Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Bætzmann: Pariserkongressen for billige boliger - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
rum forbeholdes til opførelse af arbeiderboliger, og regjeringen gav hertil
sin tilslutning. Det andet og mest praktiske system — og det eneste,
efter hvilket der virkes i en større maalestok — er alligevel det, som har
faaet sit navn efter den engelske kvinde miss Octavia Hill, der først
har givet anvisning paa det og organiseret anvendelsen af det. Det
bestaar i indkjøb af huse i de strøg, hvor den fattigere befolkning især
holder til — indkjøb, ikke til nedrivning og ombytning med kaserner,
men til lempelig udbedring, oppudsning og derefter til udleie. Systemets
fordele er saa iøinefaldende, at det alene kan forbause, at det hidtil
udenfor England ikke vides at have fundet efterlignelse uden i nogle
nordamerikanske og tyske byer — blandt disse sidste igjen alene Berlin,
Leipzig og Darmstadt. Det er det system, som griber mindst ind i
befolkningens vaner. Det skræmmer den ikke op, sprænger den ikke,
driver den ikke ud i massevis, med vanskelighed for at faa se den
vende tilbage. Det byder rigtignok ikke med en gang noget saa
fuldkomment som kottagens eller kasernens mønstervaaninger; men de
forbedringer, som det gjør det muligt sukcessivt at indføre i
vaanings-forboldene, kan alligevel blive ganske betydelige.
V.
Resultatet af pariserkongressens forhandlinger kan
sammenfattes i tre punkter, for det første at spørgsmaalet om den bedste type
for sunde og billige boliger ikke ligger aabent for nogen enkelt løsning;
for det andet at det offentlige (staten eller kommunen) paa dette
omraade hverken er forpligtet eller berettiget til at gribe direkte ind og
konkurrere med den private spekulation; for det tredie at den sociale
filanthropi bør indskrænke sig til at bistaa med overalt at finde de efter
forholdene bedst afpassede typer, anvise de hensigtsmæssigste, økonomiske
og finantielle kombinationer, osv., i det hele taget lade det bero med
raadgiverens hverv, medens planernes udførelse rigtigst bør overlades
til den private spekulation. Især om det, der er resumeret under det
andet af de her angivne punkter, blev der ved kongressen voteret en
hel række mere detaillerede resolutioner, ofte efter livlige og indgaaende
debatter. Statssocialismens forkjæmpere havde ikke undladt at afgive
møde. De forsvarede sine positioner en for en, men kunde ved
voteringerne ikke holde dem. Med nei besvaredes saadanne spørgsmaal som,
om lovgivningen, efter eksempel af den belgiske lov af 27de marts
1888, skulde indstifte særlige patronage-komiteer til fremme af
vaanings-reformen, om den skulde bemyndige fattigvæsenet eller de gjensidige
hjælpeforeninger til direkte eller indirekte at bidrage til opførelse af
billige boliger, om den skulde tilstaa de til udbedring af
fattigmands-boliger dannede selskaber særegne begunstigelser. Den eneste indblan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
