Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Strømninger i fransk aandsliv - III. Paul Bourget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
filosofiens sidste ord en meget mørk pessimisme, farvet af en ubestemt
mysticisme.
Bourget har seet, og seet godt flere af de sygdomme, hvoraf slutten
af dette aarhundrede lider; han har skarpt paavist flere af grundene til
den pessimisme, som kaster sit sorte slør over det nuværende Frankrig
og Europa. Ja, han har ved sine egne skrifter, sine romaner,
saavelsom sine kritiker bidraget til at øge pessimismen.
Selv taler Bourget om ces esprits cle la suite, disse halesjæle, og
den moralske sygdom, som kritikeren har forklaret, har bredt sig lig
olje paa vand; den er bleven en smitte, som lykkeligvis er mere
tilsyneladende, mere litterær end dyb og alvorlig. Bragt til bevidsthed
ved ham greb en hoben psykologer af anden rang med begjærlighed
til lupen og gav sig til at granske hjerter og nyrer. Det blev mode
baade blandt læsere og skrivende at være psykologer.
Bourget er altfor subjektiv i sin kritik; de resultater, han kommer
til, er derfor kun rigtige for ham selv og lignende temperamenter, og
mængden af disse er ikke saa stor, som den synes at være. Han er
vistnok psykolog i sine romaner, hvor han undersøger sine egne og
beslegtede sjælstilstande, men kritiker — det er noget andet. Thi
hvor er denne evne til at se flere sider ved en ting, der er saa
nødvendig for enhver, der vil bedømme mennesker og bøger? Bourget
har i en af sine fortaler sagt, at han aldrig egentlig har leveret,
hvad man kalder kritik, og man kunde fristes til at tage ham paa
ordet.
Hans „Essais de psychologie" bringer en til at tænke paa en
moral-pathologisk afhandling, illustreret med vakre plancher. Bourget er en>
videnskabernes lærling i en realistisk tid, d. v. s. han er klog indtil
det frygtsomme, mere bekymret for at se rigtig end for at se langt,
holder mere af at begrænse sit omraade end at vove sig ud paa
hypotheser og systemer, gaar med afmaalte skridt af frygt for at forvilde
sig i det ubekjendte. Men med denne hjerne, som er næret ved sterke
tanker og nøiagtig viden, forener han en kvindelig følsomhed, jeg kunde
sige en mere end kvindelig.
Han er langt fra at foragte de elegante raffinements, han fornøier
sig ved nutidens udsøgte komfort og luksus, samler paa kostbare møbler
og er kjender i kunstindustri; han har ikke sin lige i at komponere for
sine heltinder i romanerne et rigtig blødt, koket og aristokratisk interiør;
han har omhu for deres toilette som for sit eget; for han morer sig
med at være udsøgt korrekt. Der er en, som har defineret ham som
en dandy-psykolog, og han færdes ogsaa i Paris’ saloner og paa den
fashionable verdens mødesteder udenlands. Han sværmer for de sidste
aars moder, de udviskede toner, visnet rosenfarve, perlegraat, bleggrønt
og falmet blaat, han sværmer for blomster, især for dem, hvis blege
nuancer, fine duft og spæde form har en vis hendøende ynde. Han
foretrækker slørede landskaber, hvori taagen giver en hemmelighedsfuld
mildhed, dæmper solens glans og visker ud konturerne. Aah for en
glæde at samtale halvsagte, mens den rinder draabe for draabe „denne,
tusmørkets tause og sagte time", helst i den lune varme i et
silke-betrukket boudoir, hvor violer fra Parma, visnende i en gammel
Sevres-vase, aander ud en yndig duft under dødskampen! For en lykke, frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
