Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Michaelis: Gjensyn - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258-
Gjensyn.
Brudstykker af en roman.
- I.
Jeg fik min juridiske examen og umiddelbart ovenpaa en
indbydelse til min gamle sommerresidens, en gaard i Østjylland.
Som forældreløs havde jeg intet kjærere sted at tage hen. Jeg
reiste, fast bestemt paa at lufte saa meget af juraen ud som
muligt, og mindet om Nelly luftede jeg ud med det samme.
Jeg saa igjen Pallesholm, hvor naturen var mig kjendt og
kjær. Jeg sad paany i en kreds af mennesker, jeg personlig godt
kunde lide, skjønt de skaftede mig mangen en besk stund, naar
jeg tænkte over, hvor ofte dogmatisk meningsfasthed staar i
løier-lig modsætning til disse meningers grundvold, og hvor mange
brave mennesker der nærer et saare naivt begreb om, at andre
hjerner og hjerners tanker end deres er utænkelige.
Pallesholms aandelige atmosfære maatte aldrig bringes i uro
af et foraarspust derudefra, fra ideernes rige natur, der stadig
skifter flora og farver.
Paa arnen ligger sommer og vinter den samme konservatismens
kongerøgelse, der svangrer luften med sin vammelt sødlige duft.
Men det var prægtige mennesker at spise sammen med og at,
le og tale sammen med om alle dagligdags smaating. Det var
mennesker med kjærlighed til blomster og alt naturens liv, ikke
uden sans f’or dens skjønheder og eiendommeligheder.
Snart fandt jeg mig vel til mode; thi af erfaring vidste jeg,
at meningsudvekslinger om de saakaldte høieste ting var ganske
utilbørlige. For alle folk er der visse ting, som er tabu — det
vil sige, man gjør klogest i ikke at berøre dem.
Med herremanden havde jeg altid én stor interesse fælles —
den høist priselige videnskab, som heder numismatik. Mine
stadige sommerferiebesøg paa Pallesholm havde vakt min sans
for de mange skjønne skillinger, som ogsaa kunde liave en del
at fortælle. Jeg havde endog i ny og næ studeret lidt i
Kjøbenhavn, og siden da var herremanden og jeg aldrig i tvil om, hvad
vi skulde diskutere. Ofte gik vi ovenpaa til samlingen — fik
skuffer og bakker frem med de blanke rariteter, og luperne
skinnede og mynterne dreiedes i haanden og de abrevierede omskrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
