Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Arne Garborg: Hanna Winsnes’s kogebog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221-
undergivne at udføre, saa ordinerer liun slet, taber i deres
agtelse og bliver ofte bedragen."
Det lønner sig ikke — simpelthen.
*
Man kunde vente, at en prestefrue vilde prædike lidt; vi skal
være gode mod vore tjenestefolk, fordi Gud har befalet os det,
fordi de er vore medmennesker, fordi ogsaa de har en vis ret til
at leve . . . Men Hanna Wiiisnes prædiker ikke. Der var hverken
vantro eller socialisme i den tid; hun er tryg i sin gode ret; hun
ræsonnerer ud af sin sunde praktiske forstand uden at se sig om
hverken til høire eller venstre.
I den tid havde man en samvittighedsfred, vi nu ikke
kjender. Hvis en prestefrue nutildags skrev en „lærebog i
husholdningen", vilde hun ikke sige noget om, hvordan vi behandler
vore tjenestefolk. Hun vilde tie om det; hun vilde føie sig
utryg. Nogen kunde i den anledning faa noget at bemerke . . .
Thi selv paa prestegaardene er der kommet kristendom ind i
sindene. Man spør sig selv, om det er ret, at tjenestefolkene
«piser sur valle, naar vi vader i fløde og smør; man spør sig, om
det er ret, at de har en saa „liden kapital", at de ikke kan
betale de tallerkener, de slaar itu; om det er ret, at de skal gaa i
hele sit liv og gjøre alt det arbeide, som vi ikke har lyst til.
Men i Hanna Winsnes’s tid var det ret.
For ikke mere end 40—50 aar siden var det Gud, som havde
’ordnet det med de forskjellige samfundsklasser. Og lian havde
ordnet det fra evighed af; der var ikke mere at gjøre ved den
ting. Man behandlede sine tjenestefolk som vi behandler dem
nu, eller endnu lidt værre, og syntes man behandlede dem
ud-merket. Tlii naar Gud havde gjort Nils og Mari til tjenestefolk,
;saa var det pokker ikke hans mening, at Nils og Mari skulde
;spise fløde og eg og gaa og dovne sig og pleie sin helbred og
isme hænder, saadan som husbond og tildels ogsaa madmor kunde
gjøre det. De skulde ha det saa og saa vondt; ellers kunde de
komme til at bli hoffærdige.
Deraf denne klassiske, velgjørende ro over Hanna Winsnes’s
husholdningsbog.
Ak, nu er alt anderledes. Nu kan der ikke længer skrives
slig. Litteraturen er bleven saa trist, at det at læse en bog er at
paadrage sig søvnløse nætter. Der Idages og klages; der raabes
efter gemytlighed paa alle gadehjørner; hvorfor kan dere ikke
-skrive noget morsomt, hvorfor kan dere ikke skrive noget hygge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:09 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0229.html
