe gaaet og tænkt paa at anskaffe mig en moderne vogn. Jeg har
i den anledning skrevet til min bror, der for øieblikket bor i
Petersburg; men jeg ved endnu ikke, hvorledes det blir med det."
„Etter min mening," faldt Obersten ind, „er wienervognene de bedste,
Deres excellence."
„Det har De ret i, paf, paf, paf."
„Jeg har en deilig ekvipage, hr. general — egte wienerfabrikat."
„Hvad for en? Ikke den, som De kom kjørende hid i, vel?"
„Nei da, den bruger jeg bare, naar jeg er paa længere reiser; —
nei den anden den er ganske enestaaende i sit slags; let som en fjeder
og blød — det er som at sidde i en vugge."
„Den er bekvem altsaa?"
„Yderst bekvem. Puder, fjedre altsammen af fineste sort."
„Det kan jeg like."
„Og saa alt det, man kan pakke i den; jeg har aldrig seet noget
lignende. Da jeg endnu tjente i hæren, havde jeg i regelen ti flasker
rum og tyve pund tobak i skrinet; desuden førte jeg bestandig med mig
seks uniformer, vaskestel og nogle piber, lange piber, de længste som
findes, Deres excellence; og i vognrummene kunde man putte en hel
•okse."
„Det er ypperligt."
„Men jeg har ogsaa givet 4000 rubler for den, hr. general."
„Eften prisen at dømme maa det være en meget god vogn. Har
De kjøbt den selv?"
„Nei, Deres excellence, jeg kom over den ved et tilfælde. Det
var en ven af mig, som eiede den, en sjelden mand, en
barndomskammerat, som generalen snart vilde komme til at like. Jeg vandt
vognen fra ham i kort. Kunde ikke generalen have lyst til at beære
mit hus med sin nærværelse imorgen? De kunde komme til middag,
saa kunde De se paa ekvipagen med det samme."
„Ja, jeg ved sandelig ikke, hvad jeg skal svare Dem paa det. At
komme alene vilde falde mig Kdt —–De fik da finde Dem i, at
jeg tog mine officerer med."
„Naturligvis beder jeg officererne ogsaa. Mine herrer! Jeg vilde
føie mig meget smigret, hvis De vil gjøre mig den ære at hilse paa
mig imorgen i mit hjem."
Obersten, majoren og de andre officerer takkede med et høfligt buk.
„Jeg er nu af den mening, lir. general, at man altid skal kjøbe
det bedste, hvis man ikke netop vil kaste sine penge ud af vinduet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
