Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Træk af demokratiet i Schweiz - I. Inledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
kun i anden række. Han føler sig først og fremst som borger af
det enkelte specielle lands-gebet, som udgjøres af lians
hjemstavns-kanton.
Denne opfatning af kantonen som det principale og af
forbundsstaten som det sekundære har sin dybe rod i Schweiz’s
historiske udvikling. Eiendommeligheden ved denne vil maaske
træde skarpest frem, naar vi stiller den i modsætning til
udviklingen i vort eget land. Hos os blev, som bekjendt, de
primitive tiders distrikts-stat paa et tidligt stadium brudt. Det
var Harald Haarfagers værk, idet han slog fylkeskongerne og
gjorde sig til enekonge i landet m. a. o. gjorde Norge fra en
samling af smaafolk til en enkelt ståt.
Schweiz’s historie kjender intet tilsvarende. Der vedblev
ned gjennem tiderne hvert fylke eller, som det der kaldes, kanton
at føre sit eget selvstændige politiske liv. Det er sandt, der
fandt ogsaa i Schweiz en vis sammenslutning sted mellem de
forskjellige dele eller kantoner. Denne sammenslutning tog sin
begyndelse i slutningen af det 13de aarhundrede ved en
forbundspagt af 1291, der oprindelig kun angik de tre kantoner Uri,
Schwyz og Unterwalden, men senere blev udstrakt til flere,
saaledes til Luzern (1332), til Zurich (1351), til Glarus og Zug (1352)
og Bern (1353). Det var den første forbundspagt, der blev
efterfulgt af fiere andre: det saakaldte prestechart (Pfaffenbrief) af
13701); videre Sempach overenskomsten af 1390, ogsaa kaldet
kvin-dechartet (Frauenbrief) som følge af, at den bl. a. indeholdt
dispositioner om, hvorledes man i krigstider havde at forholde sig
ligeoverfor kvindekjønnet; fremdeles overenskomsten af Stanz af 1481.
Imidlertid — det fællesbaand, som ved disse forbundspagter
var bleven knyttet mellem de schweizerske kantoner2) var kun
af en meget løs art. Det var faktisk ikke andet end en slags
alliance for tilfælde af krig, det være sig indad eller udadtil.
’) Navnet paa denne forbundspagt skriver sig derfra, at det var en
prests adfærd, der foranledigede den. Vedkommende var prest i Zürich og
hedte Broun. Han kom i uenighed med magistraten i Luzern, — vilde
tage sig selv til rette, angreb ham (borgermesteren i Luzern) og tog ham
tilfange — Det var et angreb paa kanton Luzerns suverænitet og for at
forhindre gjentagelsen af lignende tilfælde var det, at man fik istand denne
overenskomst.
2) Foruden de ovennævnte 8 oprindelige blev efterhaanden flere og
flere kantoner indlemmede i edsforbundet; saaledes Freiburg og Solotburn
i 1481, Basel og Schaflhausen i 1501, Appenzell i 1513 o. s. v. Det endelige
(nuværende) antal af forbundskantoner er, som bekjendt, 22.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
