- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
202

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emile de Layeleye: Kommunisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

202-

søg at finde dets aarsag, forat du ogsaa kan finde midlet mod det.
Lyt ikke til instinktets stemme, hvorom der tales saa meget; tro ikke
din fantasi; følelsen vil ikke forslaa, du maa have kundskab. Se, om
dine kommunistiske planer kan tilfredsstille din fornuft. Du ønsker
frihed, lighed og broderskab; hine planer vilde knuse friheden, krænke
ligheden og paatvinge dig broderskabet."

Dette er den stilling og den bevisførelse, jeg i de følgende blade
har valgt. Førend man imidlertid sætter et system paa prøve, er det
nødvendigt klart at bestemme dets natur og dets opgave.

Man gjør sig ialmindelighed ingen klar forestilling om, hvad
kommunisme egentlig er og sætter den gjerne i forbindelse med en
hvilken-somhelst ide om reformer eller socialt fremskridt. De, som holder paa
tilstanden som den er, lugter kommunisme overalt, og deres angst og
afsky for dette ord gjør dem blinde ligeoverfor ethvert forsøg, der gaar
lid paa at hæve den sociale ulighed og hjælpe de ulykkelige i
samfundet. Men vi maa erindre, at kommunismen er en ganske speciel lære,
og dens princip er: at individet arbeider til fordel for staten, hvem han
overdrager sit arbeides udbytte til ligelig fordeling mellem alle, Sclcl 8/fc
alle skal modtage det samme beløb i løn eller snarere vederlag, svarende
til deres behov. Den formel, der sammenfatter det hele system, er vel
kjendt: Fra enhver i forhold til hans- evne, til enhver i
forhold til hans behov, som i en familie. Dette er grundlaget for den
sociale orden, der har sin talsmand i hr. Bellamy.1) Kommunisme maa
ikke sammenblandes med kollektivisme. Efter dette system eier
staten alle materialier til produktion, men produktionen selv er i
hænderne paa kooperative selskaber under hierarkisk styrelse, der betaler
hver mand i forhold til hans arbeide.

Organisationen af et kommunistisk samfund er overmaade simpel:
Alt, hvad der produceres, tilhører staten; borgeren kan arbeide det,
han lyster og tillige forbruge saa meget, som det behager ham. Dette
er kort og godt indholdet af kommunismen, men alle dens talsmænd
fra Plato til Bellamy har udstyret den med flere eller færre sindrige
enkeltheder og fantasier af forskjellig art.

Jeg vil her kaste blikket paa de vildfarelser, som kommunismen
hviler paa. Det forekommer mig, at den altid tager sit udgangspunkt
i to principer, der i sig selv er retfærdige, men som misforstaaes og
anvendes feilagtig; disse to principer er broderskab og lighed. Der
blir saaledes to arter kommunisme, den ene grundet paa broderskabets
idé, den anden paa lighedens.

]) Kfr. „Samtiden" pag. 76 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free