Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Professor Dahl: Fire utrykte breve til maleren Knud Baade - IV. Dresden d. 4 Januar 1852
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Sommer var paa Reisen til Belgien, Holland, Paris — og omtrent
3 Uger i Engeland — London, blev jeg hjemme for deels at
fuld-ænde paabegyndte Arbeider, deels at foretage nogle nødige
repe-raturer og Forandringer; og havde jeg fuldt op at skrive til mine
i Norge — og min Søn — som siden denne Reise har gjort
betydelige Fremskridt. Han har i denne Tid udført adskillige
Portraiter naturlig Størrelse af Mennesker og Dyr — Heste o. s. v.
og har megen Natur — Form, og Farvesands og kan nu male —
en Ting den gode Wegener ej neppe vil komme efter da han
forsømte dette i den tidligere Tid, deels Følge af trøkkende
Omstændigheder, der nødte ham at tegne Boghandlerting. Det gaar ham
dog taalelig godt —- især da lian har at give Undervisning for
de unge Herskaber ved Hoffet. — At Storch med Familie nu er
taget til Fødelandet kan være godt. Skade at Christian VIH saa
tidlig blev bortkaldt. Konster og Videnskaber — ja Landet i det
Hele har tabt meget ved denne Førstes Død. At det ikke staar
gandske godt med Konsten i Dannemark er vel sandt, og at
Simonsen Sørensen kun lidt beagtes er at beklage; men dog er
Skovgaard et stort Tallent. Skade at man blot fremtrækker den
rene Naturanskuelse, som virkelig især i Dannemark er at beagte
— vil sige, det at man vel seer et aabent Øje og Sands for
en ren Natur; dette fandt jeg hos Skovgaard og andre. -— dog
det er ej nok at Luften er blaa — Træerne grønne og Stenene
graa — Nu maa man lære at se mere — og se de forskjellige
Stemninger i Naturen og gjøre Brug af sine Studier. Dog denne
Maade er mindre fordervelig end at løbe efter Publikums Smag
som nu tildags vil se alting gult og varmt — ingen blaa Luft —
graa grønt, ja brune Skyer — sammensatte unaturlige
Compose-tioner S ti il Stemning kort det samme som for 200 Aar siden
bragte Konsten ned til blotte decorationer. For dette, er det og
Tidens Krav, vogte man sig! saa dette er min Anskuelse, — og
tror De vel? at ikke de gode Landskabsmalere i det 16de
Aarhundrede ogsaa kunne see? og havde disse ej Harmonie —
Stemning i deres Arbejder? De Ting man har sendt os fra München
ere ej aldt Guld som glændser. Lad nu Schrom tale disses, og
Bendemann og fl. Dysseldorfs Sag. Nogle udmærkede er vel der
som Leu og andre, men de mange Middeltalenter løbe med som
om det var noget stort. Dysseldorf har ei virket saa velgjørende
paa de fleste unge Malere fra Norge som man tror; en renere
uskyldigere Anskuelse er ofte at øndske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
