Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Wicksell: „Tomme maver — og falde magasiner“ - 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
min formening behandles paa en temmelig overfladisk og
utilfredsstillende maade endog af ret fremragende økonomer.1)
Hvert land, som vil øge sin velstand, og end mere livert
land, hvis folkemængde er i tilvekst, maa nødvendigvis være
betænkt paa uafladelig at udvide sine næringskilder, noget som i
lande af gammel opdyrkning ubetinget fordrer lange og
møisomme-lige forberedende arbeider af alle slags: jordforbedringer,
nybygninger, maskiner, jernbaner, fartøier o. s. v. Den store mængde
arbeidere, som aarlig sysselsættes med den slags arbeider,
producerer forsaavidt ingen varer eller forbrugsartikler. For at føde
og klæde dem maa der saaledes stadig produceres og findes et
overskud udover samfundets øvrige konsumption, og ligeoverfor
dette overskud paa fornødenheder staar en pengesum færdig til
at kjøbe dem: de aarlige besparinger. Disse penge vandrer om,
som vi ovenfor har bemerket, alle tilhobe i arbeidernes lommer, thi
kun saaledes kan de frugtbargjøres. Tager de nogen anden vei,
saa opstaar ingen ny kapital, ingen udviden af næringskilderne,
ingen virkelig besparelse, men i det høieste en kapitalflytning,
idet der mod en besparelse, kapitaltilvekst, paa nogle hænder staar
en ligesaa stor virkelig skyldsætning, kapitalforinindskning, paa
andre.
En gang i arbeidernes hænder udbyttes alle disse penge mod
fornødenheder, (hvad arbeiderne selv formaar at spare op, anser vi
allerede indbefattet i den samlede besparingssum), og de indgaar
derigjennem paa nyt i den almindelige pengeomsætning og
varebytte, hvorfra de i løbet af næste maaned eller aar atter
absorberes af sparsomhedens sugerør. Kapitalen, nationalformuen
er imidlertid steget, produktion og konsumption kan for fremtiden
blive større end nu, og har befolkningen imens ikke taget for
hastig til, saa bør ogsaa den almindelige velstand imidlertid have
steget, eller ialfald ikke have minsket.
Men antag nu, at denne proces møder hindringer, idet ingen
eller blot ganske faa nye foretagender med udsigt til fremtidig
afkastning kan opdages eller udtænkes. Hvad sker? Pengene
blir naturligvis liggende. De kjøber ingen varer; thi de som har
sparet pengene sammen, vil øge sin kapital (og dermed sin og
sines fremtidige konsumption), men ikke sit nuværende forbrug.
*) I „Zeitschrift fur die gesammten Staatswissenschaften" (Tübingen)
1890 1ste h. har jeg leveret et forsøg til -udredning af dette spørgsmaal
under titel „überproduktion — oder übervölkerung?" foranlediget af en
opsats i Conrads Jalirbücher.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
