Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Irgens Hansen: Magdalene Thoresen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
heclen i motivvalg skal man ikke lade sig føre vild af, den er
tildels en manér, og hvor vi maa antage den for et umiddelbart’
valg, ser vi, at djervheden er sterkt dæmpet. Hos fru Thoresen
er skjønhedsfordringen væsentlig religiøst-moralsk. Menneskene
blir eksempler, vækkende og rystende for alle dem, som ved,
hvor syndefuld verden er uden at behøve at faa dette afmalt.
Denne romantik taaler ikke kontrol; derfor skjærer den bort
store dele af virkeligheden som upoetiske, og hvor den sunde
sans siger: men saadan er det jo ikke! — der svares med et:
filister! — og farten gaar videre gjennem ætheren. En tid kunde
den huse mellem norske klipper og lange søndagsblanke og
kver-dagsoprørte vande og fjorde og i ensomme hytter, men da disse
lokaliteter blev hjemsøgt af turister og fattigkommissioner, veg
poesien fra dem i samme stund. Derfor søgte ogsaa fru Thoresen
op til Finmarken; thi paa Søndmøre, i Sogn, Hardanger, paa Fyen
og i Jylland var der ikke mer romantik. Naturalismen med sit
gamle hjerte havde afsøgt terrænget for grundig; men i
Finmarken –-:
„Engang maa det vel ske, at brudstykkerne af polaregnenes
gribende saga bliver samlet til en helhed, og da vil fra den
ud-straale et skjær over verden, hvor naturalismen med det kolde
hjerte skal speile sine magre træk i livets evige ungdom og
forstaa, at den sætning: mennesket lever ikke af brød alene, gaar i
spidsen for jordelivets høieste udvikling." (Fra midnatsolens
land I 50.)
Det maa medgives: Magdalene Thoresen resignerer ikke; men
det kan være tvil om, hvorvidt dette er „livets kamp, den fuldt
bevidste". Meget mer synes det at være en kamp mod selve
livet som det er; thi beboerne af Finmarken finder ikke nogen
større løftelse i den tanke, at de særlig illustrerer den sætning,
at mennesket ikke lever af brød alene. De har endog protesteret
mod det romantiske „skjær", og har sat saa liden pris paa det,,
at de med hjemlandets natur daglig for øie har opfattet skjæret
som et af disse skjær, man strander paa undertiden, naar man
ikke er lokalkjendt.
Men overalt, hvor literatur kun er underholdning, har fru
Thoresens skildringer af norsk liv endnu fuld valør. Alle, som
har trang til en religiøst-romantisk forklaring af livet, de finder
den hos fru Thoresen. Hun giver akkurat saa meget af livet, at
man faar en idé om det, og er man ikke kjendt paa stedet og
engang har vænnet sig til ikke at kontrollere menneskeskildring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
