Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emile de Layeleye: Kommunisme - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210-
at undersøge produktionens og fordelingens love. Den forstaar ikke
civilisationens marsch fremad og tager intet hensyn til fornuftens
langsomme og besværlige, men ikke desto mindre sikre og ærefulde fremskridt.
Det problem, der stilles af socialismen — det vil sige videnskaben
om samfund og civilisation — er følgende: Siden menneskene er lige
i ret og besidder forskjellige færdigheder og tilbøieligheder, hvorledes
skal enhvers ret til, hvad han frembringer, sikres ham, og hvorledes
skal paa samme tid arbeidet anspores ved ansvarlighed?
Kommunismen har ikke besvaret dette spørgsmaal, fordi den aldrig har stillet det.
Siden Campanella1) har ikke kommunismen gjort et skridt fremad, og
siden More2) har den gaaet bagover. For 2000 aar siden var den paa
sit høidepunkt. Plato var dens inspirerede forfægter, og Paulus dens
strenge apostel; den første kristendoms dage var perioden for dens
religiøse enthusiasme, dens dristige proselytmageri og praktiske
virkeliggjørelse. Hr. Bellamy’s Utopia synes mig underlegen More’s, trods
de lokkende billeder, han opruller, og trods den dygtighed, hvormed
han fremfører sit økonomiske ræsonnement.
Hvis vi kan slutte fra historien, kan det med vished forsikres, at
fremtiden ikke er for kommunismen. Selveiendomssystemet gjør
fremskridt snarere, end det taber terræn; det har altid havt den fordel at
besidde et organisationsprincip, der var kommunismens overlegent.
Eiendom vil ikke forsvinde; men der vil blive trinvise modifikationer i
den maade, hvorpaa den besiddes. Den vil blive mere og mere en
personlig ret og mindre og mindre en arvelig ret. Enhver indretning,
der af naturen væsentlig er stillestaaende, er dømt til at forsvinde,
tidligere eller senere, fordi alle ting forandrer sig, men især menneskenes
tanker og tro.
Paa den anden side har de principer livskraft, der danner det
nødvendige grundlag for samfundet, idet de er begrundede i og
retfærdiggjorte ved selve vor natur; de blot tillempes gradvis og
fullkommengjøres i det almindelige fremskridts proces. — Kun fienderne af
eiendom vilde ønske at holde den bunden inden grændserne af dens
nærværende indskrænkede omraade. Sociale institutioner forandres
gradvis, men de udvikler sig i en bestemt given retning og efter bestemte
regler, i ethvert fald i løbet af mange paa hverandre følgende
aarhundreder. Det er derfor sandsynligt, at fordelingen af eiendom vil
foregaa paa den maade, som jeg har antydet, og de forandringer, som
allerede har fundet sted, lader os til en vis grad forudse dem, som det
er rimeligt vil paafølge. Eiendom blir lettere at opnaa. Det er derfor
sandsynligt, at der vil komme en tid, da alle vil faa andel i den, da
det er af væsentlig betydning for en virkelig frihedstilstand og
individualitetens sande udfoldelse, som er alles maal. Den blir ogsaa mere
og mere en belønning for arbeidet. Vi maa derfor fornuftigvis tro,
at den maksime, der paa en gang baade er den absolute fornægtelse
af kommunismen og den høieste retfærdighed, lidt efter lidt vil faa
tilbørlig lovlig anerkjendelse. Til enhver hans frembringelse og
intet uden hans arbeides frembringelse.
’) 1568—1689.
2) 1614—87.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
