Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julius Post: Fattighjælp i London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232-
største tyske byer, o: dem, som har over 100,000 indbyggere, ved siden
af hinanden, saa faar vi alligevel ikke paa langt nær et London ud. I den
forholdsvis lille del af byen, hvor vi for øieblikket befinder os, kunde
Berlin magelig faa plads. For flertallet af dem, for hvem paladset
er bestemt, blev veien derfor meget for lang. Man er da ogsaa nu
overalt enig om, at det havde været meget bedre at støtte de
talrige arbeiderklubber og foreninger med de høie bidrag, som paladset
sluger. Men disse blev ikke engang spurgt om deres mening ved
oprettelsen. —
— Det lov, som man efter min mening i altfor høi grad ødsler paa de
nævnte anstalter, fortjener derimod i fuldeste maal en af Octavia Hills
sidste gjerninger. Denne dame gaar, som bekjendt, i sine bestræbelser
ud paa at vænne smaafolk til orden og renslighed og gjøre dem
hjemmet saa behageligt og tiltrækkende som muligt. Her, i denne berygtede,,
sorte husklynge har hun nu næsten overtruffet sig selv. En yndig,
med blomsterbed og damme, med broer og alléer prydet park,
omrammet af toetages huse for én familie, hvor bedre stillede arbeidere faar
bo for en billig pris. En vakker afslutning paa billedet danner den
staselige lege- og rekreationshal, hvor der ogsaa gives ugentlige
koncerter, naar det er for koldt ude i parkens pavillon. Den lille idyl er
naturligvis ikke bestemt bare for de nærmestboende. Frisk luft og
solskin lokker ogsaa beboerne af de høiere etager i de omliggende
leie-kaserner derud. I et af disse, som er beboet af de allerfattigste
arbeidere, har i 5te etage en ung, rig mand opslaaet sin bolig, en moderne
eremit kunde man kalde ham; han betragtes ialfald af mange som en
sonderling.
Denne mands navn er mr. Brooke.
Han fungerer som agent for en Charity association og for Octavia.
Hill, men han har ogsaa sit eget ganske specielle arbeidsfelt: han
arbeider til bedste for de unge fabrikarbeidere.
Hver lørdag eftermiddag henimod kl. 6 strømmer de ind i
gaards-pladsen til dette hus, med sin aftensmad i haanden endnu, leverer sin
penny og blir til gjengjæld iført en smuk uniform, og saa gaar det under
kommando af en gammel korporal og overkommando af en gammel
major til soldaterlegen. Jeg havde aldrig troet, at fabrikgutter efter
en sur arbeidsuge kunde have slig moro af at exercere. Det er vel
den eneste de har, stakkar. Saasnart kursuset er forbi, faar de
soldater, som har været flinke, halvparten af sin penny tilbage.
Mr. Brooke betragter forresten „kadetkorpset" bare som et
lokkemiddel for sin boyclub. Det er ligetil rørende at se ham om aftenen
i det beskedneste klublokale, man kan tænke sig, naar gutterne larmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
