Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kitty L. Kielland: Lidt om norsk kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225-
sonlig hørte dernede, og ifølge det, som har været gjennemgaaende il
kritikernes dom, opfyldte vor udstilling de franske maleres fordring tilt
den norske kunst.
Hvor malerne vil hen?
Bogstavelig tat, vil de helst være hjemme, tak, saa brydsomt detr,
end ser ud til at være for andre mennesker, og saa liden glæde det1,
ser ud til at gjøre dem. Tidemand vilde i sin tid ogsaa gjerne værete
hjemme, men de vilde ikke have ham, og det har ogsaa den norske,
kunst sviet for.
Hvor malerne vil hen, kunstnerisk talt?
Jo de, som vil noget, de vil derhen da, at de med et nyt, friskt ,
syn, løsrevet fra udenlandsk indflydelse, vil se vor natur og vort liv
med et norsk øie.
Det har muligens været vore bedste maleres vilje gjennem hele
den-tid, Norge har havt kunst, men de har nu ikke villet det saa
gjennemgaaende frigjort. De har nok før ogsaa søgt sine motiver hjemme, men
idet de har taget dem med ud i fremmede lande, har de bragt dem ind
under fremmed indflydelse. De har lempet dem ind til fremmed
forstaaelse, og billederne har derved faaet noget af det kosmopolitisk
velordnede, som ikke gir det enkelte lands reneste og fineste karakteristik..
Den norske maler har i saa henseende staaet svært vanskelig..
Indtil de aller sidste aar har han maattet faa sit første syn paa kunst,
aabnet i fremmede omgivelser, har lært at se i en ham fremmed natur,.
har lært at tegne efter ham fremmede modeller og dette for manges,
vedkommende ved fremmede lærere. Alt det der havde jo slappet
opfattelsesevnen og følelsen; dog er kanske denne udenlandske virkning
direkte paa maleren ikke det værste, men den indirekte indflydelse, det.
har havt paa de ikke-malende medmennesker. Malerne har begyndt
aftage sig sammen baade ældre og yngre, men de andre har faaet sin
naturlige smag og opfattelse forsjasket, de har lært sig til at se
skolemæssigt paa selve vor norske natur, skjønt mange ikke kjender
skolerne engang.
Hvis vi med et kunde stryge ud af hukommelsen paa ikke-malere
Düsseldorf, München, Paris og faa male bare til deres eget naturlige
syn paa norsk natur, da skulde vi meget snarere blive enige. Men en.
saadan kraftig anstrengelse som den at ville se efter evne personligt,
paa norsk malerkunst, det gjør man ikke paa længe, længe.
Det at se paa kunst, vil man, skal være en rolig, bekvem nydelse.
Gjennem aarrækker har man vænnet sig til, hvorledes søen bør se ud,
naar den er malet, har bestemt sig for den gjennemsnitlige græsfarve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
