Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Irgens Hansen: Magdalene Thoresen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
ved egen iagttagelse, da faar jo idéen samme værdi som
virkelig-lieden. — Og hvad er nu virkeligheden? Det beror paa, hvorledes
man ser den. Derfor blir ogsaa mange mer tiltalt af fru
Thoresens skildringer end af de mer realistiske; thi romantik sidder
igjen som skuffelugt i gamle skab, og der er mange, som ikke
vil læse digtninger, der stemmer med sundhedsberetninger og
fattigstatistik. Fru Thoresens personlige medfølelse er der ingen tvil
om; men den tager ikke rigtig tag i os, forcli vi hele tiden har
en følelse af, at disse hendes mennesker er eksempler paa Guds
underlige og vidunderlige styrelse — naar da ikke Satan selv har
klo i dem; for det forekommer.
Betragtningen staar hos fru Thoresen i veien for
fremstillingen. Baade indtrykkene og udtrykkene har passeret en damesjæl,
en kristelig, norsk-romantisk, dansk dame, som ved, at mennesket
ikke lever af brød alene, men som aldrig lader os faa føie, hvor
ondt det maa være ikke engang at faa brød. Heller ikke faar
vi vide, hvor skiddent der er paa Søndmøre, hvor daarligt
bønderne lever, hvor vankundige og aandelig uberørte de er. I
skildringerne derfra og andetsteds er det bare fru Thoresen, som
tænker sig, hvorledes menneskehjertet, der altid er ens, vel kan
tumle sig her. Men vi faar ikke vide, hvorledes disse hjerner
omtrent ikke arbeider, hvilke uhyre forestillingskredse, som er
lukket for dem, og hvor sanserne i mangt er sløvet. Hos fru
Thoresen har disse folk det næsten tiltalende daarligt; der er
skjær over dem.
Hvad der har blivende værd i fru Thoresens digtning, er de
interiører, hun kjender saa godt, at liun giver os dem uden sin
forklaring, blot bruger sit talent til at skildre. Dette gjør hun
i regelen med rolig kunst, skjønt vi ofte maa døie disse
motiveringer, der bringer tingene ud af deres naturlige fuger. Hun
har den kvindelige sans for de smaa tings magt og forstaar at
give os dagliglivets sammenkjædninger baade klart og
virkningsfuldt. Men der er en gjennemgaaende tilbøielighed til det
effektfulde, og der strækker som oftest motiveringen ikke til, saa vi blir
siddende igjen med forklaringen. Som en godt fortalt historie
vil jeg nævne Min bedstemoders historie (Livsbilleder 1877).
Det er et interiør, hvor alt er stemt. Den snehvide
omhængs-seng, hvori bedstemoderen ligger, giver farvemotivet, og det
brydes ikke, trods den mørke handling, som spilles. I sligt er der
mesterskab. Men netop dette viser os, at hendes kunstneriske
principer har voldt hende stadig kamp. Hun har altid havt en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
