Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Strømninger i fransk aandsliv - III. Paul Bourget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
’foralt, at drømme der! Thi hvad gives der bedre end drømmen? Lad
videnskaben faa den virkelige verden; lad poesien beholde drømmens!
For ham er demokratiet „det afskyelige demokrati". Han er
altfor moderne til at beklage tabet af i1 ancicn regime, men han oprøres
-over forbedringer, som altfor snart ændrer Frankrigs udseende. Han
begeistres for de gamle ting, for gamle skikke og love, der kaster som
en efeukappe om de engelske herresæder. Jeg vilde ikke overraskes
meget, om hans ideal var et slags borgerligt og lærd aristokrati, i hvis
.hænder ledelsen af politiken og de lavere klassers skjæbne var lagt.
Tolstoy liar lært ham lidelsens religion, og han føler endnu ikke
•deres energi, som kjæmper for stakkarnes vel og ret, eller med andre
•ord for udviklingen af demokratiet, som er den mandige form for
medfølelse med det samme onde.
Han lider som en kvinde af længsel efter religiøs tro; han ved
ikke, hvad han skal tro, men han vilde saa gjerne tro og han tilbad
.gjerne en tilsløret skikkelse, vilde være færdig til at bøie knæ for en
ukjendt gud.
Bourget har to evner, som er lige mægtige, lige tyranniske, den
at tænke som en mand, og den at føie som en kvinde, og naar disse
to evner kommer i strid med hinanden, blir pessimisme det naturlige
resultat. Uden tvil bar Bourgets triste humør ogsaa tilfældige grunde.
Han har ikke nydt en mors varme kjærtegn, han har for tidlig gaaet
i lære hos det alvorlige liv og ban har lidt ved at være indespærret i
et af disse verdslige klostre, som kaldes lyceer. Og saa har han naaet
voksen alder lige efter den fremmede krigs ulykker og borgerkrigens
grufuldheder, for ung til at være med, men tvungen til at være vidne
har han faaet ynglinge-sjælen fyldt med rædsler og slagteri. Hvem
.kan sige, hvormange franskmænd der slig er rammet i hjertet ved disse
begivenheder? Bourget har kunnet nære sin melankoli af tilstrækkelige
•omstændigheder og grunde. Men jeg vover at sige, at hans pessimisme
er et temperaments filosofi, resultatet af striden mellem hans to naturer.
Han er fanatisk for videnskaben, men ser at den ender i det
uerkjende-lige, d. v. s. i bankerot; han er fiende af demokratiet, og mener at det
ikke kan stanses mere end det stigende hav; han er bevæget af en evig,
lidenskabelig, poetisk kjærlighed, og hans erfaringer i pariserlivet har
bragt ham til at anse kjærlighed som en løgn eller som et legemets
mysterium, der sluger kraften og tanken af unge mennesker; han
ønskede at hæve sin sjæl mod himlens blaa, men hans aand er greben
af tvil og falder til jorden .som en saaret fugl; han har medlidenhed
med de fattige, men er overbevist om alle utopiers forfængelighed. Se,
der er nok af modsigelser mellem drøm og virkelighed!
Saaledes forstaar De ogsaa, hvorledes Bourget var som skabt til
i sig at samle alle spirer til den tristhed, som fiøi i luften, hvorledes
han har kunnet samle og sætte i system, forme og gjennem sin
formulering øge de tilbøieligheder til pessimisme, som er hos hans
generation. Bourget har i kritikens og i romanens historie i vort aarhundrede
erobret en plads for sig selv, som ingen kan tage fra ham. Han
repræsenterer, ikke alene, men bedre end nogen, en interessant og
nødvendig fase i fransk litteratur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
