Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland - III. Parnell og Gladstone. Deres sammenstød og deres alliance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
en mønsterværdig analogi for den af liam foreslaaede forandring
i det statsretslige forhold mellem England og Irland.
En detailleret indgaaen paa Grladstones home-rule-forslag
vilde føre for vidt. Men jeg skal søge i muligste korthed at
paapege hovedpunkterne i det.
Det irske parlament skulde bestaa af ialt 309 medlemmer,
delt i to „stænder".1)
Den første „stand" skulde for det første bestaa af Irlands
pairer (d. e. de irske medlemmer af overhuset) og dernæst af 75
andre, der skulde vælges for 10 aar blandt mænd, der havde en
aarlig indtægt af mindst 200 £ sterling. Stemmeberettigede paa
disse repræsentanter skulde kun de være, der eiede eller brugte
jord, der gav et aarligt nettoudbytte af mindst 25
Den anden „stand" skulde bestaa af 206 medlemmer, der
skulde vælges i henhold til de almindelige gjældende
valgbestemmelser.
De to „stænder" skulde sidde og forhandle i fællesskab. I
regelen skulde de ogsaa votere sammen. Dog skulde de have ret
til at votere hver for sig, og — i tilfælde af uenighed mellem
dem — skulde den ene have et suspensivt veto paa 3 aar
ligeoverfor den anden.
Det irske parlaments kompetence skulde omfatte alle de
egentlig irske anliggender, forsaavidt de ikke direkte berørte det
britiske riges almindelige interesse. Til de anliggender, der ifølge
denne indskrænkning vilde komme til at ligge udenfor
Dublin-parlamentets raadighed, henhørte navnlig alt, hvad der angik
krig og fred og idetheletaget forholdet til fremmede magter, —■
uden post- og telegrafvæsenet, — told- og skattevæsenet, — mynt,
maal og vægt etc. Endelig var det udtrykkelig forbudt det irske
parlament at oprette nogen statskirke eller overhovedet at gjøre
noget indgreb i den religiøse frihed.
Med hensyn til den exekutive myndighed saa skulde den
idetheletaget være ordnet paa tilsvarende maade som i England.
Majoritetens leder skulde af vicekongen paa suverænens vegne
kaldes til at danne en regjering, der var ansvarlig for
parlamentet. Dronningen (suverænen) skulde her — ligesom i det
britiske parlament i London — have ret til absolut veto i alle
beslutninger, en ret, der skulde udøves af vicekongen, der
idetheletaget skulde være at betragte som kronens repræsentant i Irland.
’) Orders; altsaa ikke to „kammere".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
