Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Dybfest: Fyrst Kropotkin - III - Irgens Hansen: Nogle maalbøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
om, har stillet sig kjæmpende i proletariatets rækker. Hans navn har
•eventyrets glans, hans skiftende liv er aarhundredets underligste saga.
Arne Dybfest.
Nogle maalbøger.
Den er længst fordampet den litterært-romantiske begeistring for
bonden, og den svandt saa hurtig, fordi den politisk-romantiske
bondeforgudelse med sine virkelighedskrav lige ind paa livet jog först hele
huldrepoesien ud af folks tanker og siden novellernes og maleriernes
pene bønder. Efternølerne i by og bygd snakker endnu om „poesien"
i de gamle skildringer, i modsætning til de senere poesiforladte, d. v. s.
mere virkelighedstro fortællinger om, hvordan norske bønder har det.
Kjendskabet til bønders levesæt og tænkemaade har dog ikke blandt
vort folks dannede lag gjort den fremgang, som ønskeligt kunde være,
og grunden er delvis at søge deri, at de mest paalidelige skildringer er
skrevne i maalet, dels i dialekter, dels i det normerede landsmaal.
Forfatterne i dette ofrer vedblivende paa maalets altar sin naturlige
trang til at blive læst af alle i landet. Nu gaar deres bøger i faa
eksemplarer ud mellem den bondeungdom, som har faaet en smule
vækkelse ved politik og folkehøiskolen. Byernes gjennemsnitsdannelse er
ikke længer æsthetisk begeistret for bønderne og har for en stor del
tabt enhver interesse for dem, efter at poesien i Bjørnsons noveller er
bleven fulgt af prosaen i hans og Sverdrups politik.
Man er enig om, at novellernes folkelivsbilleder var saare falske,
og keg man en og anden gang i en saakaldet maalbog, fik man det
samme paa en anden maade. Havde man fulgt bedre med, vilde man
seet, at der i landsmaalslitteraturen gik en realistisk strømning parallelt
med den i dansk-norsk digtning. Om Garborg havde man jo besked,
men man betragtede ham som enestaaende. Det er han dog ikke saa
ganske, om der end flyder oni adskilligt gammelt rusk ogsaa i de seneste
tiders landsinaalslitteratur.
Endnu i 1885 læses i „Lauvduskar" sligt som dette: „Dei gamle
var, som deira levemaate og gjerningar mindre „praktiske", men meir
,. poetiske" enn folk og stele i vaar tid. Sjølve husi deira og
arbeids-bunarna var „poetiske"." — Og man maa ikke indbilde sig, at den er
død, denne tankegang. Ivar Aasens Ervingen er endnu tidsmæssig
aandsføde videnom. Romantiken er flyttet paa landet og bor der hele
aaret rundt. .,Eg tenkjer me kunde gjera lika god framgang um me
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
