Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Strømninger i fransk aandsliv - III. Paul Bourget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
III.
Paul Bourget.
Den første af disse, Paul Bourget, bliver af Jules Lemaifcre,.
■den bekjendte theater- og litteraturkritiker i Journal des Debats, kaldet
fyrsten for ungdommen i et meget gammelt aarhundrede. Hans kritiker,
digte og romaner er sterkt læste, og han kan, saa ung han er — netop
vel tredive — regnes som fører for den psykologiske skole. I sin
følsomhed har han noget af Baudelaires fordærvede katkolicisme, som de
moderne décadents — de ynder at kalde sig saa — har en afgjort
forkjærlighed for. Hans erotik er saa langt som mulig borte fra den
klassiske franske; han er i det hele antiklassisk saavelsom antigallisk,
han er mellemfølelsernes, mellemfarvernes, de halvmørke følelsers digter.
Særlig skildrer han de høiere, ledige klasser, og sine bøger kalder han
anvendt psykologi og vil for dem hævde videnskabeligt værd. Han
eiden rene modsætning til Guy de Maupassant; ligesaa robust og freidig
denne er, ligesaa forsagt og nervøs er Paul Bourget. Maupassant har
rent ud erklæret, at enhver forfatter skildrer sig selv i alle sine figurer;
Bourget vil sjælelig gaa ind i de bizarreste følelser, vil fremstille dem
uafhængigt af sine egne.
Bourgets unge mænd er svært lidet mænd; de er meget ulykkelige
■over ikke at være gode katholiker, over ikke at kunne være det. De
er fuldstændig voldgivne sine lidenskaber, trods den yderligste refleksion.
Viljelivet synes at være helt knækket hos dem, og de er saa oprevne,
at deres kjærlighedshistorier kun er lidelseshistorier; refleksionen er som
eddikedraaben i vin; hele fadet er bleven surt. Erotiken optager hos
Paul Bourget — som i hele den moderne Franske litteratur -—• en stor
plads, og dette er ingen tilfældighed; gjennem den faar naturalisten
bedst tag paa l’home-brute, menneskebæstet, og psykologen ser i det
erotisk bevægede menneske følelsernes samtidig frieste- og u vilkaar! igste
spil. Men disse kjærlighedstragedier — optager de da hele pladsen i
livet’? spørger Lemaitre, og med ham kanske flere.
— I februarheftet af Nouvelle Revue karakteriserer Georges Renard
den unge „dandy-psykolog" overensstemmende med Lemaitres
iagttagelser; men det er særlig Bourget som kritiker, der er gjenstand for hans
•artikel:
Paul Bourget studerer sin samtid gjennem sig selv, gjennem de
indtryk, samtidige aander gjør paa ham; derfor er hans kritik
sym-pathisk; thi han studerer kun det, han føler sig tiltrukket af; det
fiendtlige eller fremmede vækker had, og kun sympathi betinger
forstaaelse. Men fordi han selv er saa mangfoldig, kan aander af rent
modsat natur vække hans sympathi.
Resultatet af hans iagttagelser er disse: Ved at streife gjennem
tid og rum, som vor civilisation har for vane, er dilettanternes klasse
øget blandt os; sansen for at analysere og smagens forfinelse har
for-vrængt kjærligheden, ja næsten gjort den umulig; det overdrevne
tankearbeide tærer paa kroppen, og der er en stadig strid mellem tanke
og handling, mellem videnskab og digtning, mellem demokrati og høi
kultur. Det hele indtryk samler sig for ham i en taage af tristhed,
■som skjuler jorden med sin sky, hver dag tættere, og han bruger som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
