Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland - III. Parnell og Gladstone. Deres sammenstød og deres alliance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
kom desuden den omstændighed, at toryerne ogsaa paa sin side
begyndte at angribe Gladstones og Forsters irske politik og i
sammenhæng dermed at kokettere med Parnelliterne.
Ledet af disse forskjellige hensyn greb Gladstone med
begjærlighed en tilbudt leilighed til at række en forsonende haand
ud mod Parneil. Der blev indledet forhandlinger mellem
regjeringen og de politiske fanger i Kilmainham. Over disse
forhandlinger — hvor captein Shea, der træder ikke lidet frem i
processen mellem Times og Parneil, synes at have spillet en
betydelig rolle som mellemmand — hviler der tildels et mystisk
slør, som endnu den dag idag ikke helt er bleven løftet.
Forhandlingerne ledede til den saakaldte „Kilmainham-traktat".1)
Gladstone gik ind paa at gjenoptage spørgsmaalet om agrarreformer
for Irland paa et af Redmond fremlagt forslag, der var dikteret
fra det irske home-iule-partis standpunkt, og som indeholdt
vidtgaaende indrømmelser ligeoverfor de irske fæstebønder specielt
med hensyn til spørgsmaalet om fæsteafgiftsrestancerne, et punkt,
som udgjorde en af Parnelliternes hovedanker mod Gladstones
lov (af 1881). Gladstone gav paa forhaand tilsagn om at ville
stille sig velvillig ligeoverfor dette nye lovforslag. Til gjengjæld
for Gladstones imødekommenhed gav Parneil paa sin side løfte
om at ville anvende sin indflydelse til at afholde de irske bønder
fra forbrydelsens vei.
Betragter man „Kihnainham-traktatenu i dens helhed faar
man det indtryk, at det snarere var fangen Parnell, der
dikterede Gladstone betingelserne end omvendt. Den irske
departementschef, Forster, der havde været Gladstones høire haand
under hans irske tvangspolitik, traadte af, idet han ikke kunde
give sit bifald til Gladstones „signalforandringu. Parnell gik
i virkeligheden ud af fængslet som triumfator. Regjeringen
gjorde anstalter til at inaugurere den nye forsoningspolitik, og
lysere dage syntes at skulle oprinde for det ulykkelige Irland.
Da hændte en begivenhed, som pludselig med et forandrede
situationen og igjen formørkede udsigten for Irland. Det var
det bekjendte mord paa lord, Cavendish og Burke i Fønix park
i Dublin den 6te Mai 1882. Lord Cavendish var en yngre broder
af lord Hartington. Han stod tillige i slegtskabsforhold til
Gladstone. Han var en meget sympathetisk personlighed. Hans
mission til Irland var saa smuk som vel tænkeligt: han kom som
’) Treaty of Kilmainham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
