Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verner von Heidenstam: Hagdahls kogebog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272-
.„langsom kunst", der nærmer sig flaubertismen (taalm.odigh.ed og
selvfornegtelse; dydsprinciper, anvendt paa forfattervirksomhed).
Hagdahl kunde i denne henseende være baade norsk og dansk.
Det er det straalende soldaterhumør i hans bog, der vilde være
utænkeligt vestenfor Kjølen eller i syd for Øresund. Man læse
blot hans beskrivelse af: „Farceret svinehoved."
„Svinehovedet befries for ben og ørene skjæres af jevnt med
hovedet, der saltes 2 dage og tungen 6 dage (hvor raffineret!).
En farce laves af 2 skaalpund og 50 kvintin flesk . . . Hovedet
gives sm naturlige fonn (vel frivolt!) . . . Efterat det har kogt
i 3 timer, prøver man, om en spækkenaal kan trænge ind . . .
Naar det er koldt, tages baandene af. Hovedet indgnides med
fedt, bestrøes med revet brød og serveres. Hvis man saa synes,
tilsættes trøfler og pistacier."
Netop dette „hvis man saa synes", vilde intet dansk eller
norsk kvindemenneske skrive. Hun vilde tænke paa samfundet,
paa fru Collett eller paa Gud ved hvad. Eller hun vilde
idetmindste sige: hvis man har, tilsættes saa og saa meget trøfler
og pistacier. Hun \^kle forklare hvor meget man skulde tage.
Men dette, at kile ind, flot og ubekymret, hvis man saa synes,
>saa meget trøfler og pistacier som man har lyst til — det er
•svensk.
Jeg lagde bogen tilside, thi det var St. Hansaften, og jeg
havde besluttet at slaa mig løs et par timer. Jeg boede paa
landet, langt borte fra byerne og alle fornøielser, som en eneboer,
dog altid beskjæftiget. Min nabo, en halvgammel pebersvend,
havde aftalt at mødes med mig ikveld. Yi skulde ro ud paa
vandet og fiske aborrer.
Nu vel. Yi kastede ud vore garn og sad og stirrede paa
de blaa og røde korkstykker. Yi drak ovenikjøbet to (2) glas
punsch, uagtet min fordøielsesmekanisme lever i stadig polemik
med denne sukkerdrik. Saa, da det begyndte at blive altfor
kjedeligt, trak jeg op af lommen Garborgs artikel om „Hanna
"Winsnes’s kogebog" og læste den høit.
— Fan ta mig har ikke Garborg ret, — erklærede min nabo
— glæden er det forbi med, indtil videre. Husker du i vor
barndom, hvor rent anderledes her var? St. Hansblus med dans, skraal
og latter fra hølofter og laaver, fylderi og rasende liv og lystighed.
Og paa disse gaarde, hvor vi nu bor? Fyrverkeri, flammende
baal, musik og maskeradeoptog. Og nu? Arbeide, arbeide, arbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
