Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: „Kong Midas“ af Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
byttet den patenterede luthersk-protestantiske
statskirke-spænde-trøie med en anden, hvorpaa der staar stemplet „B. B. —
fabrik-merke", —1 men lad os faa pusterum, — saa vi almindelige folk
kan faa puste lidt.
Og nu er det klart, at dette kan ikke ske i litteraturen uden
ved, at vi vender tilbage til den ligefremme psychologiske
digtning og skildrer livet simpelthen saaledes som det er, uden
mindste bagtanke om, at slig og slig burde det være.
Digteren maa gaa som en ydmyg lærling til naturen og uden
modstand eller forudfattede grundsætninger lade sig belære om.
hvordan mennesket føler, hvorledes det glæder sig, og hvorledes
det lider i verden. Men han maa ikke fort væk. naar naturen
underviser ham, sidde og sige: der er noget, som jeg ikke liker,
der er noget, som ikke er efter mit hode, og det vil jeg overse,
og det vil jeg ræsonnere væk.
Det eneste, som er helligt for en kunstner, som arbeider af
ren psychologisk interesse, det eneste som er helligt for ham, er
kunsten. Han kan aldrig tage udenforliggende hensyn; aldrig
bryde sig en døit om theorier og samfundsidéer. For ham kan
et kunstverk aldrig være skadeligt eller gavnligt, det kan blot
være et kunstverk eller ikke et kunstverk — og dermed punktum.
En saadan kunstner vil aldrig kunne komme frem med en slig
sætning som den, Bjørnstjerne Bjørnson skrev i „Dagbladet"
forleden: at „de Unges Forbund" har gjort mere skade end gagn
i vort samfund. En saadan sætning er absolut ulitterært nonsens
for en psychologisk kunstner.
Problemdigteme laver bøger, som skal være til gavn for
samfundet, som skal læge samfundets brøst, — det vil sige litterær
medicin. Men medicin er i regelen ikke velsmagende, og
mennesket kan ikke leve af medicin alene, og i længden bliver den
forfærdelig kjedelig. Derfor bliver man, naar man liar levet paa
medicin i længere tid tilbøielig til at sige som saa: herregud lad
mig -faa noget, som ikke er medicin, saa faar det heller gaa med
helbreden, som det kan.
Den rent psychologiske digtning taler 0111 individet, den taler
til menneskesjælen 0111 det menneskelige og tænker slet ikke paa
at reformere verden. Men netop derfor kan det hænde, at det
enkelte menneske kan blive paavirket af en saadan digtning, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
