Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Træk af demokratiet i Schweiz - I. Inledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
over fra at være et forbund af suveræne stater (kantoner) til en
virkelig forbundsstat d. e. med tyske betegnelser: fra et
Staaten-bund til en Bundesstaat. Og i overensstemmelse dermed er
forbundets myndighedssfære bleven betydelig udvidet. Under samme
henhører nu ikke blot de udenrigske anliggender og i
sammenhæng dermed militærvæsenet. Men en hel del statsopgaver, hvis
ordning tidligere laa i hver enkelt kantons hænder, er nu
centraliserede og henlagte under fællesinstitutioner. Det er saaledes
specielt tilfældet med saadanne anliggender som post- og
telegrafvæsenet, told, mynt, maal, vægt og jernbanevæsenet.
Men om end saaledes forbundet som saadant er bleven styrket,
og dets competense i forskjellige retninger er bleven udvidet,
saa vilde det dog være feilagtigt at forestille sig forholdet
saaledes, at de enkelte kantoner skulde være ophørte som stater.
De enkelte kantoners suverænitet er udtrykkelig anerkjendt,
forsaavidt den ikke er indskrænket ved forbundsforfatningen.1) Og
■de har fremdeles hver for sig at ordne sine egne indre anliggender
paa alle omraader, der ikke udtrykkelig er henlagte under
forbundsstyrelsen.
Af det foranstaaende vil man se, at der i Schweiz er
saa-atsige en dobbelthed i suveræniteten og statsdannelsen. Denne
dobbelthed er det nødvendigt at have for øie, om man vil tænke
paa at gjøre sig nogen rigtig forestilling om de politiske forholde
i Schweiz. Det er nødvendigt at huske paa, at Schweiz kun i
meget indskrænket forstand kan betragtes som en politisk enhed.
Det er politisk delt i ligesaa mange dele, som der er kantoner,
altsaa i 22 eller rettere i 25, idet 3 kantoner igjen er delt i to
dele. Hver af disse 25 dele har — ganske vist i større eller
mindre grad — sin særegne udvikling eller karakter, sine
særegne love og institutioner og udgjør i virkeligheden en ståt for
•sig, om end visselig kun en ståt en miniature, idet flere af disse
kantoner ikke har et større indbyggerantal end en nogenlunde
stor kommune hjemme hos os.
Man maa derfor heller ikke forestille sig demokratiet i
Schweiz som noget ensartet. Det er mangfoldigheden og
forskelligartetheden, der er grundlaget i alle forhold i Schweiz, i
de politiske ikke mindre end i de sociale. I den ene kanton
*) Konstitutionsforandringen af 1874 art. 3: Les eantons sont souverains
en tant que leur souverciinité n’1 est pas limitée par la constitution federale, et
comme teis, iis exer cent tous les droits qui ne sont pas délégués au pouvoir
.federal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
