Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland - III. Parnell og Gladstone. Deres sammenstød og deres alliance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
en anden sag, som et par dage bagefter kom fore i parlamentet,
Regjeringen havde ladet Michael Davitt arrestere. Det irske
parti var rasende. Det kom til heftige interpellationer i
underhuset, interpellationer, som endte med, at Parnelliterne en for en
— John Dillon først, saa Parneil og derpaa hele rækken nedover
— blev transporteret ud af parlamentsalen med magt d. e. under
armen af underhusets politi1.) Dramatiske scener, der vilde
have været komiske, om de ikke havde været udtryk for
stemninger og forholde, der var dybt tragiske.
Midt under denne ophidsede stemning fremlægger Gladstone
sit store landboreformforslag for Irland af 1881. Det var, som
bekjendt, ikke første gang, at Gladstone optraadte som
land-boreformatør for Irland. Han havde gjort det allerede i 1870,
men hin lov havde faktisk vist sig mislykket. I sit nye
lovforslag tog Gladstone skridtet meget videre end første gang i
retning af imødekommenhed ligeoverfor de irke fæstebønders
fordringer, og dette forslag syntes overhovedet at maatte være
vel egnet til at blive modtaget af irlænderne med bifald. Dette
vilde under andre omstændigheder antagelig heller ikke udeblevet.
Men saaledes som sagerne da stod, besluttede Parneil og hans
tilhængere at forholde sig kjølige ligeoverfor Gladstones forslag
og at afholde sig fra deltagelse i behandling af det. Deres grund
til denne unegtelig noget besynderlige optræden var for det første
den, at de ikke vilde være med paa at støtte en regjering, der
undertrykkede Irland med tvangslove og lignende; — videre den,
at selve lovforslaget indeholdt dispositioner, der efter deres
formening var uheldige; — endelig den, at de ikke i de af
Gladstone foreslaaede forholdsregler kunde bekvemme sig til at se
nogen endelig løsning af det irske spørgsmaal.
Forslaget gik igjennem og blev sanktioneret den 22de august
1881. Men i Irland blev loven modtagen uden enthousiasme7
hvad der heller ikke kunde komme overraskende efter den holdning,
de irske fæstebønders ledere havde fundet at burde indtage
ligeoverfor den. Man kan sikkert let forestille sig Gladstones skuffelse.
Med de bedste hensigter og med de største forhaabninger om at
tilveiebringe forsoning i Irland havde han givet sig ikast med
sit verk. Han havde fuldbragt det og fundet, at det var saare
godt. Og saa ser han de forventede virkninger af det ifærd med
at. strande som følge af modstand fra enkelte fanatiske mænd.
1) Sergeant at arms, som vedkommende funktionær kaldes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
