Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Strømninger i fransk aandsliv - I. Den spiritistiske roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
er den trang til det overnaturlige, som den er et vidnesbyrd om. Denne
trang er tydelig. Saa længe ens nysgjerrighed er tilfredsstillet ved den
simple kundskab om kjendsgjerningerne og saalænge man intet andet
ideal liar end at forøge sit velvære, bryder man sig ikke om det
tilkommende liv eller en ukjendt verden, — har intet samkvem med
aander og benegter simpelthen alt, som man hører 0111 sligt. Den
simple kjendsgjerning, at der er saa mange, der indlader sig paa at
diskutere spiritistvæsenet, og at blandt disse mange et anseeligt antal
bliver troende spiritister, — det beviser, at det materielle velvære ikke
længere tilfredsstiller vor tørst efter lykke, og at de sikkert fastslaaede
kjendsgjerninger ikke længere tilfredsstiller vort videbegjær. Ligevegten
maa være rokket, thi det er ikke i grundfæstede, regelrette og klogt
forstandige tidsrum, den mysticisme blomstrer, hvoraf spiritismen bare er
en form. Vi behøver ikke med Edouard Scliuré at gaa tilbage til
forhistoriske tider for at finde eksempler herpaa; vi ved at der under renaissancen
og reformationen og Ludvig XIV var lidet af mirakler, magi og
mysticisme, medens der i det ellevte aarhundrede var fuldt op efter den
store rystelse, som troen paa verdens ende fremkaldte, og ligeledes i
Tyskland i det fjortende efter det politiske anarki og pesten, og i
Frankrig i det femtende efter hundredaarskrigene. Trangen til det
overnaturlige, som altid ligger skjult hos menneskene, vaagner kun
under visse forhold, som lader det føie med voldsomhed den dissonance,
der er mellem det selv og tingene omkring, en evig dissonance, som
de døvede ører ikke altid hører. Man kunde søge efter de
omstændigheder, som i vor tid liar vakt denne trang, men det vilde føre en smule
for langt, og det er desuden for vort maal nok at slaa fast
sammenhængen uden at gaa tilbage til grundene.
Det overnaturlige under en eller anden fonn er en nødvendig
bestanddel af den religion, som skal tilfredsstille menneskets trang til aabeijbarelse
af det uendelige. Den kristne religion, slig som den har formet sig
gjennem disse atten aarhundreder, tilfredsstiller ikke fuldtud nutidens
bevidsthed, i a støder den tildels. Protestantismens abstrakte tro synes os for tør,
katholicismens konkrete tro passer ikke for alle. Hvad der fremfor alt
virker tiltrækkende i religionerne, er ikke dogmerne, ja knapt nok den
støtte, de giver moralen; det er meget mere de oplysninger, de giver os
om et kommende liv, det er løfterne og truslerne, som rører os langt
mere direkte end deres metafysik. Men paa dette punkt er
kristendommen i fuldstændig modsigelse med vor nuværende bevidsthed. I det
sidste aarhundrede er der under indflydelse af læren om viljens ufrihed
og psykologiens fremskridt skeet en fuldstændig forandring i opfatningen
af retfærdighed og ansvar, til den grad, at den ikke er forenelig med
theorien om belønning og pine, slig som den prædikes i templer og
kirker. Theologerne har forstaaet dette saa vel, at de endnu bestræber
sig for at lempe theorien: det materielle helvede, som middelalderens
fantasi skabte., med djævle og fæle straffe, har de byttet med et moralsk
helvede, hvor sjælen udsoner gjennem angst, fortrydelse og anger de
begjær, hvis forfængelighed man erkjender, legemets synder og sjælens
forvildelser. Men denne formildelse er dog ikke tilstrækkelig. Vi
vægrer os ved at tro, at feilene i vort stakkars liv, som er saa kort
og saa lidet frit, og hvor dyden knap nok belønnes, mens det onde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
